Jysk industrivirksomhed fik ny SAP-løsning på tre måneder.

September 8, 2005 af SAP News 0

Malkemaskine-fabrikanten S.A. Christensen i Kolding fik et nyt SAP ERP-system på rekordtid. Den nye SAP All-in-One baserede brancheløsning giver virksomheden en integration af udvikling, produktion, lager, service og administration.

KøbenhavnSAP behøver ikke at betyde alenlange implementeringstider, en tung omstilling af arbejdsprocesserne og softwareudgifter, der løber løbsk.

De myter udryddes fuldstændigt af det nyinstallerede SAP All-in-One ERP-system hos en af Europas største specialfabrikker for malkeudstyr, A/S S.A. Christensen & Co. (SAC) i Kolding. Her har man investeret i en 2C engineer løsning til ca. 50 brugere, som er i god drift efter kun fire måneder. Selve implementeringen tog bare tolv uger.

SAP All-in-One henvender sig til mindre og mellemstore virksomheder og er karakteristisk ved udelukkende at blive solgt som branche- og industriløsninger. SACs valg er faldet på et 2C engineer system udviklet af SAP-forhandleren 2C change.

2C engineer henvender sig til virksomheder, hvor produktionen er projektdrevet, og der derfor stilles store krav til integration mellem produktionen og tegnestuen. Sådan en virksomhed er SAC, der fremstiller meget avancerede malke- og staldsystemer, som alle er skræddersyede. Ikke to er ens.

SAC er en familieejet koncern, hvor tredje generation i dag er ved roret. Virksomheden benyttede indtil for nylig et ældre Siemens-Nixdorf Comet økonomisystem, der ikke havde mulighed for at integrere firmaets forskellige afdelinger med hinanden.

Dét er nu lykkedes med SAP All-in-One løsningen, der bl.a. rummer et interface til SACs produktkonfigurator, produktions- og projektstyring, lager- og reservedelsstyring, indkøb, Lean Warehouse Management, distribution – plus naturligvis økonomi og finans.

2C engineer giver endvidere SAC et stærkt værktøj i serviceafdelingen, hvor der nu er blevet god mulighed for planlægning af reparationer og servicebesøg. Service er blevet en tværorganisatorisk opgave, der begynder allerede, inden malke- eller staldsystemet leveres til kunden.

”Vi har en ambitiøs vækststrategi, og vores it-system skal kunne vokse med os. Vi er totalleverandør til landmændene, og vores malkestalde bliver mere og mere komplekse. Hvor en malkestald måske kostede 100-200.000 kr. for 25 år siden, koster den i dag let 1-1,5 millioner kroner,” forklarer økonomidirektør René Meyer Johannsen fra SAC.

Adm. direktør Jeppe Harrit fra 2C change fortæller, at den nye SAP-løsning har medført store ændringer i SACs forretningsgang. Samarbejdet mellem SAC og 2C change om at gennemføre forandringer og optimere processerne har været meget konstruktivt.

”Alt er gået usædvanligt hurtigt og smidigt, fordi der har været et ekstremt godt samarbejde mellem kunden og os. Foranalysen startede i marts og varede kun en uge. Selve implementeringen blev klaret på tre måneder – til planlagt tid, omfang og budget,” siger Jeppe Harrit.

Jeppe Harrit har store forventninger til 2C changes nye 2C engineer løsning, som allerede har vakt en del opmærksomhed hos landets mange mellemstore og projekt-tunge virksomheder.

”SAP har fintunet og forbedret SAP All-in-One, så det i dag er en færdigpakket, fuldt integreret og moden løsning. Vi har så efterfølgende fintunet denne pakke til udvalgte industrier. Microsoft med Axapta og de øvrige konkurrenter på markedet har slet ikke noget tilsvarende,” vurderer Jeppe Harrit.

Fakta om 2C change
2C change er et hurtigt voksende it-konsulentfirma med speciale i SAP-løsninger til diverse industrier. Firmaet har knap 55 ansatte og base i Viby J samt kontorer i Ålborg, Vejle og København.

2C changes kundekreds består af mere end 30 internationale virksomheder og deres datterselskaber i Europa, Asien og Amerika. Læs mere på www.2cchange.com

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

SAP Danmark A/S

Rose-Maria Poll, SAP Danmark, tlf: 39 13 32 27, mobil: 29 23 32 27,

E-mail: rose-maria.poll@sap.com eller

Leif Bomberg, Burson-Marsteller, tlf: 33 32 78 78, mobil: 40 68 61 28,

E-mail: leif_bomberg@dk.bm.com

2C change A/S

Adm. direktør Jeppe Harrit, tlf: 25 43 88 05

E-mail: jeh@2cchange.com eller

Charlotte Horn, tlf: 25 43 88 22
E-mail: cho@2cchange.com

S.A. Christensen A/S

Økonomidirektør René Meyer Johannsen, tlf: 75 52 36 66