Amazon Web Services (AWS), et Amazon.com-selskab (NASDAQ: AMZN), og SAP SE (NYSE: SAP) offentliggør i dag planer om at gøre SAP Sovereign Cloud-løsninger tilgængelige på AWS European Sovereign Cloud – en ny, uafhængig cloud-platform for Europa, som Amazon planlægger at investere 7,8 milliarder euro i.
Samarbejdet bygger videre på virksomhedernes mangeårige partnerskab og SAP’s nye, omfattende tilgang til digital suverænitet og innovation inden for kunstig intelligens. SAP Sovereign Cloud-løsninger er sikkerhedsforstærkede cloud-tjenester fra SAP, der lever op til industristandarder for regulerede brancher og offentlige myndigheder.
AWS European Sovereign Cloud, der forventes at åbne sin første AWS-region i Brandenburg, Tyskland, inden udgangen af 2025, er udviklet for at give offentlige organisationer og virksomheder i stærkt regulerede brancher flere valgmuligheder. Løsningen kan hjælpe disse organisationer med at opfylde deres særlige krav til digital suverænitet, herunder datalagring i EU, operationel autonomi og modstandsdygtighed.
SAP Sovereign Cloud-løsninger er allerede tilgængelige på AWS i Australien og New Zealand (siden 2023), Storbritannien (siden 2024) og Canada (siden begyndelsen af 2025). At SAP’s løsninger nu også bliver en del af AWS European Sovereign Cloud, markerer en vigtig milepæl for kunder i hele Europa.
SAP Sovereign Cloud på AWS European Sovereign Cloud vil i første omgang omfatte SAP Business Technology Platform og SAP Cloud ERP.
AWS European Sovereign Cloud vil være adskilt fra AWS’s eksisterende regioner og vil ikke have kritiske afhængigheder til infrastruktur uden for EU.
AWS og SAP har samarbejdet om cloud-innovation i mere end 16 år. Dette nye samarbejde bygger videre på det fundament og skal hjælpe kunder med at opfylde krav til digital suverænitet og accelerere deres digitale transformation i Europa.
Læs hele pressemeddelelsen på engelsk her: AWS and SAP to Advance Digital Sovereignty Across Europe| SAP News Center
Om SAP
Som en global leder inden for virksomhedssoftware og forretnings-AI befinder SAP (NYSE:SAP) sig i skæringspunktet mellem forretningen og teknologi. I over 50 år har organisationer betroet SAP at få det bedste frem i dem ved at integrere forretningskritiske funktioner, der spænder over finans, indkøb, HR, forsyningskæde og kundeoplevelse. For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.
Overblik på 1 side om SAP: SAP Corporate Fact Sheet.
Besøg SAP News Center. Få SAP Nyheder via LinkedIn og Bluesky.
Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com



