Kunstig intelligens vokser hastigt i betydning som afgørende forretningsmæssig og samfundsmæssig infrastruktur. Set i det lys er skævheder mellem køn i de tekniske fag et voksende problem. Vi skal have mangfoldighed bag morgendagens algoritmer.
Pigers interesse for science, teknologi, engineering, og matematik (STEM) er lige så stor som hos drengene i 11-12-års-alderen, og så falder den voldsomt i 15-16-års alderen. I hvert fald ifølge en europæisk undersøgelse jeg læste om forleden. Når jeg ser mig rundt i mit nuværende teknologi-job, må jeg også konstatere, at vi er meget, meget langt fra balance mellem kønnene i de hårdkogte teknologiske jobs.
Ja, vi ser mange kvinder i HR, kommunikation og marketing og som PA’er i de toneangivende it-virksomheder, men i de teknologiske kerneprocesser skal man have luppen frem for at støve en enkelt kvinde eller to op i et team med 20 medlemmer. Sådan har det været i mange år, men nu, hvor avanceret software træffer beslutninger og laver forudsigelser, og er kernen i den datadrevne infrastruktur, så bliver det pludseligt et langt større problem. Hvordan sikrer vi, at denne afgørende teknologi er retfærdig, alsidig, rummelig og bliver et gode for samfundet? Her må én af nøglerne være, at den kunstige intelligens har både fædre og mødre, og at den ikke er farveblind i forhold til etnicitet, religion og seksuel orientering.
Teknologisk DNA
Min egen historie om at have et teknologisk DNA handler om en far, som var programmør og gav mig en computer, da jeg var lille. Altså i den helt rigtige alder omkring 10 år gammel. Jeg lærte at programmere i Basic og min teknologiglæde holdt ved hele vejen fra VIC-20 over Commodore 64 og Commodore 128 og videre derudad. Jeg fik tidligt opbygget mod og teknologisk selvsikkerhed inden samfundets normer lærte mig noget om ’traditionelle kvindefag’. Det handler om, at jeg fik de rigtige skub og de rigtige værktøjer på det rigtige tidspunkt. Mere skulle der ikke til. Nu har vi som samfund en interesse i at få flest mulige forskellige mennesker til at interessere sig for software, fordi vores løsninger bliver bedre af mangfoldigheden.
Kvindelige værdier i høj kurs
Det er samtidig et faktum, at den hårde, teknologiske og programmerings-tunge del af den digitale innovation faktisk spiller en mindre rolle end før. Vi trækker langt mere på antropologisk, psykologisk og sociologisk viden, for det afgørende er, at vi tilpasser vores løsninger til de mennesker, som skal bruge dem. Programmørprofilen – den klassiske, introverte, tekniske problemløser – kan ikke stå alene. De store digitale succeser, som erobrer verden på en håndfuld år, bygger på alt andet end tvangsdigitalisering og brug af centralistisk pisk. Fokus er på at lave en funktionalitet så legende let og indbydende, at selve anvendeligheden får den digitale løsning til at brede sig som en steppebrand. Og sådan er det også at digitalisere i en dansk B2B-virkelighed!
Det kræver altså masser af ydmyghed, undersøgelse og nysgerrighed at lave gode digitale løsninger. Mange af de bløde karakteregenskaber, som vi normalt forbinder med det kvindelige, er i høj kurs: Empati, kritisk sans, medfølelse, indlevelse og intuition. Denne åbenhed og nysgerrighed er for eksempel et afgørende element i metoden Design Thinking, som er blevet den faktiske standard for, hvordan man arbejder med digital innovation. Det ville være ærgerligt for virksomhederne, samfundet og pigerne selv, hvis misforståelser og fremmedgjorthed over for STEM lukkede af for den påkrævede mangfoldighed.
Kodepirater er helte
AI Will Change the World. Who Will Change AI? Sådan hedder overskriften på sitet AI4ALL, hvis formål er at åbne døre til AI for det underrepræsenterede talent gennem uddannelse og mentorordning. Den klassiske tilgang i USA er privat initiativ i sponseret og filantropisk tilsnit. I dette tilfælde handler det om få flere kvinder og flere etniske grupper til at gå ind og arbejde i feltet omkring AI.
Herhjemme har vi også gode bevægelser som Coding Pirates, som gør en heltegerning for at lære børn digitaliseringens ABC. Det er absolut nødvendigt, at vi får teknologien langt højere op på dagsordenen i hele vores uddannelsessystem. Vi må bryde normerne så både piger og drenge kan opleve successer med teknologien tidligt. Både piger og drenge skulle gerne stå med en stærk selvsikkerhed og vedholdende følelse af, at de kan gøre en forskel inden for teknologien i den livsfase, hvor man vælger studieretning. Jeg mener, at det er samfundskritisk, at vi kommer videre i den retning.
Gitte Winther Bruhn, Presales Manager, SAP Customer Innovation
Denne klumme er oprindeligt publiceret i Børsen.
