For i fremtiden at kunne give den bedst mulige patientbehandling, er organisationer i sundhedssektoren nødt til at benytte sig af teknologi, der giver personalet hurtigere adgang til kritiske data. For at imødekomme dette behov, har SAP lanceret en ny digital platform og specifik løsning, der henvender sig direkte til den globale sundhedssektor.
Med den nye platform kan man bl.a. integrere patientoplysninger og udføre analyser i realtid, hvilket vil føre til, at medarbejdere i sundhedssektoren kan give den bedst mulige og personlige pleje til patienter og pårørende. Løsningerne giver også mulighed for få adgang til selv meget store datamængder i realtid, hvilket bl.a. kan være med til at nedbringe behandlingstiden for en patient. ”I SAP ønsker vi at bidrage til en bedre verden og til at forbedre menneskers liv. Sundhedssektoren har været vigtig for os i mere end 30 år, og nu øger vi investeringerne yderligere på området, da sundhedssektoren kan opnå utrolig meget ved at blive digitaliseret.”, forklarer Anders Feddersen, Country Manager i SAP Danmark.
Med ”SAP Foundation for Health” og ”SAP Medical Research Insight”, begge baseret på SAP’s HANA-platform, kan professionelle brugere arbejde hurtigere inden for forskning og patientrelaterede områder med f.eks. biomedicinske data, elektroniske patientjournaler og kliniske tests. ”Digitalisering i sig selv er ikke et mål. Øget effektivitet og indsigt på baggrund af data skal i stedet være med til at kunne skabe mere personlig og bedre omsorg for den enkelte. Vi ser et stort potentiale i dette område og ser frem til denne virkelighed i fremtidens Danmark ”, slutter Anders Feddersen.
”SAP Medical Research Insight” har tidligere modtaget designprisen Red Dot Design Award.