>

SAP Danmark udnævner ny administrerende direktør

Mikkel Stavnsbo indtræder i dag som administrerende direktør for SAP Danmark og bliver samtidig medlem af SAPs nordiske ledelsesteam.

SAP, verdens førende leverandør af forretningssoftware, har udpeget Mikkel Stavnsbo, Salgsdirektør for det danske SAP Mid Market, som administrerende direktør i dets danske datterselskab pr. 21. februar 2023.

37-årige Mikkel Stavnsbo får hermed det overordnede ansvar for SAPs danske forretning på tværs af alle brancher, løsninger og kunder i Danmark og dermed for samarbejdet med en lang række af Danmarks mest betydningsfulde, bedst drevne og hurtigst voksende virksomheder. Han indtræder også i det nordiske og baltiske ledelsesteam som danske Helle Dochedahl står i spidsen for. I begge funktioner ser man frem til at drage nytte af Mikkel Stavnsbos kompetencer inden for salg og forretningsudvikling, strategisk ledelse og opbygning og vedligeholdelse af kunderelationer.

“Jeg ser frem til at fortsætte og lede arbejdet med at understøtte danske virksomheders vækst og styrke deres konkurrenceevne. SAP har i år været på det danske marked i 35 år, så vi forstår vores kunders forretningsudfordringer rigtig godt, og med blandt andet RISE with SAP vil vi understøtte alle vores kunders unikke digitale forretningstransformationer og deres vedvarende arbejde for at genopfinde sige selv og blive intelligente data-drevne og ikke mindst bæredygtige virksomheder”, siger Mikkel Stavnsbo, administrerende direktør for SAP Danmark.

Ifølge Mikkel Stavnsbo bliver en af hans vigtigste opgaver at videreudvikle organisationens kompetencer i forhold til at hjælpe virksomheder med at forbedre brugen af forretningsprocesser og data, for dermed at optimere transparens, reaktionsevne og udnyttelse af nye forretningsmodeller.

“Vi har fortsat stor fokus på nye og eksisterende kunders rejse med SAP S/4HANA Cloud ERP. Softwareløsninger der kan understøtte virksomheders bæredygtighed og rapporteringen heraf, som eksempelvis SAP Sustainability Control Tower, kommer til at spille en afgørende rolle for  konkurrenceevnen og bliver dermed en strategisk prioritet i samtlige bestyrelseslokaler. Derudover ser vi – om muligt – et endnu større fokus fra vores kunder på at opbygge robuste og agile forsyningskæder, herunder bedre samarbejde på tværs af forretningsnetværk. Her har SAP en unik position, viden og evne til at bistå og udfordre vores kunder til at imødekomme fremtiden stærkest muligt”, fortsætter Mikkel Stavnsbo.

Med en baggrund fra IBM, kom Mikkel Stavnsbo til SAP i starten af 2017. Siden da har han arbejdet med at styrke kunderelationer og forbedre forretningsudvikling. Senest som Salgsdirektør for Mid Market med fokus på mellemstore virksomheder, der udgør 80% af SAPs over 400.000 kunder på verdensplan. Mikkel Stavnsbo afløser Jørn Jacobsen, der i januar efter 5 år på posten, valgte at forlade SAP for at forfølge nye muligheder.

Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com

SAP Press Room; press@sap.com

Om SAP
SAP’s strategi er at hjælpe alle virksomheder med at drive en intelligent og bæredygtig virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 25 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel.

For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.
Overblik på 1 side om SAP: SAP Corporate Fact Sheet.


Pressefoto og videoklip
Gå til www.sap.com/photos for billedmateriale og pressefotos i høj opløsning. Du kan downloade videoklip om forskellige emner på www.sap-tv.com. Herfra kan du også linke til dine egne websider, dele video via e-mail-links og abonnere på RSS-feeds fra SAP TV.