2C change kåret som Nordens bedste SAP Partner

Marts 10, 2008 af SAP News 0

København
Under to måneder efter, at 2C change blev udnævnt til SAP Guld Partner, kan det danske konsulenthus nu føje titlen som årets bedste danske og nordiske partner til visitkortet. SAP Partner Awards er en ny pris, som SAP i år har indstiftet på nordisk plan for at hædre de bedste partnere på markedet for små og mellemstore virksomheder. Efter fem år med rekordvækst er 2C change et oplagt valg til titlen som både bedste danske og bedste nordiske partner.

SAP-huset 2C change fik ved en ceremoni i fredags overrakt det synlige bevis på, at konsulenthuset både er Danmarks og Nordens bedste SAP Partner 2007. Den nystiftede pris skal ses som SAP Nordics’ hæderstegn til de partnere i regionen, der har haft størst fremgang målt på bl.a. omsætning, salg, nye kunder – samt mængden af referencekunder og partnerens engagement.

”Målt på de forskellige parametre, vi har sat op, står 2C change som både Danmarks og hele Nordens bedste SAP Partner 2007. SME er et meget konkurrencepræget område, og vi ønsker at honorere vores partnere, som arbejder dedikeret for nye tilfredse kunder. SAP spiller en stadigt stigende rolle på SME-markedet, og 2C change og de andre nordiske partnere er en af hovedårsagerne til, at SAP voksede fra alle konkurrenterne i hele det nordiske og baltiske område i 2007,” siger Country Manager SME, Jens Bager fra SAP Danmark.

2C change har gennemgået en rivende udvikling siden etableringen i 2002. Virksomheden er gået fra 20 ansatte i 2004 til i dag at være arbejdsplads for flere end 100 af landets mest erfarne SAP-konsulenter fordelt på fire kontorer i hhv. Horsens, Aalborg, Århus og København. I samme periode er omsætningen årligt steget med mere end 50 procent om året.

”2C change har fokus på at levere gode brancheløsninger baseret på solide erfaringer inden for udvalgte brancher, og vores succes er skabt af kompetente konsulenter med SAP viden og forståelse for vores kunders forretning. Vi er derfor stolte af at få tildelt den første SAP Partner Award, og det er et stort rygstød at blive kåret til ikke alene det bedste partner i Danmark men i hele Norden,” siger Jeppe Harrit, Managing Director, 2C change.

Fælles for de partnere i de fire nordiske lande, som SAP har valgt at honorere i år, er at de alle har fokus på midtermarkedet, dvs. at partnerne ikke udelukkende koncentrerer sig om de største virksomheder, men også de mellemstore virksomheder, der ønsker en stærk softwareløsning. Fælles for de fire prisvindere er også, at de er gode til at imødekomme krav og ønsker fra de forskellige industrier, at de er konkurrencedygtige på pris, og at de er hurtige til at implementere de valgte løsninger.

”Partnerne er vigtige for SAP på markedet for små og mellemstore virksomheder, fordi de sikrer, at vi har en bred profil inden for salg og marketing, at vi har et godt lokalkendskab, stærke kompetencer inden for de forskellige forretningsområder, og ikke mindst sikrer partnerne en professionel implementering,” siger Jens Bager.

Ved SAP Partner Award 2007-ceremonien, som blev afholdt på hotel SAS Scandinavia i København i fredags, blev følgende partnere kåret:

  • Bedste danske partner: 2C change
  • Bedste svenske partner: Implema AB
  • Bedste norske partner: Pearl Consulting AS
  • Bedste finske partner: Fujitsu Services Oy
  • Bedste nordiske partner: 2C change

Flere oplysninger

Jens Bager, Country Manager, SME, SAP Denmark A/S,
Telefon: +45 2923 3230, e-mail: jens.bager@sap.com

Jeppe Harrit, Managing Director, 2C change a/s
Telefon: +45 2543 8805, e-mail: jeh@2cchange.com

Om 2C change
2C change er grundlagt i 2002 af en gruppe af de mest erfarne SAP- konsulenter i branchen og er i dag et af Danmarks hurtigst voksende it- konsulenthuse med speciale i SAP-løsninger. 2C change er Full Service Provider indenfor SAP og tilbyder rådgivning, implementering, industrispecifikke løsninger, support, undervisning og hosting.

2C change har altid lagt vægt på at være først med og førende på nye produkter og løsninger fra SAP og har således sat et klart fingeraftryk på it-anvendelsen og deraf følgende værdiskabelse hos sine mange inden- og udenlandske kunder, der bl.a. inkluderer talrige af de største brands og industrilokomotiver i Danmark.

2C change beskæftiger flere end 100 medarbejdere og er landsdækkende med kontorer i henholdsvis Aalborg, Århus, Horsens og København.

Fakta om SAP

SAP er verdens førende udbyder af forretningssoftware*. Flere end 41.200 kunder i over 120 lande benytter i dag SAP® applikationer – fra målrettede løsninger til små og mellemstore virksomheder til komplette software-suiter for globale koncerner. Med SAP NetWeaver® til at drive innovation og forandring hjælper SAPs forretningsløsninger alle størrelser virksomheder verden over med at forbedre deres kunderelationer og partnersamarbejde samt at skabe mere effektivitet på tværs af leveringskæder og forretningsmæssige aktiviteter. SAPs løsninger støtter unikke forretningsprocesser i over 25 forskellige industrier, herunder high tech, sundhedssektoren, detailhandel, det offentlige og finanssektoren. SAP, der har datterselskaber i flere end 50 lande verden over, er noteret på adskillige børser, heriblandt Frankfurt og New York, under symbolet “SAP”. SAP Danmark A/S har i dag ca. 175 medarbejdere, der bringer SAPs løsninger ud til den private og offentlige sektor – i tæt samarbejde med førende konsulenthuse og hardwareleverandører. Få yderligere informationer på www.sap.com/denmark.

(*) SAP definerer softwarebaserede forretningsløsninger som bestående af Enterprise Resource Planning (ERP) og relaterede softwareløsninger såsom Supply Chain Management (SCM), Customer Relationship Management (CRM), Product Lifecycle Management (PLM) og Supplier Relationship Management (SRM).

SAP pressekontakt:
Søren Hedegaard, Burson-Marsteller, telefon 33 32 78 78 / mobil 20 16 73 05, e-mail soeren.hedegaard@bm.com