Siden Søstrene Grene i maj 2023 meldte ud, at de med deres største IT-investering nogensinde ville investere et trecifret millionbeløb i SAP S/4HANA Cloud, har virksomheden taget store skridt mod at realisere deres ambitiøse vækstplaner.
Med over 275 butikker i 16 lande og e-handelsmarkeder i 14 lande, er den populære danske detailkæde fast besluttet på at nå deres mål om 500 butikker i 2027.
“Vi har valgt SAP S/4HANA Cloud, fordi vi gerne vil kunne vækste. Vi vil gerne være sikre på, at vi har det optimale og mest tidssvarende fundament for de tiltag, vi allerede ved kommer, men måske også dem, vi ikke ved kommer. Det vil sige, at IT generelt ikke må være en begrænsende faktor for virksomhedens udvikling”, siger Bent Ditlevsen, CIO i Søstrene Grene.
Den cloud-baserede ERP-løsning, SAP S/4HANA Cloud, integrerer og optimerer virksomhedens processer i realtid ved hjælp af avanceret teknologi som kunstig intelligens og maskinlæring. Den leverer en skalérbar, brugervenlig platform designet til at forenkle forretningsdrift og støtte digitale transformationer.
Video: Bent Ditlevsen, CIO i Søstrene Grene om grunden til, at de har valgt SAP.
Ny teknologi kræver change management
For at håndtere denne teknologiske forandring har Morten Kjær, PMO Manager i Søstrene Grene, påtaget sig rollen som Organizational Change Manager på implementeringen af SAP ERP-projektet:
” Jeg arbejder med at skabe forbindelse mellem IT og forretning, sikre en smidig overgang for medarbejdere til nye opgaver og jobfunktioner og løse eventuelle konflikter i samarbejde med lederne”, siger Morten Kjær.
50 nye SAP ambassadører
For at forberede medarbejderne på den kommende forandring inviterede SAP og NTT DATA Business Solutions 50 medarbejdere fra Søstrene Grene til at prøve deres kommende Cloud ERP-system, i et forretningssimuleringsspil. Dette har givet medarbejderne en hands-on introduktion til systemet og nogle af dets forskellige funktioner.
”Simuleringsspillet tillod os at afprøve forskellige roller og funktioner i en fiktiv virksomhedssituation. Vi har skullet sælge, indkøbe varer, transportere samt tage hensyn til for eksempel bæredygtighed og det økonomiske grundlag. Så vi har i virkeligheden prøvet de store hovedlinjer af, som fungerer i en Søstrene Grene hverdag, og har mødt de udfordringer, der følger med dét”, siger Morten Kjær, og fortsætter:
”Vi har alle sammen en antagelse om, at vi ved, hvad der kommer til at ske, men i virkeligheden er det jo ret uvist. Så at prøve det nye ERP system på en lidt legende måde har været en rigtig god og positiv oplevelse. Der blev grinet en del. Vi inviterede 50 medarbejdere for at få et ambassadørkorps op at stå, som kan være med til at sprede SAP-kulturen og fortælle de gode historier, men som også kan fortælle historierne om udfordringerne i virkeligheden, så vi kan begynde at arbejde med dem og sikre en god implementering”.
Video: SAP og NTT DATA Business Solutions inviterede Søstrene Grene til at prøve deres kommende ERP-system, SAP S/4HANA Cloud, som simuleringsspil. Se her, hvordan det gik.
AI-baseret tilgang til dagligdagsopgaver
Implementeringen af SAP er en del af Søstrene Grenes større digitale transformation. Virksomheden har et mål om at styrke bl.a. deres online tilstedeværelse og forbedre deres evne til at håndtere daglige opgaver gennem bl.a. brugen af kunstig intelligens.
”SAP S/4HANA Cloud vil komme til at betyde, at vores medarbejdere vil få en meget bedre og mere informativ indsigt i de arbejdsopgaver, de sidder med i de enkelte afdelinger og teams. Med SAP vil vi kunne få en AI-baseret tilgang til mange af dagligdagsopgaverne. Det vil betyde, at vi på den måde vil få endnu bedre hjælp til at udføre de opgaver, der skal udføres på daglig vis. Så det ser vi meget, meget frem til”, siger Bent Ditlevsen.
Ved at vælge NTT DATA Business Solutions som implementeringspartner har Søstrene Grene sat deres lid til en global SAP partner med lokal tilstedeværelse: ”I en tid, hvor digital transformation bliver stadig vigtigere for detailhandlen, er Søstrene Grene ved at tage nogle vigtige skridt for at sikre, at de er på forkant med udviklingen. Både engagement- og ambitionsniveau er højt hos Søstrene Grene, og her næsten et år inde i projektet holder vi den overordnede tidsplan og de forskellige projektspor kører planmæssigt”, siger Per Falck Jensen, adm. direktør, NTT DATA Business Solutions i Danmark.
—
Om Søstrene Grene
Søstrene Grene er en dansk detailkæde, som siden 1973 har arbejdet på at forskønne og skabe glæde i hverdagen gennem fornyende og æstetiske designs, der inviterer til hyggelige stunder. Søstrene Grene tilbyder et stort sortiment af produkter inden for kategorierne bolig og interiør, køkken, hobby og DIY, festartikler og gaveindpakning, skole og kontor, børn og leg samt sæson-produkter. Kæden ejes og bestyres af grundlæggerfamiliens anden generation fra hovedkontoret i Aarhus, mens butikkerne primært drives på joint venture- og franchisebasis. Søstrene Grene har mere end 275 butikker fordelt på 16 lande samt webshop på 14 europæiske markeder. Læs meget mere om Søstrene Grene på www.sostrenegrene.com
Om SAP
SAP’s strategi er at hjælpe alle virksomheder med at drive en intelligent og bæredygtig virksomhed. Som verdens førende leverandør af forretningssoftware hjælper vi virksomheder af alle størrelser og fra alle brancher med at yde deres bedste: SAP-kunder står for 87 % af den samlede globale handel. Med vores kunstig intelligens (ML), Internet of Things (IoT) og avancerede dataanalyseværktøjer gør vi vores kunder til intelligente virksomheder. SAP hjælper med at give medarbejdere og organisationer en dyb forretningsindsigt og fremmer samarbejde, så forspringet til konkurrenterne bevares. Vi forenkler teknologien for virksomheder, så de kan bruge vores software, som de ønsker – uden afbrydelse. Med vores væg-til-væg portefølje af applikationer og services på tværs af 26 brancher samt et globalt netværk af kunder, partnere, medarbejdere og ledende eksperter gør SAP det muligt for private og offentlige kunder at drive en rentabel forretning, løbende tilpasse sig og gøre en forskel.
For mere information, besøg www.sap.com/denmark og news.sap.com/denmark.
Overblik på 1 side om SAP: SAP Corporate Fact Sheet. Følg SAP på @SAPNews.
Pressekontakt
Søstrene Grene
Malene Lund Jørgensen
Head of Communication & PR
malene.Lund@sostrenegrene.com eller pr@sostrenegrene.com
SAP
Ellen Vig Nelausen
SAP Nordic Integrated Communications
telefon: +45 29 23 32 34
e-mail: ellen.vig.nelausen@sap.com