Sorte geopolitiske skyer i horisonten understreger behovet for en europæisk tilgang til AI. Men vi skal på banen og forme retningen selv både politisk og forretningsmæssigt. Kan Europa eksempelvis arbejde sammen om sprogmodellerne bag generativ AI?
OECD-chefen Ulrik Vestergaard Knudsen peger i Børsen 13. februar spændende nok på AI som et lyspunkt i en verden, hvor ”multipolaritet” svækker vores globale systemer. Hæderkronede organisationer som FN, WHO, IMF med flere har svært ved at navigere, og systemet er nu ”porøst”, fordi ”fundamenter skrider”, og ”verden kører ind i en mørk tunnel med få lyspunkter”. AI ser han som en mulighed for at skabe mere vækst i en europæisk økonomi under pres fra både USA, Kina og det globale syd.
Når man arbejder i tech-verdenen, kan man nu også sagtens få øje på globale udfordringer i forhold til AI. Hvis AI skal blive det ønskede lyspunkt i en mørk tid, så kræver det i mine øjne en intelligent og beslutsom europæisk tilgang. Både i virksomhederne, i den offentlige sektor og i det politiske arbejde med de nye teknologiske muligheder.
Dilemmaet er, at vi på den ene side ønsker en styrbar, demokratisk og menneskevenlig teknologi, mens vi på den anden side kan se, at USA og Kina investerer massivt og har langt mere fart på selve teknologiudviklingen og den praktiske anvendelse.
Aktiv tilgang
Hvis AI skal blive denne løftestang for Danmark og Europa skal vi se en offensiv og handlekraftig indstilling hos både politikere og erhvervsledere. Vi bliver meget nemt gjort til passive forbrugere og modtagere af denne teknologi i stedet for selv at igangsætte og styre den.
Regeringen med digitaliseringsminister Marie Bjerre i spidsen taler heldigvis mere om potentiale end om frygt i forhold til AI. Politisk set har vi hørt flere stemmer synge med på en meget defensiv og pessimistisk sang, hvor læringen om dominerende tech-giganter, der høster vores data på sociale medier, bliver direkte overført til AI-feltet. Risikoscenarier imidlertid skal tages alvorligt. Ansvarlig brug af AI er naturligvis en hjørnesten for os, der udvikler virksomhedssoftware med indbygget AI, men vi skal passe på at frygt-dagsordenen ikke fører til passivitet og øger sandsynligheden for, at de værste anelser bliver virkelighed.
Aflaste velfærdsproducenter
OECD-chefen ser AI som et boost til produktiviteten og dermed finansieringen af velfærdssamfundet. I praksis betyder det, at teknologien skal gøre det nemmere at være politibetjent, sosu, lærer eller sygeplejerske. Vi bør aflaste disse velfærdsproducenter fra administration og processtyring, som teknologien kan ordne. Men har vi den innovationskraft og iværksættervilje, der skal til?
På samme vis skal virksomheder eksperimentere med nye forretningsprocesser med et højt indhold af AI. De kan med fordel presse deres nuværende leverandører til at komme med håndgribelige AI-fordele indbygget i deres kørende it-løsninger. Her kan der være store fordele forbundet med at følge standarden og mere eller mindre automatisk få ”serveret” AI-støttede forretningsprocesser.
To europæiske veje
Casper Klynge fra Dansk Erhverv advarer mod, at vi bliver for afhængige af AI-teknologi fra USA. Det kan koste jobs og produktivitetstilvækst, mener han i Berlingske Business 9. februar. En vej at gå kan være, at vi i Danmark og Europa udvikler konkurrenter til amerikansk AI. Vi får sandsynligvis en mere transparent og bæredygtig AI, hvis den er udviklet, tænkt og brugt i Europa, selv om EU-reguleringen er et ”benspænd”. En anden vej er flere partnerskaber og ”dybt” samarbejde med de amerikanske frontløbere, så vi sikrer teknologioverførsel til og innovation i Europa.
Vi må omfavne denne teknologiudvikling, som er drevet af USA, for Europa kan ikke vinde et ”våbenkapløb” på AI-området. Især ikke hvis vi – som de eneste – overholder etiske spilleregler. Der skal findes en balance, hvor ansvarligheden ikke nedtones, og hvor pålideligheden ikke sker på bekostning af kreativiteten. Teknologien skal være relevant nok til at løse de reelle udfordringer. Det må ikke umuliggøres af rigid regulering.
Europa og sprogmodellerne
Både offentlige og private investeringer er nu vigtige, fordi de kan være med til at sikre et større lokalt forankret ejerskab til teknologiudviklingen. Vi får brug for AI til at udvikle morgendagens velfærdsproduktion og skærpe virksomheders konkurrenceevne. Men vi er der, hvor det både kræver politisk og ledelsesmæssigt fokus, hvis AI skal bidrage til at få demokratiet og den åbne verdensøkonomi ud af den tunnel, som Ulrik Vestergaard Knudsen for nyligt malede op for os i meget mørke farvetoner.
Diskussionen om at investere i eksempelvis en dansk sprogmodel til generativ AI brug er taget fint op i Børsen AI 19. februar. Absolut en mulighed. For mig at se er det oplagt at tænke europæisk om vedligeholdelsesopgaven, som er det afgørende på den lange bane i arbejdet med Large Language Models (LLM). Et europæisk fælles kompetencecenter kunne bistå eller løse denne drifts- og træningsopgave for alle de europæiske sprog ét sted.
Af Mikkel Stavnsbo, adm. direktør, SAP Danmark
Oprindelig publiceret i Børsen den 4. marts 2024.
