SAP Danmark Nyheder

Jim Hagemann Snabe og Helle Dochedahl ser tilbage på de tidlige SAP ERP-dage i Danmark

Tidligere SAP co-CEO Jim Hagemann Snabe og nuværende administrerende direktør for SAP Nordic & Baltic-regionen, Helle Dochedahl, ser tilbage på over 35 år med SAP forretningssoftware i de nordiske lande – og afslører historien om, hvordan en af de første SAP R/3-kunder gik live.

Helle Dochedahl og Jim Hagemann Snabe mødte hinanden i midten af 1980’erne, mens de begge studerede i Aarhus. De vidste det ikke dengang, men det ville ikke være sidste gang, at deres veje krydsede. I 1993 mødtes de igen.

På det tidspunkt var Jim Hagemann Snabe konsulentchef hos SAP Danmark, kun tre år efter sin start som trainee direkte fra universitetet. “Dengang var SAP på en stor mission for at udvide sin forretning internationalt og ansatte unge mennesker fra hele verden. SAP brugte et år på at træne dem på hovedkontoret i Walldorf, Tyskland og sendte dem derefter tilbage til deres hjemlande,” siger Jim Hagemann Snabe.

Med et år i Walldorf i bagagen vendte han tilbage til SAP Danmark i april 1991, hvor han sluttede sig til de 25 andre medarbejdere, hvoraf halvdelen var konsulenter. Et par måneder senere blev han spurgt, om han ville overtage som konsulentchef. “Jeg var 24 og den yngste, men efter mit år i Tyskland havde jeg en stærk og solid forståelse for systemerne. At blive betroet så hurtigt med ansvar som dette hjalp medarbejderne med at vokse og var karakteristisk for SAP’s kultur.”

Jim Hagemann Snabe i år 2000

I 1993 ønskede Jim Hagemann Snabe at udvide sit team af konsulenter. Helle Dochedahl arbejdede i mellemtiden hos en lille dansk ERP-virksomhed. Hun husker: “Jeg havde lige fået min første søn og var på barsel, da jeg så jobopslaget i avisen. Jeg havde allerede hørt en del om SAP fra Jim og nogle andre venner fra universitetet, så det fik mig til at tænke seriøst over det.”

På det tidspunkt boede Helle Dochedahl i Aarhus med sin mand, der også arbejder i IT-branchen. Men i 1988 havde SAP valgt hovedstaden som base for sin danske forretning.

“Hvis du ville klare dig godt i IT-branchen, skulle du til København,” siger Helle Dochedahl. Hun ringede først til sin mor, der gik med til at hjælpe med børnepasning. Derefter ringede hun til Jim Hagemann Snabe, der ansatte hende på stedet. Men der var en betingelse, han måtte acceptere: “Jeg kunne og ville ikke forlade min søn for at tilbringe flere måneder med træning i Walldorf. Så jeg lærte mig selv det meste af det, jeg havde brug for at vide, og nu og da tog jeg så til Walldorf i en uge.”

Da hun kom til SAP i 1993, havde Helle Dochedahl ikke meget at gøre med SAP R/2 mainframe-programmet. SAP R/3, firmaets nye klient-server-software, var blevet lanceret året før. Og det var med SAP R/3, at det lille danske datterselskab for alvor fik mulighed for at gøre en forskel.

Helle Dochedahl fejrede 30 års jubilæum hos SAP i 2023

Tidlige dage i Norden

Lad os spole tilbage et øjeblik. Fra 1987 og frem, gjorde SAP sig bemærket i Norden gennem sine markedsførings- og salgsinitiativer samt kundeworkshops.

Da de første SAP R/2-systemer hurtigt blev solgt og implementeret, og interessen hos virksomhederne voksede støt, besluttede SAPs globale ledelse og SAP International at oprette de første datterselskaber i de nordiske lande.

I Sverige åbnede SAP Svenska AB sine døre i februar 1988. Det danske kontor, SAP Danmark A/S, fulgte en måned senere. Ind i 1990’erne betjente det også kunder i Norge, og det svenske kontor støttede finske kunder indtil slutningen af årtiet.

I april 1988 mødtes alle fra SAP Danmark og SAP Sverige på et skisportshotel nord for Oslo til et fem-dages nordisk kickoff møde. Her deltog også medarbejdere fra A/S EDB, en norsk IT-virksomhed, der på det tidspunkt havde opereret på markedet i 25 år og skulle samarbejde med SAP om at sælge SAP R/2-systemet og oversætte det til norsk. På mødet faldt brikkerne på plads ift.  hvordan man bedst kunne koordinere aktiviteter, dele erfaringer og lære af hinanden. Efter det møde blomstrede begge datterselskaber.

Genopfinde sig selv på rette tidspunkt

Jim Hagemann Snabe stødte første gang på SAP R/3 i 1991, og han og teamet hos SAP Danmark begyndte derefter at “sælge visionen om SAP R/3 til nordiske kunder” – selvom produktet officielt først blev lanceret i juli 1992.

En af kunderne, der allerede havde implementeret SAP R/2, var det finske kemi-firma Kemira, som på det tidspunkt havde hovedsæde i København.

Som SAP-medstifter Hasso Plattner mindes i sin bog ”Anticipating Change”, havde implementeringen af SAP R/2 hos Kemira, et “UNIX-firma”, været “smertefuld”. Derfor lovede han dem, at “så snart vi har et UNIX-system, vil vi erstatte jeres system”.

I sommeren 1992 oprandt dagen: Jim Hagemann Snabe og hans team vandt en ny SAP R/3 kunde, og ifølge Helle Dochedahl blev Kemira “den første kunde uden for Østrig, Tyskland og Schweiz til at gå live med SAP R/3”. Selvom Helle Dochedahl ikke arbejdede for SAP på det tidspunkt, husker hun, at da hun senere besøgte Kemira: “Fortalte de mig historien selv, og hvor stolte de var af at være first movers”.

Besøget hos Kemira blev også mindeværdigt for Helle Dochedahl af personlig årsager: “Jeg spottede en grund til salg overfor Kemira kontoret. Vi købte den og byggede et hus, og jeg har boet der lige siden. Det er nu 28 år siden.”

Jim Hagemann Snabe ser den succesfulde implementering af SAP R/3 hos Kemira og hos andre kunder i de nordiske lande og rundt om i verden fra en anden vinkel. “På det tidspunkt klarede SAP sig godt med SAP R/2. Men i stedet for blot at høste frugterne besluttede de at investere intensivt i næste generation af løsninger. Jeg mener, at det er en del af grunden til, at SAP stadig er et af de få succesfulde europæiske IT-firmaer. SAP har altid kunnet genopfinde sig selv fra en position af styrke, i stedet for at vente – ligesom mange af sine konkurrenter – indtil det næsten er for sent.”

Hvem er hvem

Helle Dochedahl fejrede 30 år hos SAP i april 2023. “Jeg blev ‘født’ med SAP R/3,” siger hun og reflekterer over de mange andre milepæle i hendes egen SAP-historie. Hun har gode minder om de mange virksomheder – herunder Arla, Carlsberg og Velux – som hun arbejdede med og lærte fra i sine tidlige år i presales. “Jeg har været meget heldig at arbejde inden for mange forskellige områder, såsom presales, uddannelse og nu salg. Og jeg har tjent som COO. De forskellige positioner, jeg har haft, har tilladt mig at tilpasse min karriere afhængig af, hvor jeg var i mit liv og hvad mine personlige ønsker var. Det jeg elsker ved SAP er, at du altid kan række hånden op, og finde personlige udviklingsmuligheder for alle dine livsfaser.”

Når man spørger, hvorfor hun har været hos SAP så længe, siger hun: “Du bliver hos en virksomhed, der får dig til at føle dig godt tilpas! Det er kombinationen af gode kolleger, det vigtige arbejde vi gør for vores kunder, og muligheden for altid at prøve nye ting, der skaber magien.”

Jim Hagemann Snabe startede hos SAP som trainee i 1990 og arbejdede som konsulentchef, før han skiftede til IBM i oktober 1994. I januar 1997 vendte han tilbage til SAP for at blive landechef for SAP Sverige. Efter at have haft en række ledelsespositioner inden for salg, service og udvikling, blev han i juli 2008 udnævnt til medlem af SAP’s globale ledelse med ansvar for innovation og produktudvikling. I februar 2010 blev han udnævnt til co-CEO sammen med Bill McDermott. Efter at han trådte tilbage fra SAP’s globale ledelse i 2014, tjente Jim Hagemann Snabe som medlem af SAP’s bestyrelse indtil juli 2017.

I dag har Jim Hagemann Snabe en række positioner, herunder bestyrelsesformand for Siemens og Northvolt og bestyrelsesmedlem i World Economic Forum.

Kemira er en global leder inden for bæredygtige kemiske produkter til vandintensive industrier. Virksomheden betjener primært kunder inden for papirmasse og papir, vandbehandling og energiindustrien.

For nylig har Kemira ikke kun transformeret sit eksisterende SAP ERP ved at flytte til SAP S/4HANA, men har også genopbygget hele sit globale proces- og systemlandskab på SAP’s intelligente virksomhedsarkitektur. Transformationsprogrammet omfattede fem initiativer, der blev implementeret samtidigt over en periode på 15 måneder: en SAP S/4HANA-transformation, et redesign af finansielle regnskabsprocesser, indførelse af SAP Datasphere som virksomhedens data warehouse, et digitalt data excellence-initiativ og en fuld migrering af 360 on-premise interfaces til SAP Integration Suite.

Kemira har 5.000 ansatte og genererede i 2022 en omsætning på omkring 3,6 milliarder euro. Virksomheden sælger sine løsninger i mere end 100 lande.

Hvad er hvad

SAP R/2, SAP R/3 og SAP S/4HANA er betegnelser for forskellige generationer af SAP-softwareløsninger. SAP er en global leverandør af forretningssoftware, og hvert bogstav og tal repræsenterer en bestemt version af deres software.

Hver generation af SAP-software har bragt nye funktioner, forbedret ydeevne og bedre integration af forretningsprocesser.

Lær mere om SAP’s historie, 50+ års succes bygget på et solid innovation

Om SAP

SAP’s strategi er at hjælpe alle virksomheder med at drive en intelligent og bæredygtig virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 26 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel.

For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.
Overblik på 1 side om SAP: SAP Corporate Fact Sheet.

Følg SAP på @SAPNews.

SAP Press Room; press@sap.com

Pressekontakt
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com

Exit mobile version