SAP vil sænke BI-barrierne med SaaS

Februar 25, 2010 af SAP News 0

SAP samler alle sine cloud-baserede business intelligence produkter i en integreret pakke kaldet SAP® BusinessObjects™ BI OnDemand. Løsningen, der blev offentliggjort i går, er målrettet slutbrugere, som hverken er forretningsanalytikere eller har forudgående erfaring i brug af business intelligence værktøjer. SAP fjerner dermed barriererne, så alle nu kan få glæde af business intelligence – ikke kun eksperterne.

KøbenhavnI går løftede SAP sløret for en komplet SaaS Business Intelligence (BI)pakke, der samler hele SAP’s BI OnDemand portefølje i en integreret produktpakke med slutbrugeren for øje.

Løsningen er bygget op omkring SAP® BusinessObjects™ Explorer, der muliggør hurtig og intuitiv søgning i alle forretningens data, uanset hvor de er lokaliseret. Det ’Google-lignende’ værktøj finder relevant forretningsinformation på ingen tid, og ny brugervenlig funktionalitet i BI OnDemand løsningen giver brugere uden forudgående erfaring med BI-værktøjer mulighed for at opnå forretningsindsigt – hurtigt og nemt. Derudover kan man med løsningen benytte SAP® BusinessObjects™ dashboard og rapporteringsløsninger til at dele faktabaseret indsigt og viden.

Ifølge SAP Danmarks BI-Sales Director, Jesper Schleimann, har de såkaldte ’lejlighedsvise’ BI-brugere, som ikke har en direkte økonomi- eller analytikerfunktion, tidligere været underserviceret af BI-leverandørerne på markedet, fordi der ikke har været en komplet SaaS BI-løsning tilgængelig – men det er der nu.

”Vores nye cloud-baserede BI-løsning er relevant for alle, uanset brugerniveau og funktion, som har brug for information om deres forretning. Den intuitive opbygning af løsningen gør business intelligence let tilgængeligt, og stort set uden indledende introduktion til produktet kan du søge frit i både selvlagrede og hostede data, følge dine KPI’er og løbende tage temperaturen på dit forretningsområde. Vi har bevidst sat brugernes behov i centrum, og herved får alle et mere oplyst beslutningsgrundlag – nemt og kontinuerligt,” fortæller Jesper Schleimann.

Behovet for cloud baserede BI-løsninger er stort, og ifølge en ny rapport fra analysehuset IDC, Worldwide Business Analytics Software-as-a-Service Forecast, 2008-2013, vil markedet for BI leveret som en service (SaaS) vokse tre gange hurtigere end det totale BI-marked i løbet af de næste fem år.

SAP slår et BI-slag for SMV’erne
SAP BusinessObjects BI OnDemand er opbygget fleksibelt efter en tredelt løsningsmodel, som giver virksomhederne mulighed for at skalere op for BI-platformen alt efter forretningens behov. Basisløsningen er gratis, og man får med få klik adgang til de omfattende BI-værktøjer via sin webbrowser. Den gratis løsning er dog personlig og databegrænset, men stiger behovet, er det muligt at opgradere trinvis til en professionel version, der kan anvendes i teams og hele afdelinger. Samtidigt går BI-platformen fra at være en front-end løsning til at have komplette back-end kapabiliteter, hvor store datamængder kan håndteres.

”SMV’ere har tidligere været tøvende med at investere i BI-løsninger, fordi de følte, at adgangsbilletten var for dyr. De opfattede typisk BI-løsninger som komplekse og resursetunge ift. investering i hardware, træning af medarbejdere og øgede omkostninger til drift og vedligeholdelse til følge. Denne barriere har vi nu fjernet. Nu kan enhver mindre eller mellemstor dansk virksomhed med få klik få præcis de forretningsdata, som de efterspørger uden at være it-ekspert,” siger Jesper Schleimann.

SAP BusinessObjects BI OnDemand er integrerbar med både applikationer installeret in-house og andre SaaS løsninger, som f.eks. CRM fra Salesforce.com. Se vedhæftede produkt screen shots, faktaark og demovideo. Se endvidere multimediemateriale fra den globale lancering her.