SAP Danmark Nyheder

The Digital Edge (11): Stig Lundbech, CIO i Københavns Kommune om positive machine learning projekter med fokus på fordele for borgerne frem for kontrol

Podcast: Velkommen til første episode af The Digital Edge i 2020.

Som noget nyt er podcasten nu på dansk. For vi må simpelthen konstatere at der er så mange gode historier og så mange dygtige mennesker herhjemme, at vi har indhold nok til at holde sæsonen rent dansk.

Dine værter er dog stadig Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, EMEA North hos SAP.

Foto: (tv) Lars Jacobsen, chefredaktør Computerworld; (m) Stig Lundbeck, CIO Københavns Kommune og (h) Jesper Schleimann, Chief Innovation Officer, EMEA North hos SAP

Vores mission er også fortsat den samme: Vi vil dele nogle af Danmarks dygtigste it- og digitaliseringsfolks erfaringer, tanker og gode ideer med dig. Kun sådan bliver Danmark klogere – og rigere.

En af de dygtige folk vi har herhjemme er Stig Lundbech direktør for Koncern IT i Københavns Kommune – og årets CIO 2019.

Stig Lundbecks knapt 400 medarbejdere i Koncern IT står for alt fra store fagsystemer til ny teknologi. For Koncern ITs fornemmeste opgave er at hjælpe en af landets største arbejdspladser med 50.000 ansatte med at digitalisere.

Og det offentlige er interessant når det kommer til digitalisering. Projekter med machine learning (ML), AI og softwarerobotter står nærmest i kø – og samtidig har mange offentlige myndigheder netop det fælles formål, det ”why” som private virksomheder ofte kæmper for at finde.

I dette afsnit kan du derfor høre Stig Lundbech fortælle om Københavns Kommunes strategi for machine learning – og hvordan kommunen har haft succes ved at fokusere på fordele for borgerne frem for kontrol.

Podcast: Du kan lytte til hele episoden med Stig Lundbeck, Direktør for Koncern IT i Københavns Kommune her.

 

Om podcast serien The Digital Edge

The Digital Edge er en podcast på engelsk om lederskab, strategi og om at drive forretning i den hurtigt accelererende digitale tidsalder. Podcasten har to værter, Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, Chief Innovation Officer, EMEA North hos SAP.

Gennem en serie af 35 minutters interviews med centrale digitale beslutningstagere undersøger vi udfordringer, muligheder og hvordan data, store ideer og nye intelligente teknologier kan forbedre vores verden og drive virksomheder frem og op forrest i det digitale felt til The Digital Edge. Podcasten optages i SAP Experience Center Copenhagen og kan høres på www.computerworld.dk/tag/the-digital-edge, www.sap.com/denmark/theedge og iTunes.

Denne podcast blev oprindelig udgivet 19. februar 2020

Exit mobile version