Podcast: Hvert år udbetaler den danske kollektive pensionsforsikringsfond ATP mere end 250 milliarder danske kroner. En enorm sum som er baseret på bidrag fra næsten alle danske borgere gennem deres arbejdsliv.
Samtidig står ATP, som oprindeligt blev stiftet i 1964, i dag for 2 ud af 3 danske velfærdsbetalinger til over 5 millioner danskere.
Håndtering af det komplekse, unikke og kraftigt regulerede område ville næppe være muligt uden en stor og stabil it-operation. En operation, der under CIO Per Kjersgaard Rasmussens ledelse har bevæget sig væk fra traditionelle mainframes og mod et nyt og mere standardiseret it-landskab.
Men også en organisation hvor ansvar er en naturlig del af arbejdet, og hvor outsourcing over de sidste 10 år har ændret den måde som it arbejder på i dag.
Så lyt med når ATP’s CIO Per Kjersgaard Rasmussen fortæller om hvordan han forvalter et kraftigt reguleret område samtidig med at han sikrer, at der fortsat investeres i udviklingen af ATP’s it-platform.
I denne episode kan du blandt andet høre om:
- Hvordan ATP arbejder med krydsfeltet mellem forretning og it
- Hvordan CIO Per Kjersgaard Rasmussen har ændret fokus og opgaver for it-afdelingen ved brug af blandt andet af outsourcing
- Hvor Per Kjersgaard Rasmussens kigger efter inspiration til arbejdet med finansiel it
- Per Kjersgaard Rasmussens råd om ledelsesmæssigt fokus på compliance og sikkerhed
Værter i denne episode er Jesper Schleimann, Digital Transformation Officer, EMEA North hos SAP, og Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld.
Podcast: Du kan lytte til hele episoden med Per Kjersgaard Rasmussen, CIO hos ATP her.
Bemærk at podcasten er på engelsk.
Om podcast serien The Digital Edge
The Digital Edge er en podcast på engelsk om lederskab, strategi og om at drive forretning i den hurtigt accelererende digitale tidsalder. Podcasten har to værter, Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, Digital Transformation Officer, EMEA North hos SAP.
Gennem en serie af 35 minutters interviews med centrale digitale beslutningstagere undersøger vi udfordringer, muligheder og hvordan data, store ideer og nye intelligente teknologier kan forbedre vores verden og drive virksomheder frem og op forrest i det digitale felt til The Digital Edge. Podcasten optages i SAP Experience Center Copenhagen og kan høres på www.computerworld.dk/tag/the-digital-edge, www.sap.com/denmark/theedge og iTunes.
Denne podcast blev oprindelig udgivet 31. oktober 2019