Sådan bruger Salling Group SAP og AI til styrke effektiviteten i detailforretningen

Artikel

Salling Group er Nordeuropas største detailkoncern og betjener 15 millioner kunder hver uge gennem mere end 2.100 butikker i Danmark, Tyskland, Polen, Estland, Letland og Litauen.

Virksomhedens historie går mere end 100 år tilbage. Det, der begyndte som en lille tekstilbutik i Aarhus, er i dag vokset til en international detailvirksomhed med en omsætning på 12 mia. euro.

SAP har understøttet Salling Group i mere end 20 år og spiller en central rolle i virksomhedens drift, fortæller Alan Jensen, CIO og Executive Vice President i Salling Group. For nylig har virksomheden moderniseret sit ERP-system til SAP S/4HANA Cloud gennem RISE with SAP.

Med denne cloudbaserede infrastruktur på plads er detailkoncernen klar til at påbegynde sin AI-transformation.

Forbedring af hverdagen

Salling Group har tre overordnede mål med at implementere AI: at forbedre kundeoplevelsen, gøre arbejdet lettere for medarbejderne og øge den operationelle effektivitet.

“Vi ønsker at gøre hverdagen bedre for vores kunder ved altid at have det rigtige produkt til den rigtige pris, når de har brug for det,” siger Alan Jensen. “Vi ønsker også at gøre hverdagen bedre for vores medarbejdere, så de værktøjer og systemer, de arbejder med, er intuitive og nemme at bruge.”

Dette stemmer overens med Salling Groups formål om at forbedre hverdagen for kunder, kolleger og de lokalsamfund, som virksomheden er en del af.

Alan Jensen ser AI som en central drivkraft og fokuserer på, hvordan teknologien kan omsættes til reel forretningsværdi for kunder, medarbejdere og virksomheden som helhed. Et af de områder, hvor AI forventes at få størst betydning, er logistik.

I dag anvender Salling Group SAP Extended Warehouse Management i 29 distributionscentre. Løsningen hjælper med at håndtere store varevolumener og understøtter bæredygtig og robust drift gennem digitaliserede lagerprocesser i skyen. For Salling Group betyder det rettidige leverancer til butikkerne og en mere effektiv forsyningskæde.

Detailgiganten Salling Group drifter sin forretning på SAP

Retail Giant Salling Group Runs on SAP

Click the button below to load the content from YouTube.

Retail Giant Salling Group Runs on SAP

Video af Alexander Januschke og Natalie Hauck.  

Hvad er næste skridt?

Salling Group anvender SAP-løsninger og AI til at modernisere detailforretningen fra ende til anden med et klart fokus på kundeoplevelse, medarbejderproduktivitet og en effektiv forsyningskæde, samtidig med at nye teknologier skal skabe målbare forretningsresultater.

Når det gælder SAP, ser Alan Jensen frem til at følge, hvordan Autonomous Enterprise kan understøtte Salling Groups videre succes med AI.

“Autonomous Enterprise ser meget spændende ud,” siger Alan Jensen. “Der er helt klart et stort potentiale i forhold til at forbedre den måde, vi driver vores forretning på hver eneste dag. Derfor skal vi være nysgerrige og undersøge, hvordan vi kan anvende det.”

Udforsk nyheder og kundehistorier fra SAP Danmark.