Virksomheders nøgle til værdiskabelse med ny teknologi går over en permanent samtale på tværs af funktionelle grænser og hierarkier. Vores sprogbrug skal løftes ud af det sort-hvide og ind i en kompleks virkelighed.
’Verden står over for et gigantisk løft i produktiviteten’. ’Robotterne kommer’. ’AI tiltrækker milliarder, men boblen er ved at briste’. ’95 pct af AI-projekter er en fiasko’. ’AI skaber massearbejdsløshed’ – sådan har overskrifterne lydt siden jordskreds-lanceringen af ChatGPT for tre år siden
AI har også fået plads i ledelseslagene i virksomhederne, hvor mange stadig venter på den helt fantastiske business case. Min position er, at hvis man blot venter, så kommer den helt sikkert ikke. Virksomhederne har selv nøglen til at skabe værdi med den nye teknologi, men de skal naturligvis ikke kaste sig ud i stjernekrigsprojekter.
Ikke kun én sandhed
Vi er absolut ikke hjulpet af det sort-hvide ”enten-eller” sprogbrug om AI, for det er en illusion, at AI-fænomenet kan rummes i én sandhed. Internettet blev mødt af både forherligelse og dæmonisering for et par årtier siden, og nu er det en komplet integreret og nødvendig infrastruktur, der har ændret vores samfund, virksomheder og meningsdannelse. Det giver ikke mening at hæfte ét stempel på internettet, og sådan vil det også gå med AI.
Sandheden er jo, at AI både er en mulig investeringsboble, kan levere et produktivitetsløft til verdensøkonomien, vil forandre brancher til ukendelighed og er et forbedringsværktøj i næsten alle virksomheder.
Generativ AI er samtidig et personligt værktøj, som vi kan bruge privat, og som medarbejdere tager med på arbejdspladsen. Den hallucinerende og fabulerende ordmaskine har bare ikke altid den robusthed og regelmæssighed, som virksomheder skal bruge. Inde i virksomhederne kan AI derfor udfordre som mulig fejlkilde og som omdømme-problemstilling.
Passivitet er en fejl
Hele dette brogede billede påvirker selvfølgelig virksomhedernes beslutningstagere. De bombarderes også hele tiden af alverdens konsulenter med nye og friske bud på, hvordan de skal grave guld med AI. Når det næste AI-skridt ikke lige ligger til højrebenet, vil det nogle steder føre til en afventende og passiv position, fordi andre store spørgsmål presser sig på:
Er vores data sikre og kan vi stole på datamæssig suverænitet i cloud-løsningerne? Hvor langt ønsker vi at gå på bæredygtigheds-dagsordenen, når det globale billede er mudret? Hvilken indflydelse har krig og geopolitik på vores forretning? Hvordan vil fremtidens energiforsyning påvirke os?
Passiv venten er måske den største fejl, som man kan begå lige nu, for udbuddet af muligheder i AI-domænet eksploderer frem, og det er op til den enkelte virksomhed at definere og vælge, hvordan man vil placere sig. Vil vi eksperimentere? Købe færdige løsninger? Integrere i kørende systemer? Passivitet er den sikreste vej til ikke skabe værdi med AI. Uanset om man er i en branche, hvor teknologien allerede har skabt jordskredsforandringer, eller om man er i en verden, hvor AI kan indgå i løbende procesforbedringer (AI er jo netop ikke kun én ting).
Partnerskab om forretningsprocesser
Den næststørste fejltagelse er at investere store ressourcer på at bygge AI op fra bunden. Hvis man ikke er aktør i selve AI-industrien, er det voldsomt komplekst og tæt på umuligt, fordi det kræver nogle kompetencer som globalt er i meget høj kurs, og ikke kan trives som blindtarm på en helt anden forretningsmodel.
For langt de fleste virksomheder forekommer det langt mere realistisk at gå i partnerskab med eksisterende leverandører af forretningssystemer og trække på den AI-integration deres it-partnere allerede er i gang med at bygge ind i eksisterende dataplatforme og systemlandskaber. Her er der mange eksempler på procesforbedringer skabt med AI.
Internt i virksomhederne kræver det et fælles sprog. Procesforbedringerne skal vokse ud af den interne dialog og AI bliver i denne sammenhæng et værktøj, som man kan bruge flere steder i organisationen. HR, indkøb, finans, salg, marketing, distribution og produktion råder alle over store dataressourcer, der måske – måske ikke – kan skabe ekstra værdi med AI som katalysator.
Løbende ledelsesfokus
Vi arbejder hos os med et potentiale på op mod 25 pct af den adresserbare omkostningsbase i virksomheden som et mål for AI-drevet optimering. Hver enkelt anvendelse er måske nok usexet og inkrementel, men samlet set er potentialet – selv med et omkostningsfokus – meget substantielt. Hvis en virksomhed automatiserer sin order-to-cash-proces, så involverer det medarbejdere på tværs af hele organisationen, og derfor kræver det maksimal ledelsesopmærksomhed.
AI kan skabe voldsomme spring og disruption, så mit bud er, at vi i virksomhederne skal række ud efter AI-fordele – både som forbedringer af forretningsprocesser og som mulig innovation. Det kræver eksperimenter, ledelsesfokus og opmærksomhed og et nuanceret sprog om teknologien renset for sort-hvid-tænkning.
Af Mikkel Stavnsbo, adm. direktør, SAP Danmark
Oprindelig publiceret i Finans den 12. december 2025.
