Danske møbelproducenter skal have tilbudt samme fordele, som en række tyske møbelproducenter har opnået med en konkurrencefremmende brancheløsning, udviklet af det europæiske konsulenthus T-Systems.
København — Dansk møbelindustri skal i disse år finde besparelser i produktionen – som modtræk til en øget globalisering og i kraft af, at aftagerne af de danske, ofte design-tunge, møbler bliver større og hvert år lægger producenterne under pres for at opnå bedre priser.
Udbuddet af en ny brancheløsning til møbelindustrien kan imidlertid hjælpe danske møbelproducenter med at blive lige så effektive på it-siden som en stor del af den tyske møbelindustri.
Det er T Systems Danmark A/S i Farum, der nu introducerer løsningen Furniture Excellence på det danske marked, og som allerede har mere end et halvt hundrede referencekunder at vise frem, heraf mere end 40 møbelproducenter i Tyskland.
– ”Vi har udviklet en brancheløsning baseret på SAP All-in-One, der for alvor kan skabe sammenhæng i en møbelvirksomhed – fra design over kundebetjening til styring og rapportering i produktionsleddet. Typisk kan vi med vores erfaringer som SAP-konsulenter og med vores koncept som Full service provider af it-løsninger til erhvervslivet opnå betydelige besparelser for en virksomhed på mellem 20 og 30 pct. Det kan i sig selv give en møbelkoncern netop den økonomiske ballast, der skal til for at klare sig i et overordentlig konkurrencebetonet marked”, fortæller salgsansvarlig Peter Fejerskov, T-Systems Danmark A/S.
– ”Fra SAPs side er vi meget begejstrede for, at der udbydes en brancheløsning til netop møbelindustrien. Vi har i dette markedssegment at gøre med virksomheder, der for alvor vil have gavn af den logistik, der ligger i SAP. Samtidig støtter T-Systems initiativ vores egne bestræbelser på at vinde frem som den førende leverandør – også i kredsen af mindre og mellemstore virksomheder, siger adm. direktør Kenneth Mandrup, SAP Danmark A/S.
Vejen til effektiviseringer i møbelindustrien går over integration samt bedre logistik og produktionsstyring – områder, der understøttes af T-Systems løsning, Furniture Excellence.
– ”Vi har tænkt design ind i alle dele af vores brancheløsning til møbelindustrien. Både i udviklings-og produktionsfasen og i den direkte kontakt med kunden. For eksempel kan vi med afsæt i SAP NetWeaver integrere løsninger til grafiske præsentationer direkte i SAP. Det giver mulighed for smidig kundebetjening – hvad enten en møbelkoncerns kunder sammensætter deres ordrer i direkte kontakt til en sælger eller via en web-portal. Ordrerne skal kun indtastes én gang og kan ledes hele vejen gennem systemet – og for den sags skyld integreres med virksomhedens produktionsanlæg”, uddyber Peter Fejerskov.
– ”Vores løsning rummer også alle de rapporteringsmuligheder, der er en naturlig del af SAP. For eksempel kan løsningen sættes op til at følge dækningsbidraget på hver enkelt ordre i takt med, at sælgeren lægger ordren ind i systemet. Systemet kan følge og rapportere på de enkelte produktlinier og kan løbende estimere leveringstidspunktet – uanset om en produktion foregår in-house eller via ordrer til underleverandører”, fortsætter Peter Fejerskov og tilføjer:
– ”En anden iøjnefaldende detalje ligger i, at løsningen kan estimere eksempelvis leveringstidspunkt, selvom en ordre indebærer, at dele af heraf skal produceres i sammenhæng med andre ordrer. Dette er specielt relevant for møbelindustrien som er kendetegnet ved et usædvanligt stort antal variationer over de enkelte produkter, såsom farve, valg af tekstiler, valg af træsorter eller valg af lak, maling, etc. Med en effektiv løsning får industrien bedre mulighed for at tilrettelægge produktionen, så maskiner – såsom anlæg til sprøjtelakering – skal omstilles knapt så hyppigt, som tilfældet er, når man producerer i den rækkefølge, ordrerne kommer ind. Furniture Excellence skaber en logistik-styring, der kun kan opnås med SAP, og sikrer fortsat virksomheden alle fordele som estimering af leveringstid, overblik over dækningsbidrag, osv. i den kundevendte del af løsningen”.
T-Systems, der tæller mere end 2.500 SAP-konsulenter internationalt, er netop blevet SAP All-in-One partner og satser på en positionering blandt top-3 af danske SAP-konsulenthuse. Siden T-Systems blev etableret i Danmark i 2001, er selskabet vokset med tocifrede årlige vækstrater, hvilket ikke mindst skyldes en evne til at sikre selskabets kunder markante omkostningsbesparelser på it-siden:
– ”Vi er meget andet end blot leverandører af en brancheløsning til møbelindustrien. Vi har på få år etableret et godt omdømme som SAP-konsulenter med kompetence inden for ERP, integration, portalløsninger og Business Intelligence. Vi kan løse enkeltstående konsulentopgaver, som det er tilfældet i en række danske industrikoncerner, men vi kan også indgå som en Full Service Provider og overtage hele ansvaret for kundernes applikationer og hoste hele løsninger. Vores målsætning er typisk at kunne løfte hele kundens it-understøttelse til en pris, der ligger mellem 20 og 30 pct. under den totale omkostning, kunden oplever ved selv at løfte opgaverne, en mulighed vi også vil gå til møbelindustrien med,” , understreger Peter Fejerskov, salgsansvarlig i T-Systems Danmark A/S.
For yderligere oplysninger kontakt venligst
SAP Danmark A/S
Rose-Maria Poll
Tlf: +45 3913 3227 / mobil: +45 2923 3227
E-mail: rose-maria.poll@sap.com
Fakta om T-Systems
T-Systems er en af Europas ledende udbydere af IT og Kommunikationsteknologi (ICT). Siden1 januar, 2005 har virksomheden varetaget det fulde erhvervssegment i Deutsche Telekom gruppen.
T-Systems optimerer forretningsprocesser til lavere omkostninger, og tilfører herved kunderne øget fleksibilitet gennem anvendelsen af branche ekspertise og den nyeste teknologi.
T-Systems’ ydelser inkluderer understøttelse af den fulde forretning. Fra IT- og telekommunikations løsninger målrettet understøttelse af Infrastruktur, forretningsløsninger og frem til fuld overtagelse af hele forretningsprocesser i form af Business Process Management.
T-Systems Danmark, er et af i alt 20 datterselskaber. Det danske selskab omsatte i 2003 for mere end DKK 230 mio. og er i Norden repræsenteret med lokationer i både Danmark, Sverige og Finland.
For yderligere information, se www.t-systems.dk og www.t-systems.com.
For yderligere information kontakt:
T-Systems Danmark A/S
Marketing- og Kommunikationschef, Charlotte Thorup Barfod
direkte: +45 4434 2720 – mobil: +45 2710 0056
e-mail: charlotte.barfod@t-systems.dk