>

Jens Feilberg ny Nordic Marketing Director i SAP

SAP har udnævnt Jens Feilberg som Nordic & Baltic Marketing Director i SAP. Jens Feilberg har tiltrådt sin nye stilling fra udgangen af april, og han kommer med solid erfaring fra en baggrund i salg og marketing. Han har tidligere været ansat som Sales & Marketing Director i Lumigon og haft nordiske og globale roller inden for marketing hos Nokia, Bang & Olufsen, Sony Ericsson og Initiative Universal McCann, hvor han havde ansvaret for nye medier. Et nøgleaspekt i den nye rolle vil være at tage digital og social til næste niveau i marketing, hvor kunderne skal mødes tidligere i deres købsoplevelse, samt at skalere marketingaktiviteterne i SAP’s økosystem.

– ”Det er omskiftelige tider i IT-verdenen. Cloud, social og mobile teknologier kan i dag være med til at ændre traditionelle forretningsmodeller fundamentalt. Det har naturligvis stor indflydelse på hvordan vi udfører marketingaktiviteter, og jeg finder de omskiftelige tider meget spændende. SAP går forrest når det handler om at transformere virksomheder gennem innovation, og SAP selv er også i gang med en fokuseret digitalisering af sin forretningsmodel og marked. Det betyder, at vi skal lave et skift og fokusere endnu mere på digitale, innovative og meningsfyldte marketing- og partnerprogrammer, og jeg ser frem til at lede SAP i de nordiske og baltiske lande i løbet af den rejse”, siger Jens Feilberg.

Jens tager over efter Anders Freijs, som i sin nye rolle får ansvaret for SAP’s regionale customer experience. Jens Feilberg får base i SAP’s kontor i København og bliver ansvarlig for et team bestående af 15 ansatte i den nordiske og baltiske region.