>

The Digital Edge (34 – del 1): Torben Ruberg har være CIO i mere end 20 år: Her er det store svære emne, som han nu arbejder aktivt med som it-leder

Podcast: I over 20 år har Torben Ruberg stået i spidsen it-driften og udviklingen i store erhvervsvirksomheder som CIO.

I mange år som CIO hos for Falck. Så for Mærsk Tankers og nu det seneste år hos SATAIR, som med kort varsel forsyner fly over hele verden med reservedele.

Undervejs har Torben Ruberg vundet prisen som Årets CIO og har de seneste år også delt ud af sin store viden og erfaring som medlem af Statens It-råd, der risikovurderer statens store it-projekter.

Foto: (tv) Jesper Schleimann, Chief Strategy & Innovation Officer, i Nordeuropa hos SAP; (m) Torben Ruberg, CIO hos Satair og (th) Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld.

I denne episode af podcasten The Digital Edge fortæller Torben Ruberg, med udgangspunkt i sin store erfaring, om:

  • Hvorfor CIOs og andre tekniske ledere ofte har så høje ambitioner, at man sjældent når det. Og at vi som it-fag ofte er for overambitiøse, og lover for meget.
  • Hvordan it-organisationer ofte opbygger hvad Torben Ruberg kalder ”en ganske betragtelig teknisk gæld”. Og hvorfor den bliver større og større selvom det har været et emme i mange år.
  • Hvorfor Torben Ruberg mener at tillid bør være et helt centralt mål for it-ledere. Både den personlige tillid, tilliden til positionen og til det som leveres. Men også hvorfor tillid er et aktiv, som der skal arbejdes med konstant.

I episoden kommer Torben Ruberg også ind på hvorfor du bør være på vagt hvis du hører udsagn som ”Der er behov for alignment mellem it og forretningen” og hvilket fundament der bare skal være i orden i en veldreven organisation. Men som ingen gider høre om før det er gået galt.

Dine værter er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Strategy & Innovation Officer, for Nordeuropa hos SAP.

Podcast: Du kan lytte til hele episoden med Torben Ruberg, CIO hos Satair her

 

Om podcastserien The Digital Edge

The Digital Edge er en podcast om lederskab, strategi og om at drive forretning i den hurtigt accelererende digitale tidsalder. Podcasten har to værter, Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, Strategy & Innovation Officer, SAP EMEA North.

Gennem en serie af ca. 30 minutters interviews med centrale digitale beslutningstagere undersøger vi udfordringer, muligheder og hvordan data, store ideer og nye intelligente teknologier kan forbedre vores verden og drive virksomheder frem og op forrest i det digitale felt til The Digital Edge. Podcasten optages i SAP Experience Center Copenhagen og kan høres på www.computerworld.dk/tag/the-digital-edgenews.sap.com/denmark/tags/the-digital-edge-podcast-series samt iTunes, Spreaker og OpenSAP.

Denne podcast blev oprindelig udgivet 8. december 2022.