SAP Danmark Nyheder

The Digital Edge (15): Rengøringsgiganten ISS´s CIO Olivier Gaspar har fuldt fokus på ansatte og data

Podcast: Med næsten 500.000 ansatte fordelt på 70 lande er den danske rengøringsgigant ISS en af verdens helt store firmaer.

ISS er samtidig også en ægte global virksomhed, da blot 15 procent eller cirka 7.500 af de ansatte er baseret i Danmark.

Det kræver særlige evner og et særligt overblik at sætte retningen for så mange mennesker på tværs af grænser og kulturer – og det ville være næsten umuligt uden et effektivt it-setup med udbredt brug af automatisering.

Foto: (tv) Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld; (m) Olivier Gaspar, Senior VP, CIO og Head of Global Support Services hos ISS og (h) Jesper Schleimann, Chief Innovation Officer, EMEA North hos SAP

Hvordan ISS har løst den udfordring kan du i denne episode af The Digital Edge høre direkte fra Senior VP, CIO, og Head of Global Support Service Olivier Gaspar, som er gæst i det virtuelle studie.

Olivier vil blandt andet fortælle om den globale it-transformation som ISS er i gang med – og hvordan ISS balancerer globale processer med lokalt ansvar. Og selvfølgelig komme ind på hvad coronakrisen har gjort af indtryk.

Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief Innovation Officer, i Nordeuropa hos SAP. Bemærk at denne episode af podcasten er på engelsk.

Podcast: Du kan lytte til hele episoden med Olivier Gaspar, SVP Head of Global Support Services hos ISS her.

 

Om podcast serien The Digital Edge

The Digital Edge er en podcast om lederskab, strategi og om at drive forretning i den hurtigt accelererende digitale tidsalder. Podcasten har to værter, Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, Chief Innovation Officer, EMEA North hos SAP.

Gennem en serie af 35 minutters interviews med centrale digitale beslutningstagere undersøger vi udfordringer, muligheder og hvordan data, store ideer og nye intelligente teknologier kan forbedre vores verden og drive virksomheder frem og op forrest i det digitale felt til The Digital Edge. Podcasten optages normalt i SAP Experience Center Copenhagen. Dette afsnit er dog optaget i et virtuelt setup med hver deltager på sin bopæl pga. COVID-19. Podcasten kan høres på www.computerworld.dk/tag/the-digital-edgewww.sap.com/denmark/theedge og iTunes.

Denne podcast blev oprindelig udgivet 24. juni 2020

Exit mobile version