Dygtige ledere benytter sig af digitale partnerskaber og netværk – derfor skal du prioritere at deltage på Executive Digital Exchange

Ledere og virksomheder anvender i stigende grad nye avancerede digitale løsninger og størstedelen er mere eller mindre bekendte med de vigtigste nye teknologier der kan hjælpe dem med blive intelligente virksomheder i den nærmeste fremtid. Det er opmuntrende at se, at 60% af de nordiske virksomheder ifølge IDC allerede eksperimenterer med at bruge ny teknologi. I Danmark er mange af vores kunder, som ofte selv er markedsledende i deres brancher, ivrige efter at undersøge hvordan intelligente teknologier kan understøtte deres forretningsstrategier og fungere som accelerationsmotor.

Du har en enestående mulighed for at høre om hvad nogle af disse organisationer gør. Sammen med anderkendte nordiske virksomheder har vi skabt et forum for udveksling af digitale erfaringer for CXO’er: Executive Digital Exchange (EDX). I år afholdes det i København den 3.-4. april.

EDX er en arena hvor forretningsledere kan lytte og lære fra kollegaer og globale eksperter, deltage i formelle og uformelle netværk og udforske hvordan eksponentielle teknologier kan drive forretningsområder og virksomheden fremad. Så hvordan kan jeg som leder vide om udveksling af digitale erfaringer på EDX er min tid værd? Vi har lyttet til vores kunder og her er hvad jeg tror en god Executive Digital Exchange kan give dig:

  • Pragmatisk hjælp til at tilpasse dine strategiske prioriteter direkte med digitale eksekveringsevner og muligheder
  • Praktisk indsigt i de nyeste digitale teknologier og ny viden
  • Adgang til ledende globale eksperter indenfor eksponentiel teknologi, mulighed for at indgå i nye partnerskaber som vil hjælpe dig med at beherske de grundlæggende forretningsudfordringer, som enhver leder og virksomhed står overfor i dag.

Eksponentielle teknologier

Det bedste ved de såkaldte eksponentielle teknologier, så som kunstig intelligens, maskin læring, blockchain og tingenes internet, og forklaringen på hvorfor de fortsat er meget højt oppe op CXO agendaen, er muligheden for hidtil uovertruffen intelligens på ethvert niveau: muligheden for at forbedre og udvikle menneskeligt arbejde, for en kunde- og oplevelsesdrevet forretningsmodel og for at bidrage til at kunne løse større problemer, vi alle deler, som f.eks. bedre bæredygtighed og øget velfærd. Elena Toufani fra Singularity University vil dele konklusioner fra hendes bog ”Exonomics” der undersøger virkningen af eksponentielt voksende teknologier på økonomi, politik og forretningsmodeller.

3 grundlæggende forretningsudfordringer 

EDX har fokus på 3 grundlæggende forretningsudfordringer:

  • Fremtiden for arbejde: Virksomheder ændrer og udvikler sig hurtigere og hurtigere. Samtidig vil mange mennesker gerne lære nyt og beskæftige sig med et højere formål end bare at tjene penge. At skabe en virksomhedskultur hvor hver medarbejder bidrager til konstant innovation er ikke nemt. Virksomheder som Carlsberg sætter kursen ved at digitalisere deres medarbejderoplevelse fordi det giver både dem og deres afdelinger mulighed for at holde sig ajour med fremtidens kompetencer, innovere udover organisationsskel og danne formålsdrevne netværk og partnerskaber – på samme tid.
  • Fremtiden for kundeoplevelser: Oplevelsesøkonomien er i rivende udvikling. Virksomheder som formår at levere overlegende oplevelser, ikke kun produkter, bliver vinderne på morgendagens markeder. Lyder det som en hård nød at knække? Det er det. Det handler nemlig ikke om at digitalisere salg eller implementere et CRM-system. Det drejer sig om at designe hele værdikæden med udgangspunkt i kundernes behov og oplevelser. Jeg ser personligt frem til at høre mere om hvordan Electrolux, Spenderlog og Satair omdanner forholdet til deres kunder og hvordan de arbejder med at levere anderledes kundeoplevelser.
  • Fremtiden for bæredygtig forretningsledelse: Når det meste af budgettet og arbejdsindsatsen bruges på at drive det eksisterende IT-landskab misser man ofte mulighederne for at bruge data som en strategisk ressource. Men i en kompleks verden kan man ikke tage nogen effektive strategiske beslutninger uden at bruge vældet af tilgængelige datakilder til at skabe den rette indsigt. Og det er endnu sværere at skabe sig et overblik over hvordan du som leder kan styre forretningen mod en mere bæredygtig fremtid såvel socialt som miljømæssigt uden brug af intelligente data.

Kinas store tech revolution

De sidste mange år har vores øjne været vendt mod Silicon Valley, men tiden er kommet hvor vi også skal se den anden vej mod Kina. I øjeblikket står slaget om udvikling af kunstig intelligens mellem USA og Kina, men hvordan ser en verden ud, hvor Kina er den globale leder på det teknologiske marked? Det er et spørgsmål, som Christina Boutrup, førende Kina-analytiker og tidligere korrespondent vil besvare på EDX, hvor hun bl.a. også vil lancere sin bog ”The Great Tech-revolution – How China Shapes our Future”.

Datadrevne netværk og partnerskaber

For at kunne tage beslutninger baseret på intelligente data kræver det udover et digitalt mindset også et ”samarbejds-mindset”: ingen; hverken mand, kvinde eller virksomhed vil lykkes alene, det er bogstaveligt talt nødvendigt med udveksling af digitale erfaringer. Vi lever i en æra med fantastisk mange muligheder, men for virkelig at udnytte dem og reelt transformere forretningen bliver vi nødt til sammen at opbygge og deltage i datadrevne netværk og partnerskaber. Accenture skriver i deres Technology Vision 2018 rapport: ”Virksomheder har brug for teknologibaserede partnerskaber for at vækste, men deres egne systemer er ikke designet til at understøtte store partnerskaber. Morgendagens vindere vil være dem som i dag opsøger og faciliteter partnerskaber på en stor skala.” Salling Group er et godt eksempel på hvordan man kan opnå f.eks. bæredygtighedsmål – mindske madspild – ved hjælp af teknologi og partnerskaber med FødevareBanken og NGOer.

Jeg tror det er nødvendigt at omformulere en traditionel talemåde. Her er min version: hvis man gerne vil gå hurtigt OG langt i den digitale økonomi, skal man altid gå sammen. Kontakt mig hvis du er interesseret i at være en del af et unikt forretningsforum på EDX og læs mere på https://events.sap.com/dk/edx/en/agendas

Jørn Bo Jacobsen
Adm. Direktør SAP Danmark A/S