I en tid med kanonbåds-kapitalisme og geopolitisk stormvejr er virksomhedens indre sandhed – data og forretningsprocesser – topledelsens vigtigste anker og våben mod eroderende tillid og voksende usikkerhed.
”Kanonbåds-kapitalisme” er overskriften på seneste udgave af The Economist. Begrebet er inspireret af 1800-tallet, hvor imperier sejlede krigsskibe til svagere nationers kyster for at gennemtvinge handelsaftaler. I dag er kanonkuglerne skiftet ud med toldsatser – måske? – men logikken er den samme: Den amerikanske præsidents brug af forretning som statsmagtens værktøj gør verden fattigere og mere usikker, påpeger tidsskriftet.
Lige så aktuel er tillidsbarometret fra Edelman, som spørger til oplevelsen af tillid hos 33.000 individer fordelt på 28 lande. Edelman konkluderer, at ”økonomisk angst, geopolitiske spændinger og teknologiske forstyrrelser intensiveres, og folk bevæger sig fra fælles systemer og offentlig diskurs ind i snævrere kredse af opfattet sikkerhed, hvilket resulterer i en isoleret tankegang drevet af klage og pessimisme”.
Skal man som topledelse blot håbe på, at denne storm driver over?
Svaret kom fra Canadas premierminister, Mark Carney, i hans opsigtsvækkende tale i Davos. Han henviste til Danmark og Grønland og slog fast, at vi ikke længere kan leve på illusionen om den gamle verdensorden. Med en ph.d. i dynamiske konkurrencefordele og en fortid som nationalbankdirektør i både Canada og Storbritannien, var talen ingen skåltale. Det var en risikoanalyse fra en mand, der kender den globale økonomis rørsystemer bedre end de fleste.
Virksomheders suverænitet er også under pres
Carney’s dybere budskab var, at vi skal ”opbygge styrke på hjemmefronten”.
Ligesom stater ikke længere blindt kan stole på globale forsyningskæder og fuld integration i verdensøkonomien, kan virksomheder ikke længere basere deres eksistens på et fundament, de ikke har overblik eller kontrol over. I en æra med kanonbåds-kapitalisme er virksomhedens teknologiske og datamæssige suverænitet ikke en kedelig IT-detalje – det bliver betingelsen for overlevelse.
Oversat til ledelsesgangen betyder det: Har vi reelt styr på vores egne processer? Ejer vi sandheden om vores egen forretning gennem valide data? Eller er vi så afhængige af et uigennemskueligt patchwork af systemer og teknisk gæld, at vi mister manøvrerummet, når markedet eller geopolitikken skifter kurs?
Orden i eget hus er det bedste forsvar
At forberede sig på fremtiden handler derfor om mere end vækst; det handler om modstandskraft. Hvis vi ukritisk implementerer AI oven på et fundament af data der er fragmenterede fra virkeligheden, svarer det til at sætte turbo på en bil uden bremser. Det øger ikke vores suverænitet; det gør os sårbare over for fejl og ekstern manipulation. Intern disciplin begynder i de forretningsprocesser, der skaber vores komparative fordele. Er min lagerbeholdning gearet til både kapitalhensyn og forsyningsrisiko? Tager jeg antagelser om fremtiden for givet i min cash flow prognose, eller er den drevet af realtidsanalyser? Kender jeg mine leverandørers sårbarhed i flere led – og kan jeg handle på udsving? Svaret på den eksterne usikkerhed er intern disciplin. Vi skal ikke kigge indad for at ignorere verden, men for at kunne agere i den.
Ledelse på to ben
Det kræver et stoisk blik på ledelse. Vi skal sondre skarpt mellem det ukontrollerbare (geopolitikken) og det kontrollerbare (vores egne data).
Dagens lederskab handler derfor om at gå på to ben samtidig. Vi skal skabe den interne ro og struktur med entydighed i definitioner og data. Det er fundamentet for vores suverænitet. Men samtidig skal vi turde eksperimentere og tænke modige tanker, så et værktøj som AI kan skabe reelle forretningsfordele.
Kun med orden i det datamæssige maskinrum kan vi høste fordelene ved den teknologiske udvikling – og samtidig bevare manøvredygtigheden, selv når kanonbådene sejler.
Af David Pontoppidan, Head of Business AI for Nordics & Baltics, SAP
Oprindelig publiceret i Finans den 27. januar 2026 og i JyllandsPosten den 29. januar 2026.
