AI-værdikæden er mindre amerikansk end man umiddelbart skulle tro, men EU bør stadig opruste på digital konkurrenceevne. Europa kan blive bedst til at anvende AI på ”indersiden” af virksomhederne, og her ligger det langsigtede potentiale.

Danskernes brugeroplevelser med generativ AI er nærmest totalt USA-dominerede. Et lille mindretal bruger også Le Chat fra franske Mistral, men det er undtagelsen, som bekræfter den amerikanske hovedregel. Draghi-rapporten konkluderede meget utvetydigt, at tech-området er årsagen til USA’s forspring på produktivitet i forhold til EU, og blandt beslutningstagere bidrager det givetvis til billedet af USA-dominans.

Men nu kan vi se at AI-værdikæden har en del flere nuancer, som er værd at holde fast i. Også uden at tage kraften ud af rapportens mange vigtige handlingsanvisninger, som danner grundlag for EU’s aktuelle fokus på digital innovation, der bl.a. omfatter ’AI-gigafabrikker’.

Men hardware og datacentre alene giver ikke Europa en komparativ fordel, for det er et catch-up-game, hvor toget for længst har forladt perronen. Langsigtet europæisk konkurrencekraft opstår, hvis vi kan kombinere AI med de store, strukturerede datagrundlag i virksomheder og offentlig sektor. Og hvis vi kan gøre det med folkelig accept og demokratisk bæredygtighed.

7000 mia. dollars

AI-revolutionen driver ganske vist en voldsom udbygning af datacenter-kapacitet. McKinsey forudser, at AI vil kræve en udvidelse på verdensplan med faktor 3,5 frem mod 2030. Kapitalbehovet opgøres til voldsomme 7000 mia. dollars, skriver McKinsey i rapporten “The cost of compute: A $7 trillion race to scale data centers”.

Datacentre er altså leveranceapparatet bag AI, og her er balancen mellem USA og Europa ikke helt skæv.  Virksomheders hastige overgang fra selv at drive deres it-løsninger til i stadig højere grad at få dem leveret som cloud-løsninger har allerede skabt en meget stor datacenter-kapacitet, som også findes og udbygges hurtigt i Europa.

Udbygningen har en klimakonsekvens, men eksempelvis Danfoss er meget langt fremme med bæredygtige veje til modulær vækst af datacenter-kapacitet. Grundfos har også noget at levere på den dagsorden. Der tegner sig måske ligefrem et dansk eksport-potentiale.

AI har desuden løftet markedsværdien af fire europæiske industrikoncerner – Schneider, ABB, Siemens og Legrand – med over 1000 mia. kr., fordi de leverer teknik til datacentrene, skriver Financial Times 2. juni.

AI til virksomheder

Draghi-rapporten tegnede med rette et dystert billede af Europas konkurrenceevne og pegede bl.a. på fraværet af break-through digital teknologi. At Europa kan følge med i forhold til hardware og datacentre er ikke svaret på det problem. Derimod finder rapporten Europas lyspunkter i mulighederne for at koble AI-revolutionen sammen med de brancher og sektorer, hvor europæiske virksomheder står stærkt. Når AI revolutionerer pharma, bilproduktion, fragt og transport og energisektoren har Europa gode kort på hånden. Det kræver, at virksomhederne – måske samlede brancher – går forrest i innovationen.

Her er det værd at bemærke, at den måske vigtigste ”leverancemodel” af AI til virksomhederne går via allerede kørende it-løsninger til f.eks. finans, indkøb- og omkostningsstyring, produktion, logistik, HR, marketing, kundeservice osv.. Eksempelvis i form af SAP’s store satsning på feltet.

AI er allerede – og bliver i endnu højere grad – en indbygget del af cloud-leveret digital funktionalitet, hvor den kommer tæt på de enorme mængder af forretningsdata, som næsten alle virksomheder råder over. På indersiden af virksomheden skal AI bare have en pålidelighed, grundighed og præcision, som matcher professionelle standarder for at være reelt værdiskabende.

Betydningen af AI og Europas evne til at geare op kan nærmest ikke undervurderes i forhold til sikkerhed, velfærd og Europas geopolitiske rolle fremover. Vi må fokusere og investere for at tegne fremtiden i AI-æraen, når den slår igennem og ændrer vores måde at arbejde og organisere os på.  Her ligger Europas store chance, og det handler ikke så meget om hardware; det handler om software, og hvordan vi bruger den.

Af Mikkel Stavnsbo, adm. direktør, SAP Danmark

Oprindelig publiceret i Finans den 22. september 2025.