IT bliver konkurrencevåben for mange virksomheder i de kommende år.

September 26, 2005 af SAP News 0

SAP og The Economist har lavet stor international analyse, der placerer Danmark i verdenstoppen, når det gælder it- og kommunikationsteknologi. Danmark er det land, som klarer sig bedst i analysen, der fortæller om erhvervslederes forventninger frem til 2010.

KøbenhavnInformationsteknologien vil blive et stadig vigtigere konkurrencevåben i de kommende fem år, efterhånden som mange virksomheder satser mere på nye forretningsmodeller end på nye produktlinier.

Det er en af hovedkonklusionerne i en stor Business 2010* undersøgelse, som verdens største leverandør af ERP-systemer, SAP, og analysesektionen hos det internationale erhvervsblad The Economist har gennemført. 4.018 ledere fra 23 landes private og offentlige sektor deltager i undersøgelsen, heraf 109 fra Danmark.

80 pct. af de adspurgte i Business 2010 analysen siger, at it vil være en særdeles kritisk faktor for deres virksomheds evne til at tilpasse sig nye forretningsmodeller og implementere nye strategier. Og 60 pct. betragter it som et konkurrenceværktøj snarere end en omkostningsbesparende foranstaltning.

”Analysens resultater passer fint sammen med, hvad vi hører hos vores danske kunder. It er ikke længere en passiv investering, men en offensiv satsning for flere og flere virksomheder,” siger SAP Danmarks administrerende direktør Kenneth Mandrup.

It får stærkere rolle i fremtiden
Næsten 40 pct. af de over 4.000 erhvervsledere i Business 2010 analysen siger, at de forventer at investere i forbedrede CRM-systemer til kundehåndtering. Det skyldes, at mange anser ændringer i kundebehov og -adfærd som virksomhedernes største udfordring i de næste fem år – og her er det vigtigt at have gode it-værktøjer til at forudse kundernes reaktionsmønstre.

Den opfattelse er endnu stærkere blandt de danske deltagere i analysen. De forventer at se it-drevne fremskridt indenfor tre hovedområder:

Customer Relations Management – Software, der kan kigge fremad og hjælper virksomheden med at forstå kundernes adfærd bedre. Desuden skal kunderne have større adgang til virksomhedens netværk og data.

Produktion – 80 pct. af de danske ledere mener, at produktion af varer og services vil blive mere drevet af efterspørgsel end af leveringssituationen. Kundernes behov vil præge alt fra produktdesign til leveringskæden (Supply Chain Management).

Informationsflow – 90 pct. siger, at de vil kunne tage bedre beslutninger, hvis de kunne få adgang til den rigtige information på det rigtige tidspunkt, og ligegyldigt hvorfra de sender forespørgslen.

Endelig vurderer flertallet af de adspurgte, at nye it-værktøjer til data management og analyse vil have en meget stærk indflydelse på virksomhedernes innovationsevne i de næste fem år.

”Vi kommer nok til at se, at virksomheder fokuserer stærkere på deres kerneforretning i de kommende fem år. Det betyder, at de bliver ekstra afhængige af et integreret netværk af partnere og leverandører, som et godt it-system kan holde styr på,” vurderer Kenneth Mandrup fra SAP Danmark.

Danmark verdens bedste erhvervsland
Danmark er det land i verden, som klarer sig bedst i analysen fra SAP og The Economist, og Economist’s eksperter kårer direkte Danmark som det bedste land i verden at etablere og drive forretning i over de næste fem år.

Sammenlignet med de øvrige EU-lande indtager Danmark således førstepladsen inden for seks vigtige områder – nemlig økonomi, infrastruktur, lovgivning til det private erhvervsliv, politisk og institutionelt miljø, udenlandsk investeringspolitik og makroøkonomisk stabilitet.

Derudover fremhæver analysen Danmark som global leder inden for udvikling af informations- og kommunikation-steknologi og -infrastruktur. Og endelig vurderes Danmarks arbejdskraft som mere og mere stabil, fleksibel og veluddannet.

(*) 4.019 ledere fra 23 lande deltog i Business 2010 analysen, heraf 109 fra Danmark. 47 pct. af deltagerne havde jobs på direktørniveau i den private eller offentlige sektor. Mange industrier og brancher er repræsenteret i undersøgelsen som f.eks. finanssektoren, detailhandel, produktion og den offentlige sektor. 41 pct. af deltagerne kom fra virksomheder med mere end 2 milliarder kroner i årlig omsætning.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

SAP Danmark A/S

Kenneth Mandrup, adm. direktør, SAP Danmark, tlf: 39 13 30 00, eller

Rose-Maria Poll, SAP Danmark, tlf: 39 13 32 27, mobil: 29 23 32 27,

E-mail: rose-maria.poll@sap.com eller

Leif Bomberg, Burson-Marsteller, tlf: 33 32 78 78, mobil: 40 68 61 28,

E-mail: leif_bomberg@dk.bm.com