ECCO Sko A/S køber integreret EDI-løsning fra SAP

Marts 27, 2007 af SAP News 0

Endnu bedre kommunikation med leverandører, partnere og logistikfirmaer er målet for den store skoproducent ECCO. Her har man valgt en EDI-løsning fra SEEBURGER, der bygger på SAPs integrationsplatform SAP XI.

KøbenhavnNår man sælger millioner af sko over hele verden og har fabrikker i en række forskellige lande, er det nødvendigt at have en tæt kommunikation og informationsgang eksternt som internt.

Det har man for længst erkendt hos ECCO Sko A/S, der netop er gået i gang med at erstatte en række forskellige EDI-relaterede it-applikationer med en integreret SAP-løsning. Målet er at skabe en endnu bedre elektronisk kommunikation med ECCOs leverandører og partnere – og ikke mindst med de logistik- og transportfirmaer, der fragter ECCOs produkter til butikker verden over.

”Det har også været vigtigt for os at skabe et homogent it-miljø, der vil give it-afdelingen mere tid til udvikling og gøre os mere fleksible. Tidligere brugte to medarbejdere 75 pct. af deres tid på at supportere forskellige EDI-oversættere. Med den nye SAP XI løsning regner vi med, at supportbelastningen falder til 10 pct. Dét alene er mange penge værd,” fortæller Application Development Manager Gert Aagaard fra ECCO.

ECCO, der er en af SAPs mellemstore kunder, har valgt en EDI-løsning baseret på SAP XI og SEEBURGERs såkaldte ”embedded B2B/EDI” funktionalitet. SEEBURGER er en af SAPs strategiske partnere internationalt., når det gælder levering af kommunikationsløsninger til ekstern kommunikation, f.eks. EDIFACT. Den nye it-løsning arbejder tæt sammen med ECCOs underliggende SAP ERP-system.

”Mange virksomheder har delt deres integration op på flere platforme, hvilket har afstedkommet øgede it-omkostninger og behov for specialviden inden for flere områder på samme tid. Med SAP XI kan man konsolidere al integration til en enkelt platform, hvor overvågning og udvikling kan udføres på basis af SAPs fremtidsrettede Service Orienterede Arkitektur (SOA),” siger Daniel Adamsson, der er den kundeansvarlige hos SEEBURGER Svenska AB.

ECCO har anvendt SAP i en årrække, og det næste store projekt er at opgradere det nuværende SAP R3 ERP-system til en ny SAP ERP-løsning. Den langt mindre opgave med at gå over til SAP XI på koncernens EDI-kommunikation er dog også et vigtigt fremskridt:

”Vi har kørt den nye SAP XI løsning ind i de senere måneder og kan bl.a. se, at vi kan arbejde problemfrit med både EDIFACT, ANSI X12 og forskellige XML-formatterede dokumenter ud fra samme system. Det giver os en god fleksibilitet i forhold til de partnere og leverandører, vi arbejder med,” konstaterer Gert Aagaard

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
Leif Bomberg, Burson-Marsteller, telefon 33 32 78 78 / mobil 40 68 61 28,
email leif_bomberg@dk.bm.com
Sanna Eulenberger, Communications Manager SAP Nordic, telefon 00358 40 515 5889, email sanna.eulenberger@sap.com

Om Seeburger
SEEBURGER er en førende leverandør af globale integrationsløsninger, der er designet til at optimere transaktioner på tværs af den komplette organisation. Det gøres bl.a. ved at automatisere handelsrelationer med alle partner, uanset deres størrelse og tekniske ressourcer. SEEBURGER blev stiftet i 1986 med det formål at skabe integrationsløsninger til den tyske bilindustri. I dag har SEEBURGER flere end 7.000 kunder i 42 lande og 15 industrier verden over, som anvender SEEBURGERS flagskibsløsning B2B Gateway og relaterede løsninger og services. SEEBURGER har kontorer i Europa, Asien og Nordamerika. Danmark håndteres af SEEBURGER Svenska AB. Mere information på www.seeburger.com