Mindre og mellemstore konsulentfirmaer er en oplagt målgruppe for SAP’s SAP All-in-One systemer. Den danske SAP-forhandler AppliCon har fået internationalt vokseværk efter firmaets salg til den islandske SAP-gigant Nyherji
København — Én dags workshop og godt en uges implementering. Så havde det københavnske it-konsulentfirma 2BM fået en splinterny SAP All-in-One løsning, der kørte perfekt fra dag ét.
En historie, som mange sikkert ikke ville have troet mulig for bare et par år siden, men både SAP selv og SAPs SAP All-in-One forhandlere beviser gang på gang, at SAP ikke behøver at være tungt, dyrt og langsomt. Faktisk kan en mindre eller mellemstor virksomhed få et komplet nyt ERP-system på den tid, det normalt tager at indrette en snes kontorer med møbler, pc, netværk osv. Til fast pris og fast tid.
Det er SAP All-in-One forhandleren AppliCon, som har leveret den nye løsning til branchekollegaen 2BM. Der er tale om brancheløsningen AppliSolution:Service Provider, som henvender sig specielt til it-konsulenthuse, ingeniørfirmaer og andre projektstyrede virksomheder.
”Vi stod med valget mellem at bygge vores eget nye virksomhedssystem eller købe en standardløsning. Vi valgte en standardløsning for at spare tid. Desuden får vi med SAP All-in-One en platform, der kan vokse sammen med os,” forklarer direktør Anders Bork Hansen fra 2BM.
Det er gået stærkt i det seneste år for 2BM med base på Københavns Østerbro. 2BM har således mere end fordoblet sin medarbejderstab fra 12 til nu over 30 konsulenter.
”Vi har fået godt fat i denne del af markedet. Mindre og mellemstore virksomheder kan opnå store fordele ved at basere deres løsning på standardsoftware og deres branches best practice,” siger Channel Manager Morten Hedrich, SAP Danmark.
Brancheløsningen AppliSolution:Service Provider hos 2BM stammer fra AppliCon, der er en af Danmarks nyeste SAP All-in-One forhandlere. AppliCon har mange års erfaring med større SAP-installationer og ser store muligheder i at udvide kundegruppen med mindre og mellemstore virksomheder.
AppliCon blev for nylig overtaget af det islandske it-firma Nyherji, der er SAP’s store samarbejdspartner på vulkanøen i Nordatlanten. Nyherji har nu udskilt sin islandske SAP-afdeling med 60 medarbejdere og har omdøbt den til AppliCon Island. AppliCon-navnet skal også bruges, når islændingene inden længe åbner nye afdelinger i Norge, Sverige, Tyskland og England.
Via Nyherji har AppliCon fået adgang til en hel stribe SAP All-in-One brancheløsninger til bl.a. bank, livsforsikring, fiskeri, personale og løn, som man nu er i gang med at tilpasse til det danske marked.
”Trenden går i retning af branche- eller funktionsspecifikke løsninger. Pakkeløsninger til bestemte industrier og opgaver, der er værdiskabende og forbundet med lav risiko. Ud over 2BM er vi i dialog med flere andre mindre og mellemstore virksomheder, som har lyst til at bruge SAP All-in-One i fremtiden,” fortæller salgsdirektør Per Falck Jensen, AppliCon.
Fakta om SAP’s løsninger til små og mellemstore virksomheder
SAP er verdens førende udbyder af softwarebaserede forretningsløsninger, som muliggør problemfri forretningsprocesser, der forbinder små og mellemstore virksomheder (SMV’er) med deres kunder og partnere. Næsten halvdelen af verdens SAP® installationer er placeret hos SMV’er. SAP’s særlige SMV-løsninger – SAP® Business One og SAP™ All-in-One – er billige i anskaffelse, nemme at implementere og skalérbare, så de kan gro med virksomhedens behov. Løsningerne sælges gennem et vidtspændende netværk af professionelle og højtkvalificerede partnere.
SAP™ All-in-One løsninger er udviklet, så de kan opfylde industri- og branchespecifikke behov hos mindre og mellemstore virksomheder. SAP All-in-One løsninger, der bygger på SAP™ Business Suite, er færdigpakkede, billige i anskaffelse og hurtige at implementere. De hjælper virksomheder med at strømline deres forretningsprocesser, forbedre effektiviteten og opnå et hurtigt investeringsafkast (ROI). SAP All-in-One’s solide markedsposition understreges af mere end 550 branche- og funktionsspecifikke løsninger, som er leveret til omkring 6.700 kunder verden over via et netværk af SAP forretningspartnere. SAP All-in-One udnytter SAP’s mere end 30 års forretnings- og branchekendskab. SAP All-in-One løsninger hjælper mindre og mellemstore virksomheder med at skabe ny forretningsværdi, øge indtægterne, støtte et højere innovationsniveau og forbedre effektiviteten af salgs- og marketingkampagner.
SAP™ Business One er designet til at opfylde behovene i dynamisk voksende SMV virksomheder, der er i stadig udvikling. Ligegyldigt om et firma har fem eller 500 ansatte, kan SAP Business One klare de centrale administrative opgaver, som er nødvendige for at drive virksomheden. De omfatter bl.a. regnskab, rapportering, salg og distribution, indkøb, lager- og kundestyring. SAP Business One findes i 27 landeversioner, herunder dansk, og sælges gennem 950 forhandlere verden over. SAP Business One kører i mere end 7.000 virksomheder, hvor de hjælper med at forbedre forretningens effektivitet, udnytte vækstmuligheder og med at koble sig problemfrit op til moderselskaber med SAP™ Business Suite løsninger.
Fakta om AppliCon
AppliCon, der har base på Frederiksberg. er et af Danmarks største SAP-konsulenthuse. Virksomheden har omkring 60 medarbejdere, der alle har en grundig erhvervserfaring og mange års indgående kendskab til SAP-løsninger.
I oktober 2005 blev AppliCon overtaget af den børsnoterede islandske it-virksomhed Nyherji hf. Dermed blev en af Nordens største SAP-konsulenthuse med tilsammen omkring 100 SAP-konsulenter skabt.
Den viden og forståelse, som AppliCon gennem årene har opbygget inden for SAP R/3 og SAP Business Suite har resulteret i, at virksomheden nu også satser på færdigpakkede SAP All-in-One løsninger til mindre og mellemstore ERP-brugere. Læs mere på www.applicon.dk
For yderligere oplysninger, kontakt venligst:
SAP Danmark A/S
Rose-Maria Poll, SAP Danmark, tlf: 39 13 32 27, mobil: 29 23 32 27
E-mail: rose-maria.poll@sap.com
Leif Bomberg, Burson-Marsteller, tlf: 33 32 78 78, mobil: 40 68 61 28
E-mail: leif_bomberg@dk.bm.com
AppliCon
Salgsdirektør, Per Falck Jensen, tlf: 70 20 45 80
E-mail: pfj@applicon.dk