SAP introducerer den næste generation af sin data management-portefølje indenfor datalandskab samt strategiske partnerskaber med førende data- og AI-virksomheder – Collibra, Confluent, Databricks og DataRobot – der vil berige SAP Datasphere og give virksomheder mulighed for at skabe en samlet dataarkitektur, der sikkert kombinerer SAP- og ikke-SAP-data, uanset hvor de er lagret.
“SAP Datasphere vil forenkle danske virksomheders datalandskab og give dem større tillid til de data, de arbejder med hver dag og bruger som beslutningsgrundlag. En stor del af disse beslutninger er baseret på data fra f.eks. finans-, planlægning-, kunde-, leverandør- og forsyningskæde-systemer og vil i mange tilfælde ligge i en SAP-løsning. Men SAP Datasphere sidder ”oven på” ethvert datalandskab uanset om det er hos din hyperscaler, din SaaS løsning eller on premise data. Det er lidt som den oplevelse du får på Amazon.com, hvor du har din menu bar, der organiserer al din data. Her er alt samlet et sted”, siger Claus Lindhardt, SAP Business Technology Platform & Business Intelligence hos SAP Danmark.
Indtil i dag har det været en kompleks udfordring for virksomheder at få adgang til og bruge data, der er placeret i forskellige systemer og steder – på tværs af cloud-udbydere, dataleverandører og on-premise systemer. Virksomhederne har været nødt til at udtrække data fra de oprindelige kilder og eksportere dem til en central placering, hvorved de har mistet data’ens vigtige forretningskontekst og logik undervejs og kun har kunnet rekonstruere dem gennem løbende, dedikerede it-projekter og ofte manuel indsats. Med lanceringen af SAP Datasphere fjerner SAP denne skjulte dataskat og gør det muligt for kunderne at opbygge en arkitektur med forretningsdata, der hurtigt leverer meningsfulde data med forretningsmæssig kontekst og logik intakt.
“SAPs kunder genererer 87% af den samlede globale handel og derfor er SAP-data blandt en virksomheds mest værdifulde forretningsaktiver og de indgår i de vigtigste funktioner i en organisation, fra produktion til forsyningskæder, finans, HR og meget mere,” siger Jürgen Müller, SAP’s Chief Technology Officer og medlem af direktionen. “Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at tage det næste skridt til nemt og sikkert at integrere SAP-data med ikke-SAP-data fra tredjepartsapplikationer og -platforme og dermed frigøre helt nye indsigter og viden for at bringe den digitale transformation til et nyt niveau.”
SAP Datasphere
SAP Datasphere er næste generation af SAP Data Warehouse Cloud. Den gør det muligt for enhver dataprofessionel at levere nem og skalerbar adgang til forretningskritiske data. SAP Datasphere samler dataintegration, datakatalogisering, semantisk modellering, datawarehousing, dataføderation og datavirtualisering i et såkaldt ”business data fabric layer” der gør det muligt for datafagfolk nemt at distribuere forretningskritiske forretningsdata – med bevaret forretningskontekst og logik – på tværs af deres organisations datalandskab.
SAP Datasphere er bygget på SAP Business Technology Platform (BTP), som bl.a. omfatter sikkerhedsfunktioner såsom database-sikkerhed, kryptering og governance. Der kræves ingen yderligere handling eller migreringer for eksisterende SAP Data Warehouse Cloud-kunder, for at drage fordel af den nye SAP Datasphere-funktionalitet i deres produktionsmiljø. Den nye funktionalitet omfatter datakatalogisering, der automatisk opdager, administrerer og styrer data, forenklet datareplikation for at levere data og deres konstante opdateringer i realtid og forbedret datamodellering, der bevarer data’ens forretningskontekst i SAP-applikationer. Der er planlagt yderligere applikationsintegrationsfunktioner, som vil forbinde data og metadata fra SAP cloud-applikationer til SAP Datasphere.
Strategiske partnerskaber
SAP og dets nye data partnere vil kunne hjælpe hundredvis af millioner af brugere over hele verden med at træffe informerede forretningskritiske beslutninger, der er baseret på enorme mængder data. SAP’s nye strategiske partnere bringer hver især unikke styrker ind i økosystemet og gør det muligt for SAPs kunder at kombinere deres data på helt nye måder.
“Alle vil have adgang til SAP-data, så det er absolut nødvendigt at udnytte partnerskaber mellem teknologileverandører for at få en omfattende datastrategi,” siger Dan Vesset, IDC group vice president of data and analytics market research. “Organisationer lever i dag i en verden, hvor multi-cloud, multi-leverandør- og off- og on-premises datalandskab er normen. SAP vælger en ny tilgang ved at indgå samarbejde med en udvalgt gruppe af førende partnere, der behandler data fra tredjepart på højeste niveau for bedre at imødekomme kundernes behov.”
De første data partnere omfatter:
- Collibra vil have en skræddersyet integration med SAP, der gør det muligt for kunderne at opnå en enterprise governance-strategi ved at opbygge et komplet datakatalog på tværs af hele deres datalandskab – både SAP- og ikke-SAP-data.
- Confluent vil forbinde sin datastreamingplatform, der giver virksomheder mulighed for at frigøre værdifulde forretningsdata og forbinde dem med eksterne applikationer i realtid. Confluent er en grundlæggende platform for data i bevægelse og muliggør en uhindret strøm af realtidsdata fra forskellige kilder på tværs af en organisation.
- Databricks-kunder kan integrere deres Data Lakehouse med SAP, så data kan deles med bevaret semantik, hvilket hjælper kunderne med at forenkle deres datalandskab.
- DataRobot gør det muligt for kunderne at udnytte multi-modale automatiserede maskinlæringsfunktioner oven på SAP Datasphere og bringe dem direkte ind i deres datalag, uanset hvilken cloud-platform det befinder sig på.
Du kan få flere oplysninger på lanceringsbloggen. Følg SAP på Twitter på @SAPNews.
Om SAP
SAP’s strategi er at hjælpe alle virksomheder med at drive en intelligent og bæredygtig virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 25 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel.
For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.
Overblik på 1 side om SAP: SAP Corporate Fact Sheet.
Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com
Pressefoto og videoklip
Gå til www.sap.com/photos for billedmateriale og pressefotos i høj opløsning. Du kan downloade videoklip om forskellige emner på www.sap-tv.com. Herfra kan du også linke til dine egne websider, dele video via e-mail-links og abonnere på RSS-feeds fra SAP TV.