Dansk sejlsport forandres i fælles innovationsprojekt med SAP

København – 19. august 2014 –  I Danmark har vi store og stolte traditioner for sejlsport med stribevis af triumfer på verdensplan. SAP og Dansk Sejlunion giver nu dansk sejlsport nogle helt nye muligheder. Med sit store engagement indenfor sejlsport har den globale software leverandør SAP indgået en treårig samarbejdsaftale med Dansk Sejlunion og Sejlsportsligaen om levering af resultatservice og tracking. SAPs sejlads løsninger (SAP Sailing Analytics) hjælper sejlerne med at forbedre deres præstationer, gør det nemmere for tilskuere og sejlsportsfans at følge med i sejladser og leverer realtids data og dermed baggrund for analyser til sportsfolk, tilskuere, medier og kommentatorer.

GPS tracker teknologi forbedre sejlsporten
SAP vil forbedre Sejlsportsligaens kapsejladser ved hjælp af GPS tracker teknologi og SAP Sailing Analytics (videoklip: SAP Sailing Analytics – How it works  -1:44 min). Ved at analysere GPS-data sammen med integrerede vindmålinger fra sensorer ude på banen giver SAP Sailing Analytics sejlerne værdifulde oplysninger som f.eks. placering, gennemsnitlig hastighed, tilbagelagt distance, afstand til vinder og tabt og vundet tid per heat. Alle disse data giver sejlerne mulighed for at optimere deres strategi til det næste heat. SAPs analyseprogrammer gør sejlsporten mere levende for tilskuere og fans som bedre kan følge dramaet på vandet via live opdaterede stillingsoversigter og 3-D visualiseringer både på mobiltelefon og skærme i tilskuerområdet. Stillingsoversigter og 3-D visualiseringer opdateres i realtid og gør kommentatorerne i stand til lynhurtigt at dechifrere, hvad der sker på vandet og formidle slagets gang og kommentere på udviklingen i konkurrencen.

SAP støtter også op om selve logistikken og den operationelle side af Sejlsportsligaen ved at stille vores Race Committee App til rådighed som gør det muligt at styre stævnet.

Sejlsportsligaen – nyt tiltag fra Dansk Sejlunion
Sejlsportsligaen er et helt nyt tiltag fra Dansk Sejlunion som samler 18 sejlklubber fra hele landet. I 4 stævner henover sommeren konkurrerer de om hvem der er Danmarks bedste sejlklub samlet set på
alle niveauer. Flere danske toneangivende topatleter med talrige internationale medaljeresultater i ryggen bruger dermed SAP Sailing Analytics for at optimere deres resultater i Sejlsportsligaen.

SAP’s løsning på resultatservice indebærer, at resultater og ligastilling bliver opdateret automatisk på sejlsportsligaen.dk, så snart bådene krydser målstregen. ”Vi er stolte af at have indgået en treårig samarbejdsaftale med SAP om levering af resultatservice og tracking. Det giver os en fantastisk mulighed for at eksponere ligaen på alle elektroniske platforme. Sejladserne kan blive ”talk of the town” i hele sejlerdanmark, fordi alle interesserede har adgang til en liveoplevelse,” forklarer Peter Wolsing, Dansk Sejlunions projektleder på Sejlsportsligaen. “SAP har mange års erfaring med at levere innovative løsninger som forbedrer udøvelsen og oplevelsen af sejlsport, og vi er begejstrede for den forskel SAPs sejlsport analyseværktøjer har gjort for de første 2 stævner i Sejlsportsligaen og ser frem til de sidste 2 stævner i Vedbæk og Århus i august og september.”

SAPs samarbejde med Dansk Sejlunion er afspejlet i den succes, som vores samarbejde med Deutche Segel-Bundesliga har resulteret i. Den tyske version af Sejlsportsligaen har vækstet kontinuerligt gennem de seneste år, og med udvidelsen til både en 1. og 2. division, er ligakonceptet blevet et stærkt initiativ til fremme af sejlsporten. SAP har ligeledes været en del af det tyske samarbejde lige fra starten.

SAPs store satsning på at forandre sport og underholdningsbranchen (SAP Fan Experience) ved at engagere fans, hold og ligaer på et niveau der aldrig er set før tog afsæt i vores dybe involvering i sejlsport. Vores sejlsportspartnerskaber spænder fra hold til regattaer og inkluderer partnerskaber med Extreme Sailing Series, Sailing Team Germany og det danske SAP Extreme Sailing Team samt Kieler Woche og andre præstigefyldte regattaer.

 

FAKTA OM DANSK SEJLUNION OG SEJLSPORTSLIGAEN

– Dansk Sejlunion: http://www.sejlsport.dk/
– Sejlsportsligaen er en ny national sejlsportsliga som styrker klublivet ved at samle alle
sejlsportsinteresserede – professionelle som begyndere – i en kamp om at blive
Danmarks bedste sejlklub. Følg ligaen her: www.sejlsport.dk/mere/sejlsportsligaen.
– Næste stævne i ligaen finder sted i Hellerup Havn den 23.-24. august og ligaen afsluttes i Århus Havn den 6.-7. september.
– Live tracking under stævner: http://livecenter.sejlsportsligaen.dk/regatta/regatta-1/

FAKTA OM SAP

SAP Sailing Analytics – How it works video (1:44 min), SAP Sailing Insights video (26
sek) og Race Committee App video (2:56 min).
– SAP Sailing Media Kit 2014 vedhæftet pressemeddelelsen og sejlsportspartnerskaber
SAP Sailing Analytics eksempel fra Sejlsportsligaen
SAP Fan ExperienceSAPs store satsning på at forandre sport og underholdningsbranchen ved at engagere fans, hold og ligaer på et niveau der aldrig er set før.
For mere information, kontakt venligst:

Peter Wolsing, projektleder, Sejlsportsligaen
Mail: peter@sejlsport.dk, mobil: +45 21 16 74 00

Ellen Vig Nelausen, Media Relations, SAP Danmark,
Mail: ellen.vig.nelausen@sap.com, mobil: +45 29 23 32 34

Claes Lautrup, Burson-Marsteller A/S,
Mail: claes.lautrup@bm.com, mobil +45 3332 7878