Ventureinvesteringer stiger, og hjerneflugten går den rigtige vej, og derfor lysner det for europæisk tech-udvikling. Men vi skal stadig gøre vores hjemmebane langt mere indbydende og fjerne ujævnheder og barrierer.
Draghi-rapporten satte retning og kom med handlingsanvisninger, hvis virkeliggørelse Trump ufrivilligt er i fuld gang med at katalysere. Paradoksalt nok.
Både hos private virksomheder og offentlige organisationer ser vi en ny beslutsomhed for at fremme digital suverænitet og europæisk konkurrenceevne. Samtidig ser vi en begyndende positiv udvikling. Hjerneflugten inden for tech, går nu fra USA til Europa og ikke den anden vej. Frem til 2024 så vi en nettoudvandring af it-folk fra Europa til USA. I 2024 stod det cirka uafgjort og i 2025 er billedet så vendt til en nettoindvandring. (Economist 1/3 2026 og Revelio Labs). Jeg gætter på, at det har noget med USA’s kursskifte at gøre.
Også finansielt er der gode nyheder. Ventureinvesteringer i europæiske opstartsvirksomheder er steget fra 22 mia. dollars for 10 år siden til 85 mia. dollars i 2025. Stadig milevidt efter de voldsomme AI-investeringer i USA men dog solidt foran Kina (Pitchbook). På ti år er Europas andel af globale ventureinvesteringer vokset fra 12 til 16 pct, mens Kinas andel er gået fra 30 til 10 pct. Igen skyldes udviklingen sandsynligvis mere Kinas statsdrevne innovationsprogrammer, som driver ventureinvesteringer ud, end den skyldes Europas egen indsats.
Politisk handling
Men nu ser vi også en politisk opvågning i EU, hvor adskillige initiativer trækker i retning af Draghi-rapportens anbefaling (blandt mange andre) af et stærkere og mere opstartsvenligt indre marked. Givetvis drevet og fremmet af den geopolitiske uro arbejdes der på et mere harmoniseret kapitalmarked under overskriften ”one Europe, one market”.
Rationalet er skalering. Når vi historisk har set tech-virksomheder flytte til USA har det at gøre med at nå et stort marked i ét hug. 550 mio. europæere bør kunne nås på samme enkle vis, hvilket kræver fjernelse af national regulering, undtagelser og forbehold. Det vil til gengæld automatisk gøre venture-investeringer langt mere attraktive, når en løsning skalerer hurtigere. Det kan i min optik kun gå for langsomt med at fjerne barrierer og ujævnheder på banen, som ikke stiller os lige på den europæiske hjemmebane og kræver arbejde og tilpasning til 27 nationale bureaukratier.
Hellere innovation end administration
Vi har hos SAP hjulpet vores internationale kunder i mange årtier med at tage hensyn til nationale forskelle. Det er noget, vi leverandører af virksomhedsløsninger konkurrerer om at være gode til, så kunderne får en så nem gang på jord som muligt. Men vi vil da meget hellere hjælpe kunderne med en innovativ AI-transformation frem for at overkomme ikke-nødvendige administrative benspænd. Hellere bygge værdiskabende AI ind i virksomhedernes forretningskritiske processer end omkostningstunge hensyn til skat, afgifter og regler.
Denne samlede dagsorden er måske nok født ud fra en defensiv tankegang. Digital suverænitet er jo højt på den ledelsesmæssige dagsorden af frygt for sårbarhed, repressalier og afhængighed af fremmede magter. Men når forsvaret mod ”nutidens rovdyr” styrker kontrollen over data og infrastruktur og fører til europæisk ”oprustning”, så har den også en dybt offensiv karakter. Vi står over for en massiv AI-transformation, hvor styrken i en europæisk hjemmebane bliver afgørende. Europas mulighed ligger netop i at kombinere digitale teknologier som AI med vores stærke industrielle fundament – i produktion, energi og infrastruktur.
Beskyt hjemmebanen
Franske Mistral AIs CEO Arthur Mensch opfordrede i marts til en omsætningsbaseret afgift på alle, der sender AI-modeller på markedet i Europa. (Financial Times, 23/3 2026). Ideen er at håndtere det uløste problem, at AI udnytter og kapitaliserer på indhold, hvis producenter og ejer ikke kompenseres solidt og systematisk. Det er værd at lytte til et europæisk AI-firma, som investerer 4 milliarder Euro i europæisk infrastruktur og vil træne og udvikle AI-modeller på europæiske data.
Og hvis løsningen også er at skabe bedre og mere fair rammevilkår for europæiske leverandører, så er det fint nok. Vi skal have en stærk og fordelagtig hjemmebane, når vi gang på gang bliver udsat for meget grove frispark på udebane. Mange store danske eksportører ved, hvad jeg taler om.
Green-tech og defense-tech
Paradoksalt lægger truslen fra USA samtidig frø ud for det langsigtede forsvar af Europa. Europæiske opstartsvirksomheder inden for green-tech og defense-tech har fremgang, som er mere eller mindre direkte relateret til USA’s nye position. Når kravet om stigende forsvarsbudgetter i NATO-landene kombineres med en ”køb-europæisk-tankegang” kan det vel kun gå én vej.
I forhold til grønne opstartsvirksomheder udgjorde europæiske ventureinvesteringer i 2015/16 kun 24 pct af USA’s, mens dette tal i 2024/25 er steget til 55 pct. Det er en trend som Trumps politik vil forstærke.
Lad os glæde os over medvinden – og bruge den til at styrke hjemmebanen yderligere. Vi bør eksempelvis modernisere konkurrencereglerne, så de understøtter strategisk konsolidering og giver europæiske virksomheder den nødvendige skala til at konkurrere globalt. Ellers må vi nøjes med den nuværende håndfuld europæiske selskaber, der befinder sig i verdens top 100 over de mest værdifulde tech-virksomheder. USA har over 50.
Af Mikkel Stavnsbo, adm. direktør, SAP Danmark
Oprindelig publiceret i Børsen den 4. juni 2026.
