>

Virk­som­he­der bør fort­sæt­te cor­o­na­op­ti­me­rin­gen i det nye år

Årsskiftet er en kærkommen lejlighed til at reflektere over, hvordan man kan investere i digitale løsninger, der skaber værdi og gør hjemmearbejdet lettere.

Det kommer ikke bag på nogen, at hjemmearbejde vil være den nye normal et godt stykke ind i 2021. Og hvis der er noget, coronapandemien har lært os, så er det, at det meste daglige arbejde kan udføres med værktøjer som Zoom og Microsoft Teams. Men hvorfor så ikke også optimere andre områder med nye, digitale værktøjer?

I regnskabsafdelingen bliver der f.eks. snart travlt med at lukke året og med et turbulent et af slagsen, antager jeg, at der er ekstra meget at lave. Men mange virksomheder er stadig afhængige af forældede, papirbaserede udgiftssystemer, der både er ressource- og tidskrævende. Det er synd, og det virker næsten urimeligt ikke at automatisere arbejdsgange med digitale og effektive processer, der reducerer arbejdsbyrden betydeligt.

Med digitale og mobile løsninger til udgiftsstyring kan virksomheder frigøre tid og helt konkret sikre hurtigere tilbagebetalinger ved udlæg, hvilket i sidste ende vil gøre det administrative arbejde lettere for medarbejderne. Det vil gavne virksomheden og samtidig minimere risikoen for fejl i arbejdet med udgiftsrapporter.

Nu et nyt år er startet, opfordrer jeg virksomheder til at være langt mere proaktive. Årsskiftet er en kærkommen lejlighed til at reflektere over, hvordan man kan optimere endnu flere processer og investere i digitale løsninger, der skaber værdi og gør hjemmearbejdet lettere. For netop ved at reducere administrative opgaver og frigøre tid, kan virksomheder forbedre medarbejdertilfredsheden betydeligt – og dét kan delvist kompensere for de mange afsavn, som virksomheder og medarbejdere har haft i 2020.

Af Dan Lillie, direktør, SAP Concur Danmark

Oprindelig publiceret i Børsen 22. januar 2021