SAP har under den igangværende event SAPPHIRENOW i Orlando i Florida lanceret en opdatering af løsninger til forretningsanalyse, der skal lette virksomheders digitalisering. Alle forretningsanalytiske løsninger samles nu under navnet SAP Business Objects, som fremover skal give kunden let adgang til data og adfærdsmønstre.
Kunder vil fremover kunne vælge mellem følgende løsninger.
SAP Business Objects Cloud
SAP Business Objects Cloud, tidligere kendt under navnet SAP Cloud for Analytics, er nu den mest omfattende cloud-baserede løsning til analyse. Med de nye muligheder i SAP Business Objects Cloud kan virksomheder selv vælge og kombinere eksisterende datakilder fra fx ERP-systemer, Business Warehouse-løsninger, SAP Business Objects Lumira-modeller, Salesforce, Google Drive og mange flere. Forbindelse til SAP HANA-platformen er nu også mulig, så brugere ikke længere skal uploade data i skyen for at udarbejde analyser, hvilket gør både analyser af historiske data og predictive analysis lettere og hurtigere.
Et andet produkt baseret på SAP Business Objects Cloud er SAP Digital Boardroom. Denne løsning er velegnet til især virksomheders ledelse og giver mulighed for at analysere data og få støtte til at opnå det bedste beslutningsgrundlag. SAP tilbyder nu branche- og virksomhedsspecifikke versioner af dette produkt, fx til økonomi- og finanssektoren, HR, telekommunikation, life sciences, sundhedssektoren, kemi, bilproduktion, samt olie- gas- og mineindustrien.
SAP Business Objects On-Premise
Tre nye udgaver af SAP Business Objects tilbydes til virksomheder, der ønsker at arbejde selvstændigt med analyser. Alle løsninger kan nemt opgraderes og konfigureres og giver samtidig adgang til en skalerbar og åben platform, der understøtter over 200 datakilder. Dette omfatter også direkte adgang til store datasæt fra SAP HANA, Hadoop og SAP Business Objects Lumira. Kunder får mulighed for at vælge mellem 3 løsninger:
- SAP BusinessObjects Enterprise, premium edition. En samlet løsning bestående af business intelligence, mobil kapacitet, analyser af big data fx Internet of Things, samt SAP HANA Vora, der analyserer store mængder af sendt data fra virksomhedens eget og Hadoop-system.
- SAP BusinessObjects Enterprise, professional edition. En moderne og integreret business intelligence-løsning til rapportering, visualisering og analyse, som gør det enkelt at få adgang til indsigter og træffe kvalificerede beslutninger.
- SAP BusinessObjects Enterprise, standard. En løsning med pre-installerede rapporteringsværktøjer til alle brugere.
Læs pressemeddelelsen på engelsk her.