SAP og Aalborg Universitet investerer i fælles fremtid

Maj 26, 2008 af SAP News 0

SAP Danmark og Aalborg Universitet har indgået et uddannelsessamarbejde, der skal gavne lokalområdet i Region Nordjylland. Partnerskabet betyder, at den europæiske softwaregigant SAP stiller sin forretningsekspertise til rådighed for studerende på AAUs cand.merc.-linje i økonomistyring og informatik via intensive kurser i virksomhedsstyringssystemet SAP Business One. Målet er at klæde de fremtidige virk¬som¬hedsledere og virksomhedskonsulenter bedre på til at møde arbejdsmarkedets høje krav til de nyudklækkede kandidater.

AalborgUniversitetsmiljøet og erhvervslivet i Nordjylland har fundet sammen om at udbyde et særligt SAP Business One kursus til studerende på AAUs cand.merc.-linje i økonomistyring og informatik. Oprindeligt var kurset kun for en række udvalgte studerende, men interessen var så stor, at kurset er blevet udvidet til at omfatte alle ansøgere. Dermed følger næsten to tredjedele af uddannelsens to årgange SAP Business One Solution rådgiver Gunner Thomassens undervisning hver lørdag.

SAP Business One er et lettilgængeligt samlet ERP-system (Enterprise Ressource Planning) til små og mellemstore virksomheder, der hjælper virksomhederne med at få styr på alle kerneområderne som fx salg, indkøb, lagerstyring og økonomi. I Nordjylland falder langt de fleste virksomheder inden for denne kategori, hvorfor AAU og SAP i fællesskab har identificeret et behov for mere viden om forretningsstyring af denne type virksomheder.

Cand.merc.-linjen i økonomistyring og informatik er en uddannelse, der gør meget ud af at integrere de tunge teoretiske modeller med de mest relevante it-løsninger. Vi har derfor igennem længere tid ledt efter den rigtige erhvervspartner for AAU inden for virksomhedsledelse og forretningsstyring, fordi vi kan se, at både studerende og virksomheder efterspørger viden inden for området. Vekselvirkningen mellem AAU og SAP er derfor optimal,” siger Lektor Henrik Find Fladkjær, koordinator på cand.merc.-linjen i økonomistyring og informatik, Aalborg Universitet.

Dermed understøtter samarbejdet med SAP universitetets måde at arbejde på, idet man på AAU har en lang tradition for at have et meget tæt samarbejde med erhvervslivet.

I Nordjylland har vi et solidt virksomhedsmiljø, og som uddannelsesinstitution ser vi det som en del af vores formål at uddanne fremtidige nøglemedarbejdere til regionens virksomheder. It bliver en større og større del af virksomhedernes forretningsprocesser, og jo bedre vi kan klæde de studerende på til at kunne håndtere komplekse it-problemstillinger, jo bedre er det for det Nordjyske erhvervsliv,” forklarer Henrik Find Fladkjær.

SAP Business One kurset kører som et valgfrit selvstudie ved siden af det normale uddannelsesforløb, og der gives ikke særskilte ETCS-point for at tage kurset. Det stiller visse krav til de unge studerende, der trods andre fag og eksamener alligevel vælger at få ny viden inden for forretningsledelse og virksomhedsstyring gennem SAP Business One uddannelsesforløbet på AAU.

Alle vores SAP-løsninger til de små og mellemstore virksomheder, som SAP Business One, er ganske omfattende selvom de er lettilgængelige, så jeg tager hatten af for de studerende, der både har overskud til deres egne studier og samtidig har viljen til også at tilegne sig givtig forretningsforståelse ved vores SAP kursus på AAU. Jeg tror, at flere universiteter ser fordelen for deres studerende – som AAU gør – erhvervslivet og uddannelsessystemet har begge interesse i at uddanne de bedst mulige fremtidige medarbejdere,” siger Jens Bager, Country Manager, SME, SAP Danmark A/S.

I den sidste ende er det de studerende, det drejer sig om, og de bliver bestemt ikke glemt i processen.

Med SAP som partner klæder vi ikke blot de unge på til arbejdsmarkedet – vi klæder dem rigtig godt på. Ikke kun i form af et godt CV, men også i form af praktisk viden om sammenhænge, logikker og funktioner i ethvert ERP-system,” siger Henrik Find Fladkjær.

Gunner Thomassen, som er SAP-ansvarlig koordinater og underviser på kurset, er også glad for samarbejdet med AAU. Han finder det utroligt vigtigt og inspirerende at give den viden, som han har opsamlet som SAP Business One Solution rådgiver videre til ambitiøse studerende, der er top motiverede for at opnå en mere praktisk viden om virksomhedssystemer. AAU og SAP er således begge tilfredse med samarbejdet og vil ikke udelukke, at flere og andre former for samarbejde kan komme på tale i fremtiden.

For udtalelser fra Aalborg Universitet kontakt venligst:
Henrik Find Fladkjær, Lektor, Aalborg Universitet, Institut 3 – Erhvervsstudier
Telefon: +45 99 40 82 59
E-mail: hfl@business.aau.dk

For udtalelser og yderligere information fra SAP Danmark kontakt venligst:
Jens Bager, Country Manager, SME, SAP Danmark A/S
Telefon: +45 29 23 32 30
E-mail: jens.bager@sap.com

Fakta om AAU
Aalborg Universitet (AAU) tilbyder mere end 70 uddannelser og specialiseringer inden for humaniora, samfunds-, ingeniør-, natur- og sundhedsvidenskab. Studentertallet har rundet de 13.000 studerende, og budgettet har passeret 1,4 milliard kroner.

Aalborg Universitet prioriterer forskningssamarbejde højt, bl.a. via forskningsprojekter med private virksomheder, offentlige institutioner og interesseorganisationer. Universitetet har også udviklet nye former for forskningsformidling med bl.a. Netværkscenteret, der har til formål at etablere permanente samarbejder mellem AAU, nordjyske virksomheder og uddannelsesinstitutioner for ad den vej at overføre ny viden og teknologi fra universitetet til omverdenen.

Note til redaktører
For at se diverse videonyheder, besøg venligst www.sap-tv.com. Fra denne nylancerede side kan du også embedde videoer ind i din egen webside, dele videoer via e-mail links og abonnere på RSS-feeds fra SAP TV. Ingen registrering er nødvendig. For at previewe og forespørge på broadcast-standard video enten digitalt eller på bånd, log venligst ind på www.thenewsmarket.com/sap, hvor registrering og video er gratis for medier.

SAP pressekontakt:
Kim Larsen, Burson-Marsteller, telefon 33 32 78 78 / mobil 28 87 05 06, e-mail: kim.larsen@bm.com