Podcast: For de fleste danskere er Grønland ukendt land. Et sted hvor naturen er ubarmhjertig og barsk. Men hvor Grønland kan virke kold og bar på overfladen er havene rundt om verdens største ø rige på liv.
Det ved Royal Greenland, der siden 1979 har leveret fisk og skaldyr af høj kvalitet. Men som kan spore sin historie helt tilbage til 1774.
Foto: (tv) Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld; (m) Lars Bo Hassinggaard, CIO Royal Greenland og (h) Jesper Schleimann, Chief Innovation Officer, EMEA North hos SAP
I dag har Royal Greenland, der ejes af det grønlandske hjemmestyre, sin egen flåde af trawlere og egne fabrikker og eksportmarkeder over hele verden. Og står bag tusindvis af arbejdspladser i de lokale samfund. Samtidig løser Royal Greenland opgaver inden for bank, skat og naturmyndighed.
I spidsen for it-teamet, der binder Royal Greenland sammen fra Vestgrønland over Newfoundland til Canada, står CIO Lars Bo Hassinggard.
Lars er gæst i denne episode af The Digital Edge hvor vi blandt andet skal høre om hvordan man laver IT i Grønland – og om hvordan Royal Greenland har digitaliseret sin supply chain helt ud på den enkelte trawler så både myndigheder og de stadig mere kritiske forbrugere kan se at alt går rigtigt for sig.
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, i Nordeuropa hos SAP.
Podcast: Du kan lytte til hele episoden med Lars Bo Hassinggaard, CIO for Royal Greenland her.
Om podcast serien The Digital Edge
The Digital Edge er en podcast om lederskab, strategi og om at drive forretning i den hurtigt accelererende digitale tidsalder. Podcasten har to værter, Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, Chief Innovation Officer, EMEA North hos SAP.
Gennem en serie af 35 minutters interviews med centrale digitale beslutningstagere undersøger vi udfordringer, muligheder og hvordan data, store ideer og nye intelligente teknologier kan forbedre vores verden og drive virksomheder frem og op forrest i det digitale felt til The Digital Edge. Podcasten optages normalt i SAP Experience Center Copenhagen. Dette afsnit er dog optaget i et virtuelt setup med hver deltager på sin bopæl pga. COVID-19. Podcasten kan høres på www.computerworld.dk/tag/the-digital-edge, www.sap.com/denmark/theedge og iTunes.
Denne podcast blev oprindelig udgivet 7. maj 2020.