SAP Danmark Nyheder

SAP hjælper kunder med at udvikle en cloud-baseret forretningsstrategi

Senior businesswoman using a smart phone while waiting for a train at the station. She is holding a laptop

SAP har annonceret et omfattende sæt af ressourcer, tjenester og økonomiske incitamenter til at hjælpe alle kunder med at flytte deres ERP-system i skyen og dermed opnå det tempo og niveau af innovation, som cloud muliggør. ”RISE with SAP Migration and Modernization programmet” adresserer to primære problemer, virksomheder står overfor, når de flytter til skyen – størrelse (scope) og omkostninger. Programmet vil understøtte virksomhedsledere med at flytte selv de mest komplekse ERP-systemer i skyen ved at hjælpe med at eliminere brugerdefineret kode, datasiloer og arbejdsproceskompleksitet.

“Vi mener alle virksomheder bør have en cloud-baseret forretningsstrategi,” siger Mikkel Stavnsbo, Adm. direktør i SAP Danmark. “Det er vigtigere end nogensinde, at danske virksomheder begynder deres migrations- og moderniseringsrejse, så de kan udnytte potentialet i de nyeste cloud-innovationer, herunder AI- og bæredygtighedsløsninger.”

RISE with SAP Migration and Modernization programmet hjælper SAP kunder med at blive  innovationsparate, så de kan drage fordel af løbende opdateringer og nye innovationer. Når kunderne opererer i skyen, påtager SAP sig ansvaret for driftsikkerhed, styrket sikkerhed og compliance og låser op for at virksomhederne for alvor kan få gavn af deres forretningsdata. Uanset om virksomheder i dag kører på SAP ERP Central Component (SAP ECC) eller on premise versionen af SAP S/4HANA, tilbyder programmets selv-guidede digitale oplevelse og assisterede tjenester en vej fra forberedelse til go-live. Programmet introducerer også en række nye tjenester og incitamenter, der skal hjælpe kunderne med deres overgang til RISE with SAP-løsningen.

“Med denne udmelding gør SAP det klart, at de er opmærksomme på kompleksiteten af de udfordringer, som kunderne står over for, når de skifter til clouden. Samtidig anerkendes deres tidligere investeringer i eksisterende systemer,” siger Christine Grimm fra den tyske SAP brugergruppe DSAG’s bestyrelse. “Ved at udvide RISE with SAP-tilbuddet til at omfatte økonomiske incitamenter og støtte, bekræfter SAP sit løfte om aktivt at støtte kunderne på deres rejse til clouden og dermed gøre overgangen lettere. Hos DSAG værdsætter vi dette initiativ og den vilje, SAP viser. Målet må være at forbedre og udvide dette tilbud i samarbejde med SAP for at tage hensyn til de komplekse krav og udfordringer fra vores medlemmer, der beslutter sig for en transformationsproces til clouden. På den måde ønsker vi at sikre, at de fuldt ud drager fordel af de udvidede muligheder og innovationer i RISE with SAP.”

Økonomiske incitamenter til at kompensere for migrerings- og transformationsomkostningerne

For at anerkende SAP-kundernes investering og hjælpe med at udligne omkostningerne ved migration og transformation introducerer SAP et tidsbegrænset tilbud, der kan reducere migrationsomkostningerne med op til 50% og give hurtigere værdi. Frem til slutningen af 2024 vil on premise SAP S/4HANA- og SAP ECC-kunder, når de flytter til RISE with SAP- eller GROW with SAP-løsningen, få adgang til rabatter, der kan bruges til at udligne omkostningerne til support maintenance, cloud-tjenester eller cloud-abonnement. Dette økonomiske incitament vil omfatte SAP S/4HANA Cloud og line-of-business-løsninger såsom supply chain, HR, spend management, CRM, forretningstransformation værktøjer og udvidelsesmuligheder via SAP Business Technology Platformen.

RISE with SAP-metodikken sikre konsistens og kvalitet

For at sikre forudsigelige tidsplaner for projekter vil alle implementeringer – både gennem SAP og vores partnerøkosystem – følge RISE with SAP-metodikken. Med kontrol af nøgle milepæle vil den give gennemsigtighed i projektforløbet. Den understøttes af SAP-tjenester og -specialister, der bekræfter, at metoden anvendes i alle faser op til go-live. SAP uddanner og validerer partnere i at anvende RISE with SAP-metodikken og vil arbejde tæt sammen med disse partnere for at sikre konsistens og kvalitet.

Introduktion af SAP S/4HANA Cloud Safekeeper-tjenesten

Til kunder, der har brug for mere tid til at gennemføre deres fulde migration, introducerer vi SAP S/4HANA Cloud Safekeeper-tjenesten. Den er designet til kunder, der bruger RISE with SAP, og som foretager kundespecifik vedligeholdelse af ældre versioner af SAP S/4HANA. Med SAP S/4HANA Cloud Safekeeper kan kunderne gøre deres systemer klar til at opgradere til den nyeste version af SAP S/4HANA. Den omfatter opgraderingstjenester og infrastrukturoptimering, samtidig med at den giver forretningskontinuitet for kundernes nuværende system med opdateringer og patches i yderligere to år.

Om SAP

SAP’s strategi er at hjælpe alle virksomheder med at drive en intelligent og bæredygtig virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 26 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel.

For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.
Overblik på 1 side om SAP: SAP Corporate Fact Sheet.

Følg SAP på @SAPNews.

SAP Press Room; press@sap.com

Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com

Exit mobile version