>

​​​​Nokia producent HMD Global går i skyen

HMD Global Oy (HMD) fremstiller Nokia-telefoner og har hovedkontor i Espoo, Finland. Virksomheden vokser kraftigt og besluttede derfor at flytte sin forretning til skyen ved hjælp af SAP S/4HANA Cloud. Den nye cloud-baserede forretningsløsning håndterer nu alle HMDs forretningsprocesser og dækker virksomhedens aktiviteter i over 80 lande.

Baggrunden for overgangen til SAP S/4HANA Cloud er HMD’s meget stærke vækst i de senere år og det voksende netværk af partnere og underleverandører. Ekspansionen betød, at HMD ønskede et robust forretningssystem i skyen, som også kunne bruges af HMDs kunder og partnere.

– Fordelen ved SAP S/4HANA Cloud er, at systemet let kan integreres med andre virksomheders digitale systemer via SAP Cloud Integration Service. Så nu kan vi arbejde endnu tættere på vores kunder, forhandlere og partnere. At integrationen har været så nem, har også hjulpet os med at fortsætte med at vokse, især hos telekomoperatører på det amerikanske marked, siger Jussi Sorvali, Chief Information Officer hos HMD Global.

Da HMD blev etableret i 2016, valgte man SAP Business ByDesign forretningsløsningen i første omgang. Senere da en større ekspansion tog fart besluttede HMD at begynde overgangen til SAP S/4HANA Cloud. En opgave, der tog mindre end et år, da HMD valgte en standardløsning uden større ændringer og specielle tilpassede løsninger. Der var heller ikke behov for at migrere gamle miljøer til nye, og alle systemopdateringer er gået glat på grund af de få justeringer af løsningen.

Om HDM Global

Da HMD blev etableret i 2016, fik de hurtigt markeret sig i smartphone branchen. På bare 11 måneder blev deres første 11 telefoner frigivet til kunder over hele verden. Med 5 feature telefoner og 6 Android ™ smartphones, havde de hurtigt et sortiment, der tilbød valgmuligheder og pålidelighed i hvert brugersegment. HMD etablerede 50 kontorer over hele verden i deres første 12 måneder, og fik hurtigt fodfæste på det globale marked. Som en startup til en værdi af over 1 milliard dollars opnåede de også Unicorn-status – en præstation, som skyldes deres stærke kundegrundlag.

Med hovedkvarter i Espoo, Finland, er HMD Global Oy hjemstedet for Nokia-telefoner. HMD designer og markedsfører en række smartphones og feature telefoner målrettet forskellige forbrugersegmenter og prisklasser. HMD er med sin dedikering til innovation og kvalitet stolt af at være eksklusiv licenshaver af Nokia-mærket til telefoner og tablets. For yderligere information, se www.hmdglobal.com