Ny SAP-partner med fokus på mellemmarkedet og møbelindustrien går efter at blive blandt top-3 i Danmark.

Marts 17, 2005 af SAP News 0

T-Systems Danmark A/S, der har præsteret tocifrede årlige vækstrater siden selskabets etablering i 2001, stræber efter at blive møbelindustriens foretrukne it-leverandør.

KøbenhavnT-Systems, der ikke bare er en af de mest fremgangsrige it-konsulentvirksomheder i Danmark, men også hører til blandt Europas største med over 2.500 SAP-konsulenter, er pr. 1. marts 2005 udnævnt til SAP All-in-One partner.

Dermed styrker SAP en målrettet indsats overfor de mellemste segmenter af markedet, som allerede i 2004 gjorde SAP til verdens største leverandør af ERP-systemer til små og mellemstore virksomheder.

– ”T-Systems har, siden virksomheden kom til Danmark i 2001, skabt nogle imponerende resultater med tocifrede årlige vækstrater i sin konsulentforretning. Den tyske del af T-Systems har desuden stået bag udviklingen af en branchespecifik løsning til møbelindustrien baseret på SAP All-in-One, der har skabt markante forbedringer af konkurrenceevnen i den tyske møbelindustri. Alt taler dermed for, at T-Systems vil kunne skabe tilsvarende resultatforbedringer i den eksporttunge danske møbelindustri. Og derfor har vi også i Danmark store forventninger til, at partnerskabet mellem SAP og T-Systems vil skabe yderligere vækst for SAP i et segment af markedet, der hidtil har været serviceret af en række mindre it-leverandører”, siger adm. direktør for SAP Danmark A/S, Kenneth Mandrup.

Hos T-Systems Danmark betoner salgsansvarlig Peter Fejerskov, at partnerskabet vil øge selskabets ambitioner om at nå op mellem de mest iøjnefaldende konsulenthuse på markedet.

– ”Som SAP-partner er det vores mål at nå op blandt top-3 i Danmark. Vi er i én af de konsulentforretninger her i landet, der har flest ressourcer sat ind på salgssiden. Desuden har vi på kort tid opbygget et godt omdømme i branchen med særligt fokus på ERP, på integration af løsninger – bl.a. på basis af SAP NetWeaver – på portalsiden og inden for Business Intelligence (BI)”, siger Peter Fejerskov og tilføjer:

– ”Hos T-Systems har vi ikke kun fokus på konsulentydelser hos kunden, men kan tilbyde at styre alle kundens applikationer og hoste hele løsningen hos os. Vi ser os selv som en Full Service Provider der kan hjælpe kunden til at optimere sin IT-understøttelse for herigennem at styrke konkurrenceevnen. Vores målsætning er typisk at ligge 20-30 pct. under den pris, en virksomhed oplever ved at selv at drive it-understøttelsen af forretningen”.

T-Systems har – ikke mindst på mellemmarkedet – et overvældende antal referencer at vise frem for selskabets kunder. Hvad angår selskabets brancheløsning til møbelindustrien, skal man ikke længere end syd for grænsen for at finde 40 forskellige møbelproducenter, der har fået implementeret løsningen Furniture Excellence på basis af SAP All-in-One.

For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAP Danmark A/S

Rose-Maria Poll
Tlf: +45 3913 3227 / mobil: +45 2923 3227

E-mail: rose-maria.poll@sap.com

(*) SAP definerer softwarebaserede forretningsløsninger som bestående af Enterprise Resource Planning (ERP) og relaterede softwareløsninger såsom Supply Chain Management (SCM), Customer Relationship Management (CRM), Product Lifecycle Management (PLM) og Supplier Relationship Management (SRM).

Fakta om T-Systems
T-Systems er en af Europas ledende udbydere af IT og Kommunikationsteknologi (ICT). Siden1 januar, 2005 har virksomheden varetaget det fulde erhvervssegment i Deutsche Telekom gruppen.

T-Systems optimerer forretningsprocesser til lavere omkostninger, og tilfører herved kunderne øget fleksibilitet gennem anvendelsen af branche ekspertise og den nyeste teknologi.

T-Systems’ ydelser inkluderer understøttelse af den fulde forretning. Fra IT- og telekommunikations løsninger målrettet understøttelse af Infrastruktur, forretningsløsninger og frem til fuld overtagelse af hele forretningsprocesser i form af Business Process Management.

T-Systems Danmark, er et af i alt 20 datterselskaber. Det danske selskab omsatte i 2003 for mere end DKK 230 mio. og er i Norden repræsenteret med lokationer i både Danmark, Sverige og Finland.

For yderligere information, se www.t-systems.dk og www.t-systems.com.

For yderligere information kontakt:
T-Systems Danmark A/S

Marketing- og Kommunikationschef, Charlotte Thorup Barfod
direkte: +45 4434 2720 – mobil: +45 2710 0056
e-mail: charlotte.barfod@t-systems.dk