It-iværksættere vælger SAP Business One.

Februar 21, 2005 af SAP News 0

Tre garvede it-iværksættere vælger SAP Business One som kernen i deres nye virksomhed Ezenture. Det skal give dem en flyvende start og gøre dem til nordisk ledende inden for salg af DSL og CPE hardware.

KøbenhavnNår Steen Louis Reinholdt sammen med sin gamle kompagnon Steffen Bloch og Jan Larsen nu tager kampen op mod de tunge spillere på markedet for DSL og CPE udstyr til trådløst bredbånd, er det med SAP Business One og et godt partnernetværk som vigtige redskaber.

De tre iværksættere har netop valgt SAP Business One som ERP-system til deres nystartede virksomhed, Ezenture, der har som ambition at blive førende leverandør af DSL og CPE hardware til telekommunikationsmarkedet igennem et stærkt partnersamarbejde. Og ambitioner af den størrelse kræver et solidt system.

– ”I bund og grund løser SAP Business One alle de forretningskritiske opgaver, der afgør, om vi klarer os eller ej. Derudover er det meget brugervenligt og har et fremragende CRM-system, hvilket er helt klart afgørende for en opstartsvirksomhed”, siger Steffen Bloch.

SAP Business One er et integreret virksomhedssystem og er SAPs hidtil mindste softwareløsning. Det kan klare de nødvendige kerneopgaver – herunder f.eks. bogholderi, rapportering, salg og distribution, indkøb samt administration af lager og partnere. SAP Business One henvender sig specielt til små og mindre virksomheder, der er nye eller dynamisk voksende – og det agter Ezenture at være.

– ”Markedet for DSL og CPE hardware boomer helt enormt, fordi man kan reducere sine driftsomkostninger markant ved at vælge trådløs infrastruktur. Vi sigter efter at blive en af de førende nicheleverandører i et marked, som præges af dygtige spiller såsom Siemens, Thomson og ikke mindst Cisco. Vi repræsenterer en række førende virksomheder og deres produkter, herunder Wesstel inc., der er den største producent i USA af DSL og CPE udstyr. Derudover har vi et tæt samarbejde med Nokia og Ericsson, så vi er ikke i tvivl om, at vores forretningskoncept er interessant i en tid, hvor alle taler effektivitet og outsourcingkoncepter”, siger han.

For SAP er Ezenture-bagmændenes valg af SAP Business One på den ene side naturligt og på den anden side en rigtigt god nyhed.

– ”Det er klart, at vi er glade, når så garvede iværksættere som Steen Louis og Steffen, der har så mange års erfaring i branchen og så stort kendskab til it, vælger SAP Business One. Det viser, at det er et rigtigt godt produkt til små og mellemstore virksomheder, der ved, hvor vigtigt det er at have et professionelt ERP-system, og som har ambitioner”, udtaler Jens Bager, der leder SAP Danmarks salg af løsninger til små og mellemstore virksomheder samt er øverste ansvarlig for SAPs danske kanalstruktur.

For yderligere oplysninger kontakt venligst
Jeannette Forsberg Fejerskov, kommunikationschef SAP Danmark A/S, +45 3913 3225,
jeannette.fejerskov@sap.com

(*) SAP definerer softwarebaserede forretningsløsninger som bestående af Enterprise Resource Planning (ERP) og relaterede softwareløsninger såsom Supply Chain Management (SCM), Customer Relationship Management (CRM), Product Lifecycle Management (PLM) og Supplier Relationship Management (SRM).