SAP udnævner ny administrerende direktør for den nordiske og baltiske region

Marika Auramo, 51, er blevet udnævnt til administrerende direktør for SAPs nordiske og baltiske forretningsenhed med effekt fra 15. januar 2019. Hun kommer fra en stilling i New York som Chief Operating Officer i SAPs globale Database & Data Management organisation og vil tage over efter Martin Schirmer, der siden marts 2016 med succes har ledet SAP i Norden og Baltikum, men som efter eget ønske nu er rejst tilbage til sin familie i Sydafrika med sin kone og to små børn.

Med over 20 års ledelseserfaring inden for løsnings- og teknologisalg er Marika Auramo særdeles velkendt med den nordiske og baltiske region, IT-branchen og SAP.

Marika er finsk af fødsel og har tidligere haft flere ledende roller hos SAP. Hun har bl.a. ledet et europæisk team (SAP EMEA Service Industry) der dækkede brancher så som Rejse & Transport, Professionelle Ydelser, Ingeniørarbejde og Konstruktion samt Media. Som Konsulentchef for SAP Finland har hun været ansvarlig for talrige store transformationsprojekter hos SAP kunder. Senere som administrerende direktør for SAP Finland spillede hun en aktiv rolle i at hjælpe virksomheder med at blive klar til den digitale æra og som Nordisk Salgsdirektør for Innovation og senere Europæisk Salgsdirektør for Database & Analytics fik hun positioneret virksomheders behov for data og dataanalyse som nye essentielle konkurrenceparametre. Nu vender Marika tilbage til Norden efter hendes senest globale job som COO i SAPs Database & Data Management organisation i USA.

”Der har aldrig været et bedre tidspunkt til at lede SAPs nordiske og baltiske region, da SAP lige nu sætter nye standarder for hvordan virksomheder kan øge deres forretning med nye intelligente løsninger på kortere tid og med lavest mulige risiko. Jeg er begejstret for at være i en position hvor jeg kan være med til at skabe denne nye oplevelse af SAP for vores kunder og partnere, men også for vores meget dedikerede medarbejdere”, siger Marika Auramo. ”Det er uden tvivl min første prioritet at sikre at virksomheder i alle størrelser og alle brancher får de bedst mulige oplevelser med os, fra udvikling af deres digitale strategi til realisering af værdiskabelse for både mennesker og organisationer”, afslutter Marika.

Marikas store erfaring inden for IT-innovation, med en karrierestart i IT-industrien i 1990’erne, samt hendes anerkendte medarbejderledelsesevner gør hende til det perfekte valg til at lede SAPs ekspanderende nordiske og baltiske forretning. Hun tiltræder på et tidspunkt, hvor mange virksomheder i regionen er parate til at åbne op for innovation og redefinere deres forretning med intelligente virksomhedsløsninger og gerne vil høste fordelene ved at bruge nye teknologier som kunstig intelligens, machine learning, blockchain, tingenes internet (IoT) og avanceret dataanalyse. SAP, der de seneste år har gennemgået en massiv transformation i løsningsportefølje og kundestrategi, vækster pt. på alle forretningsområde applikationer, platforme og netværk. Den nordiske og baltiske region, der ofte er ledende inden for IT-drevet innovationsanvendelse i det europæiske marked og endda på verdensplan, er ingen undtagelse.

Sammen med de næsten 800 nordiske og baltiske medarbejdere vil Marika nu realisere SAPs strategi om at hjælpe virksomheder med at blive intelligente datadrevne virksomheder. Marika rapporterer til Brian Duffy, Regional President SAP EMEA North.