>

SAP og Siemens i samarbejde om meterdatastyring

Siemens og SAP har indgået en aftale, hvori SAP vil stå for globalt salg af Siemens’ markedsledende meter data-management-løsning EnergyIP.

Halvdelen af verdens elforsyninger i real-time

Tilsammen vil Siemens EnergyIP og SAP for Utilities-løsningerne nå næsten halvdelen af alle elforsyninger i verden og tilbyde et højt niveau af indsigt og intelligence. Adgang i real-time til enheder og meterdata kombineret med kunde- og kommercielle data vil give forsyningerne et konstant samlet overblik over kunder og tekniske enheder.

Både SAP og Siemens mener, at digitale end-to-end scenarier vil være en af de vigtigste faktorer i forhold til at skabe store forandringer i dagens energisystemer.

Løsningen bliver tilgængelig direkte fra SAP via en simpel købs- og supportproces under navnet SAP Meter Data Management by Siemens. Løsningen forventes tilgængelig i løbet af 2. kvartal i 2017.

Hele pressemeddelelsen er tilgængelig på engelsk her.