Danske FinTech startups får åben dør til det globale finansielle marked – Copenhagen FinTech og SAP indgår 3-årigt samarbejde

Copenhagen FinTech har på få år formået at etablere et sweet spot for innovation, nye ideer og samarbejde mellem etablerede spillere og startups i den danske finans-, forsikrings- og pensionsindustri. Dette vigtige økosystem bliver SAP Danmark nu, som den første softwareleverandør, en del af med en 3-årig samarbejdsaftale.

”Copenhagen FinTech har for alvor fået sat FinTech på landkortet. Ikke kun i Danmark men også internationalt. Vi ser Copenhagen FinTech som en meget attraktiv aktør, der har skabt et solidt forum for innovation som vi meget gerne bidrager til. Som stor international spiller har vi brug for at have fingeren på den lokale puls og komme tæt på vores kunder og forstå deres problemstillinger og udfordringer. Vores kunder forventer at vi kan tale med om GDPR udfordringer, MiFID II håndering og PSD2 direktivet uden at ryste på hånden og levere værdiskabende serviceydelser der understøtter dette” siger Jacob Hallager, Head of Innovation Financial Services Industry for SAP i Norden, der kommer til at drive Copenhagen FinTech samarbejdet hos SAP og fortsætter:

”SAP har stor fokus på innovation og startups og vi vil rigtig gerne hjælpe danske FinTech startups med at tænke stort. SAP har mere end 20.000 kunder i den finansielle sektor og jeg håber da, at vi med dette samarbejde kan hjælpe danske FinTech startups videre ud på deres globale færd og åbne de rigtige døre. Startups der arbejder med big data, predictive eller real-time analytics, AI, ML og Blockchain kan få en gratis SAP HANA udvikler licens, så de kan bygge deres løsning, få gratis råd og vejledning fra eksperter og adgang til at pitche deres løsning til vores kunder”.

Thomas Krogh Jensen, CEO Copenhagen FinTech tilføjer ”Det er også interessant for de startups vi har i vores FinTech Lab at SAP har en fond på knap 230 MDKK, SAP.iO, udelukkende til investeringer i de tidlige stadier af software startups som gerne vil blive en del af SAP’s økosystem”.

Samarbejdet betyder også at SAP vil stille sit SAP Experience Center til rådighed for Copenhagen FinTechs medlemmer og partnere til arrangementer og møder som f.eks. Design Thinking workshops om nye digitale forretningsmodeller eller til ledelses- og bestyrelsesmøder. ”Så der er både noget for Startups og for de etablerede spillere her” siger Jesper Illum, Nordic Head of Financial Services and Insurance (FSI) i SAP og fortsætter:

”Vi arbejder meget med unge talenter hos SAP og jeg ser desuden Copenhagen FinTech som et rigtig godt forum for dem til at bygge netværk og suge til sig af brancheviden og forretningsforståelse. Så da vi fik muligheden for et 3-årigt samarbejde greb vi den uden tøven”.

”Der er ingen tvivl om at samarbejdet med SAP kommer til at styrke Copenhagen FinTech” siger Thomas Krogh Jensen. ”Vi har vokset ekspotentielt de sidste 2 år og har derfor søgt efter en stærk nordisk teknologipartner som kan supportere vores voksende økosystem i Danmark og hjælpe os med at gøre København til knudepunkt for det finansielle marked i Norden. Det er nu lykkedes.”


Om SAP Startup Focus

SAP Startup Focus programmet rummer pt. 6.418 startups med løsninger til 25 industrier i 58 lande. 313 validerede løsninger er tilgængelige for SAP kunder. Målgruppen for programmet er startups der arbejder med big data, predictive eller real-time analytics. Det er gratis at tilmelde sig. Man får bl.a. en gratis SAP HANA Developer licens, så man kan bygge sin løsning, gratis råd og vejledning fra eksperter, adgang til at pitche løsning til SAPs 404.000 kunder og der er ingen finansielle bånd.

https://startups.sap.com/

Om SAP.iO

SAP.iO er en investeringsfond som blev stiftet i marts 2017. Der er i første omgang afsat 229.961.000 DKK (US$35 million) til investeringer i de tidlige stadier af software startups som gerne vil blive en del af SAP økosystemet og udnytte SAP data, APIer og teknologier til at bygge løsninger, finde kunder og forandre hele brancher.

http://www.sap.io/

Om Copenhagen FinTech

Første og største dedikerede FinTech (Financial Technology) forening i Norden med over 180 medlemmer fra den danske finans-, forsikrings- og pensionsbranche samt 170 startups i FinTech Lab med co-innovation space og inkubator. Visionen er at gøre København til en af de ledende FinTech hubs i den globale finansielle service sektor ved at understøtte og fungere som katalysator for næste-generations teknologidrevne innovatører – både startups og etablerede virksomheder.

www.copenhagenfintech.dk

 

Kontaktinformation

Ellen Vig Nelausen, Nordic Integrated Communications, SAP
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com
mobil: 29 23 32 34

Thomas Krogh Jensen, CEO Copenhagen FinTech
e-mail: tkj@copenhagenfintech.dk
mobil: 20 60 15 48