>

Dansk Supermarked på indkøb hos SAP

Danmarks største detailvirksomhed indfører et SAP ERP Financials system i hele sin organisation. SAP skal bl.a. bruges til at sætte ekstra fart i ekspansionen

WienDanmarks største detailvirksomhed, Dansk Supermarked, har valgt SAP Financials til fremover at køre koncernens økonomi og hjælpe med til at øge virksomhedens forretning yderligere.

Dansk Supermarked har valgt SAP fremfor Oracle og andre leverandørers ERP-løsninger til at stå for den finansielle styring af koncernens seks supermarkedskæder Netto, Bilka, Føtex, Salling, Tøj & Sko og A-Z.

Det meddelte SAP i dag i forbindelse med SAPs store europæiske SAPPHIRE 07 konference, der samler tusinder af SAP-kunder, -brugere, partnere og SAP-medarbejdere i Wien i Østrig i denne uge.

Dansk Supermarked, der blev etableret for mere end 40 år siden, er i dag Danmarks største detailvirksomhed. Siden 80’erne har Dansk Supermarked udvidet med aktiviteter i en række europæiske lande, herunder Tyskland, England, Sverige og Polen.

For nylig erkendte Dansk Supermarked, at deres tidligere, hjemmeudviklede økonomisystem ikke kunne følge med koncernens vækstplaner. Efter en nøje vurdering af en række forskellige ERP-leverandører valgte Dansk Supermarked SAP som sin nye it-partner, der skal støtte koncernens finansielle processer og fortsatte forretningsekspansion.

“SAP er den dominerende spiller i Europa og specielt i Danmark. Derfor var det naturligt for os at vælge SAP Financials,” siger Kurt Roland Andreassen, der er ERP Program Manager hos Dansk Supermarked A/S.

“Ved at indføre SAP software tog vi en strategisk beslutning om at forberede vores it-systemer på en udbygning af vores førerposition i Danmark og give os mulighed for at ekspandere videre ud i Europa,” fortsætter Kurt Roland Andreassen.

Dansk Supermarked lagde vægt på SAPs erfaringer med finansiel styring, da man valgte SAP software til at erstatte koncernens nuværende, hjemmeudviklede og uensartede systemer med en centraliseret ERP-løsning.

For at give plads til yderligere ekspansion vil Dansk Supermarked bruge SAP ERP Financials til at strømline og automatisere kritiske finansfunktioner som f.eks. bogholderi, finans- og ledelsesrapportering samt resultatstyring.

Dansk Supermarked vil også udnytte SAP NetWeaver Business Intelligence (SAP NetWeaver BI) til at integrere data fra alle koncernens butikskæder i et enkelt ERP-system. Den fleksible it-arkitektur platform i SAP NetWeaver skal fungere som basis for forandringsprocesser i Dansk Supermarked. SAP NetWeaver skal således hjælpe koncernen med at designe, implementere og gennemføre nye integrerede vækststrategier og processer.

nye centrale SAP ERP-system giver Dansk Supermarked finansiel information i “real time” fra alle koncernens butikskæder, samtidig med at ledelsen får data til informerede forretningsbeslutninger.

“Vi er begejstrede over, at Danmarks største detailvirksomhed, Dansk Supermarked, har valgt SAP til at konsolidere og udbygge sin markedsposition i Europa. Hos SAP er vi dybt engagerede i at skabe intelligente forretningsløsninger, der støtter vore kunder i fødevare-detailhandelen med at håndtere skiftende forhold i en dynamisk branche,” siger Darryl Owen, der er SAPs vice president for Retail and Wholesale i Europa.

“SAP NetWeaver gør det muligt for detailvirksomheder at indføre nye softwareløsninger trin for trin, således at de opnår forretningsfordelene hen ad vejen, samtidig med at de kan forblive fleksible og løbende indføre strategiændringer,” fortsætter Darryl Owen.

Implementeringen af det nye SAP ERP-system hos Dansk Supermarked bliver foretaget af SAP Field Services og SAP Consulting.

Fakta om SAP for Retail
SAP for Retail er en vifte af softwareløsninger, som hjælper detailvirksomheder med at forstå
deres forretning, vurdere deres forretnings behov og med at inspirere deres kunder,
medarbejdere og aktionærer ved at levere resultater. SAP for Retail indeholder et komplet sæt
detailløsninger som f.eks. styring af efterspørgsel, varer, indkøb, leverancekæde (supply
chain), kunder, erfaringer og virksomheden, herunder HR og finans/økonomi. Ved at hjælpe med
tage hurtige, rigtige og profitable beslutninger giver SAP for Retail alle størrelser
detailvirksomheder mulighed at skabe købsoplevelser, som deres kunder vil efterspørge igen og
igen. Yderligere oplysninger fås på www.sap.com/retail

SAP pressekontakter:
Leif Bomberg, Burson-Marsteller, telefon 33 32 78 78 / mobil 40 68 61 28, email leif.bomberg@bm.com
Sanna Eulenberger, Communications Manager SAP Nordic, telefon 00358 40 515 5889, email
sanna.eulenberger@sap.com