>

Årsresultatet for 2015 vækker tilfredshed hos SAP i Norden

Jan Thorell, CEO for SAP i Norden og Baltikum, kommenterer det nordiske resultat.

Vi er vældig tilfredse med resultatet for 2015 i Norden og Baltikum. Det lever op til vores forventninger om en høj vækst inden for cloud-baserede applikationer og platforme.

SAP Nordic & Baltics mere end fordoblede omsætningen på tværs af alle cloud-baserede løsninger målt på årlig kontraktværdi (ACV) sammenlignet med året før. Blandt de cloud-baserede applikationer var efterspørgslen størst inden for kunde- og personalehåndtering.

Samtidig leverede vi gode resultater inden for on-premise applikationer og platforme, hvor omsætningen for SAP HANA voksede med 26 procent sammenlignet med året før. Vores nye løsnings-suite SAP S/4 HANA bliver flot modtaget hos både eksisterende og nye kunder, og her oplever vi den hurtigste vækst for en SAP-applikation nogensinde.

Samlet set ser vi et softwaremarked, hvor virksomhederne søger nye fundamenter og tjenester, for at kunne påbegynde deres digitale transformation.

Hos SAP Danmark vækker 2015-resultatet ligeledes tilfredshed hos Country Manager Anders Feddersen: ”2015 var endnu et år med en vital og imponerende vækst inden for vores cloud-baserede applikationer og platforme. Sammenlignet med 2014 har vi i nye ordrer, målt på kontraktværdi (ACV), vækstet med mere end 160 procent, og sammenlignet med 2013 er vi tæt på en firedobling. Omsætningen for SAP HANA voksede med 29 procent i forhold til 2014 og blev i 2015 tredoblet sammenlignet med 2013. Vi følger vores vækststrategi og oplever en stærkt tilfredsstillende udvikling, når vi ser os omkring i det marked, vi opererer i.”

Klik her for at læse den fulde pressemeddelelse på engelsk.