Det nye SAP CRM 2007 forstærkes med IP-baseret løsning, der effektiviserer kundekommunikationen
København — SAPs nye CRM 2007 bliver nu forstærket med en fleksibel IP-baseret kommunikationsplatform via et nyt modul, SAP Business Communications Management (BCM). Det giver virksomheder og organisationer mulighed for at forbedre kundeservice og øge effektiviteten.
Med SAP Business Communications Management (BCM), som er en af de nye dele i SAP CRM 2007, kan virksomheder integrere deres kommunikationskanaler med alle de processer og systemer, som indeholder kunderelevant information. Systemet samler mobiltelefoni, e-mail, SMS, internet og andre kommunikationsværktøjer i én samlet løsning baseret på IP, som helt eller delvist kan erstatte det traditionelle telefonsystem. Dette giver adgang til tjenester og personlig service uafhængig af tid, sted og kontaktkanal. Løsningen findes både som tilvalg til SAP CRM 2007 og som en fritstående applikation.
Helt nye muligheder
Kommunikationsværktøjerne kan også bruges til at udforme og gennemføre salgs- og marketingkampagner, og med SAP CRM 2007 kan brugeren segmentere sine målgrupper, tage imod betalinger og håndtere indkomne henvendelser – alt sammen gennem samme brugergrænseflade.
Kommunikationsværktøjerne i SAP BCM omfatter desuden en intelligent funktion, som leder henvendelser til virksomheden til den rette medarbejder uafhængigt af, hvor vedkommende er lokaliseret. Medarbejdere, der er ude at rejse, kan logge på systemet fra PC, mobiltelefon eller smartphone. Det eneste, der kræves, er adgang til internettet.
Bedre kundeservice gennem individuelle helhedsløsninger
Med den nye CRM 2007 mindsker SAP kløften mellem brugerdrevne webløsninger og den forretningsorienterede software. Næste generation af CRM-applikationer vil blive tilpasset til Web 2.0 og vil derfor understøtte de eksisterende salgs-, marketing- og kundeservicefunktioner. Al information og alle funktioner kan endvidere skræddersys til individuelle præferencer, så brugerne får adgang til al relevant information.
– Det betyder, at virksomhederne får let og brugervenlig adgang til al den information, der er nødvendig for at servicere kunderne bedst muligt, og mulighederne for individuel differentiering i brugergrænsefladen giver en uvurderlig fleksibilitet og sparer tid ved installation og konfiguration, siger Gitte Winther Bruhn, Solution Principal SAP CRM i Norden.
For yderligere information kontakt:
Magnus Clementson, Salgsdirektør SAP BCM
Tel. +46 709-909007
Mail: magnus.clementson@sap.com
Gitte Winther Bruhn, Solution Principal SAP CRM
Telf. +45 3913 3386
Mail: gitte.winther.bruhn@sap.com
SAP pressekontakt:
Søren Hedegaard, Burson-Marsteller, telefon 33 32 78 78 / mobil 20 16 73 05,
e-mail soeren.hedegaard@bm.com