AI bliver kaldt vor tids dampmaskine. Men gevinsterne kommer først, når vi gentænker, hvordan ny teknologi skal skabe værdi. Det starter med måden vi arbejder på, og her har Europa allerede de rette data og systemer på plads.
Det kan være svært at være optimist som europæer for tiden mellem klemte forsyningskæder og geopolitiske tordenskrald. Men der er faktisk strukturel optimisme i sigte, hvis vi spiller vores kort rigtigt. For mens alle taler om AI, er det mest interessante at finde vejen til varige produktivitetsløft på makroniveau.
I takt med at teknologien modnes og løser vanskelige og specifikke arbejdsopgaver, vil lande, brancher og virksomheder, som lykkes med adoptionen i stor skala, øge produktiviteten. Men det vil ske uden et tilsvarende lønpres, og dermed ser vi måske kimen til at revolutionere den nationaløkonomiske ABC, og udflade den såkaldte Phillips-kurve, hvor inflation stiger, når arbejdsløsheden falder under sit naturlige niveau. Hvem kommer først?
AI og dampmaskinen
Før hun lagde sag an mod Donald Trump for uretmæssig fyring, åbnede Lisa D. Cook fra den amerikanske centralbank i sommers en pengepolitisk konference på Stanford, hvor hun sagde, at AI efter hendes vurdering er mindst lige så transformativ som dampmaskinen – netop fordi teknologien kan løfte det potentielle og urealiserede output. Når sammenhængen mellem arbejde og værdiskabelse ændres, forandres økonomien.
Nationaløkonomer interesserer sig altså allerede for store makroøkonomiske effekter af AI-revolutionen. I vores berettigede kritik af tech-giganter og hallucinerende AI er vi måske i fare for at undervurdere, hvor dyb en forandring af samfundet, der er på vej. AI-forandringen har – som internettet – kurs mod at blive så afgørende, at kommende generationer vil spørge os: Hvad gjorde I egentlig før? Både erhvervsledere og politiske ledere skal tage AI-forandringen alvorligt, for den vil ændre arbejde, organisation og økonomi.
Europas defensive faldgrube
I EU har Draghi‑arbejdet placeret produktivitet og konkurrencekraft helt øverst på dagsordenen. Alligevel ser vi desværre en kurs, der let bliver for defensiv: Store tilskud til hardware og “AI-gigafabrikker” i håbet om suverænitet via ejerskab til fysisk infrastruktur. Men hardware‑toget er kørt, og Europa er ikke lokomotivet. EU kan godt subsidiere chipfabrikker på europæisk jord, som TSMC’s projekt i Dresden, og supercomputere bygget på NVIDIA-chips, men selve teknologikæden er global og domineret uden for EU’s statsstøttede grænser.
Vores komparative fordel ligger et andet sted. Modne og konkurrencedygtige virksomheder med rige datalandskaber, stærke forretningsprocesser og udbredt virksomhedssoftware i finans, indkøb, produktion, logistik og salg. Og i en offentlig sektor, der har volumen, digital modenhed og folkelig legitimitet til at optimere med AI på en inkluderende vis, som USA og Kina slet ikke kan matche. Her kan AI hurtigt gøre store forskelle. Analyser viser, at en betydelig del af rutineopgaver kan automatiseres inden 2030, hvilket åbner for at genopfinde job og flytte mennesker fra gentagelses-opgaver til dømmekraft-opgaver.
“Indbygget AI” er den hurtigste skaleringskraft
I virksomhederne har AI mest været et gør-det-selv projekt de sidste par år, og manifesteret sig mere på udgiftssiden end på indtægtssiden. Der er blevet ansat mange dygtige AI-ingeniører til at bygge sammenlignelige pilotprojekter på tværs af industrier. Men venturekapitalfonden Andreessen Horowitz nævner i sin rapport ”How 100 enterprise CIOs are building and buying Gen AI in 2025” denne sommer, at AI-investeringerne nu er ved at flytte sig fra det eksperimentelle til det permanente. AI forsvinder ud af innovationsbudgettet for at blive en del af det faste it-budget. Det matcher mine egne oplevelser på tværs af de otte lande i Norden og Baltikum, og er et vigtigt skridt, som bør have politisk fokus.
Den centrale motor for udbredelsen bliver at indbygge AI i de systemer og processer, virksomheder allerede bruger i deres kerneforretning. AI skal være med i den kontekst, der ligger til grund for virksomhedens strategi og konkurrencefordele. Og når leverandører bygger AI ind på vegne af kunderne, følger sikkerhed, governance og fremtidig drift også med. AI får adgang til data der, hvor de opstår.
Europas strukturelle optimisme
Draghi-rapporten pegede faktisk på, at i mange brancher har Europa store og veletablerede virksomheder med masser af data og domæneviden. Europas mulighed er at blive bedst til at bruge AI på disse data – med europæiske værdier som gennemsigtighed, datasikkerhed og ansvarlighed. Mennesker løser værdiskabende opgaver, og software håndterer rutineopgaverne. Dermed kan økonomien køre med lavere arbejdsløshed uden inflationært pres. Der er tale om et gratis produktivitetsløft, som hverken USA eller Kina nødvendigvis kan kopiere.
Dampmaskinen blev oprindeligt opfundet for at hæve vand op af mineskakterne. Det tog mange årtier, før vi fik opblomstringen af masseproduktion og en egentlig markedsøkonomi. AI‑revolutionen vil gå hurtigere, men den gennemgribende forandring af arbejde og økonomi er kun lige begyndt. Der er grund til strukturel optimisme, for Europa kan faktisk være bedst til at værdiskabe med AI tæt på arbejdet, hvor vi allerede har data, processer og tillid. Det handler ikke om selve dampmaskinen, men om hvad den skal gøre for økonomien.
Af David Pontoppidan, Chef for AI i Norden og Baltikum, SAP
Oprindelig publiceret i Børsen den 20. september 2025.
