Den landsdækkende teknikvirksomhed, Kemp & Lauritzen, der leverer løsninger inden for el, VVS, ventilation og køl, tilbyder alt fra daglig service til store entrepriser hos både private erhvervsdrivende og offentlige kunder.

Hvert projekt skal bemandes med mange forskellige faglige kompetencer. Baseret på SAP SuccessFactors og SAP Cloud Platform har SAP Partner GP Strategies udviklet en app, der understøtter en meget let og hurtig rekrutteringsproces, så Kemp & Lauritzen nemt og hurtigt kan ansætte præcis de fagfolk, der er brug for, på et givet tidspunkt i et givent projekt. App’en er en kæmpe fordel, da det ofte er en stor opgave at få de rette spidskompetencer ind på det mest optimale tidspunkt i de mange hundrede af projekter som Kemp & Lauritzen driver.

Kemp & Lauritzen har et mål om at blive en af landets bedste arbejdspladser. Som led i den proces, har de prioriteret en stor HR-digitalisering, der favner hele HR paletten på SAP SuccessFactors cloud HR-platformen. Fra rekruttering, onboarding, performance og mål, løn, læring, medarbejderengagement og medarbejderoplevelse.

Resultatet er en bedre arbejdsplads med endnu bedre trivsel og fastholdelse af de knap 2.400 medarbejdere med spidskompetencer inden for samtlige tekniske fagområder. Medarbejdere der siden 1882 har været med at opbygge og udvikle det danske samfund med bl.a. sikker infrastruktur og innovative grønne løsninger.