AI effektiviserer opgaveløsninger, men tanken om det skal erstatte hele job er naiv. Vi må forlade den sort-hvide og dystopiske position, at AI er i modsætning til mennesker, hvis vi skal lykkes med teknologi i skala. Og kan det være spin, når virksomheder hævder at fyre i tusindvis grundet AI?
Er du bekymret for at miste dit arbejde til kunstig intelligens? Den britiske storbank Standard Chartered måtte for nyligt hive brandslukkeren frem, da topchefen blev citeret for at sige at AI skulle erstatte ”mindre værdifuld menneskelig kapital”, og alene i USA er AI blevet angivet som årsag til knap 88.000 fyringer bare i år. Men hvem fyrer egentlig på grund af AI? Senest har Oracle afskediget 21.000 ansatte grundet udrulning af AI. Men virksomheden afsluttede samtidig sit regnskabsår med en samlet gæld på over 100 milliarder dollars og et negativt cashflow, der svarer til hvad danske Vestas omsætter for årligt. Så er det teknologien, der fordriver arbejdskraften, eller afhænger det snarere af, hvor godt en virksomhed er drevet?
Middelmådighedens fare
I mine øjne overser den binære diskussion om jobtab til AI den virkelige fare: middelmådighed i ens automatisering. Daron Acemoglu, som modtog nobelprisen i økonomi i 2024, kalder det for ”so-so technology“: altså automatisering, der er akkurat god nok til at erstatte bestemte ting mennesker gør, men ikke god nok til at gøre forretningen markant mere produktiv. Tænk på de automatiske telefonkøer, der sender dig rundt i ring uden at løse dit problem. Her forsvinder job uden egentlig produktivitetsgevinst, og ingen nye opgaver opstår. Det er det værste af begge verdener.
Faren ligger altså i en mangel på ambitioner, der både skærer i arbejdsstyrken og lader produktiviteten stå i stampe. Bruger vi kun AI til at trimme lønudgifter, havner vi præcis i den fælde. Ambitionen må være den modsatte: at skabe ny værdi.
Bliver du erstattet?
En stor del af min hverdag foregår både i maskinrummet og på kommandobroen hos virksomheder i Norden og Baltikum. Derfor kunne jeg heller ikke lade være med at besøge Andon Café i Stockholm, som drives af AI-agenten ”Mona”, der kører på en stor sprogmodel. Hele konceptet er, at AI har erstattet mennesket, med rigtige penge og fuld autoritet til at drive caféen. Mona har klaret alt fra at søge tilladelser til at lave menuen og sætte priser. Men den har ikke evnet at drive caféen med overskud. På to måneder brugte Mona over fire gange, hvad den solgte for. Da den skulle fastsætte åbningstider, konkluderede den, at der ikke var kundeefterspørgsel uden for kl. 11-17, ud fra salgsdata, der kun dækkede 11-17. Der blev bestilt varer udenfor menuen, mens ingredienserne på menuen slap op. Og efter pres fra gæster uddelte den gratis mad og sænkede prisen på espresso med over 70 procent. To måneder efter åbning er opstartskapitalen nu brugt. Måske Mona skulle fyre sig selv?
Mennesket bliver vigtigere
Det er billedet af agentisk AI uden kontekst: kompetent nok til at ligne noget, der virker, men uden dømmekraft til at skabe værdi. Netop det, Acemoglu kalder so-so automation. Og netop derfor bliver mennesket vigtigere. Nogen skal levere den kontekst og dømmekraft, softwaren ikke selv kan gennemskue.
Reducerer vi AI til et redskab til besparelser, overser vi, hvor stor den kvalitative forandring af arbejdet bliver. Konkurrencen kommer til at handle om at bygge AI ind i driften på den mest værdiskabende måde og samtidig styre governance og compliance. Risiciene er store, og derfor skal ledelsen holde transitionen helt tæt til kroppen.
Et dansk eksempel viser den anden vej. Grossisten Lemvigh-Müller modtager over 100.000 ordrebekræftelser om året fra leverandører, hvor små afvigelser i pris eller leveringsdato skaber manuelt merarbejde. Her fik tre specialiserede AI-agenter til opgave at løse hver sin del og spille sammen i ét flow: en sorterer mails, en udtrækker data, og en matcher mod ordrerne. Forskellen på succes og fiasko var koordinering. Og idéen opstod, fordi en indkøbsmedarbejder selv eksperimenterede sig frem, hvorefter mennesker designede agenternes samspil. Når en agent finder en afvigelse, er det stadig en erfaren indkøber, der træffer afgørelsen. De frigjorte ressourcer, 3-4 årsværk, flyttes over på de komplekse sager, hvor menneskelig erfaring gør forskellen.
Den svenske konkurscafé og Lemvigh-Müller bygger på den samme grundteknologi. Det, der skiller dem ad, er ambitionen og de mennesker, der styrer den. AI erstatter os ikke. Den stiller et krav: at vi løfter ambitionen og selv leverer den dømmekraft, teknologien mangler. Hvis du er klar til den udfordring, har du også et job i morgen.
Af David Pontoppidan, Head of Business AI for Nordics & Baltics, SAP
Oprindelig publiceret i Finans den 9. juli 2026.
