Kampen om den brede forbruger-rettede AI er tabt. Men på virksomhedernes område, hvor AI har en gylden fremtid, kan vi stadig nå at gøre ”Made in Europe” til global ledestjerne. Det bør EU-valget handle om.
Valget til Europa-Parlamentet er nært forestående. Freden er sat på en alvorlig test, og Europas økonomiske momentum halter efter USA og Fjernøsten. Der mangler klare, langsigtede vækstudsigter, og vi er navnlig ikke konsekvente nok til at drive den digitale innovation. Vi skal virkelig skifte gear.
EU er allerede positioneret som global pioner inden for regulering med EU-lovgivningen om digitale markeder, digitale tjenester og kunstig intelligens. Men den kommende EU-kommission skal også fremme innovationen. Potentialet er størst inden for brug af kunstig intelligens i virksomheder og organisationer, og politisk set kan man lægge grundlaget for kraftfuld forretnings-AI, som er ”Made in Europe”.
Generativ AI er den største økonomiske mulighed siden opfindelsen af internettet, og Europas største økonomiske potentiale ligger i generativ AI i forretningsverdenen. Vi skal tænke og handle industripolitisk og samle industri, opstartsmiljøer og teknologivirksomheder i innovationsprojekter i nøgleindustrier. Europa kan sætte dagsorden på det forretningsmæssige/industrielle internet og gå efter førerpositionen inden for AI, digitale forsyningskæder, datastøttet grøn omstilling og cloud computing.
EU skal fremme AI-samarbejde
Europas stærke industrielle rygrad og derfor masser af forretningsmæssige og operationelle data kan give os et forspring inden for forretnings-AI og dermed et nyt økonomisk fundament. Vejen går over både harmoniserede digitale rammebetingelser i Europa og over branchespecifikke initiativer.
Helt konkret kunne EU lancere et forsknings- og innovationsprojekt, der samler førende europæiske teknologi- og industrivirksomheder og lovende AI-start-ups. Ud over europæiske industridata af høj kvalitet kunne projektet trække på de supercomputer-miljøer, som er i opbygningsfasen. Målet skal være at udvikle AI-modeller, der opfylder europæiske standarder, og at videreudvikle eksisterende AI-modeller på europæiske sprog (så, godt at se, at Dansk Sprogmodel Konsortiet blev lanceret i starten af maj). Fokus bør være på vigtige europæiske sektorer som eksempelvis industriproduktion og offentlig administration.
AI-regulering på den gode måde
På AI-området er det vigtigt at harmonisere implementeringen af EU’s regulering på tværs af landene og undgå fragmentering. Det er også nødvendigt at sikre en praktisk og innovations-venlig måde at indføre reguleringen af AI. Det inkluderer, at AI-reguleringen spiller sammen med GDPR-reguleringen uden at overlappe eller modsige, og vi skal sikre at databeskyttelsen ikke kvæler potentialet i AI.
Vi har brug for, at virksomheder og brancher får nemt ved at række ud efter digital innovation drevet af AI. Gode supervisions-mekanismer, udviklingen af code-of-conduct for AI-sprogmodeller og simple standarder og certificerings-processer er vigtige.
Grøn omstilling
EU’s stærke fokus på regulering af ny teknologi harmonerer med virksomhedernes behov på AI-området. Vi vil i professionelle sammenhænge have løsninger med robusthed og styrbarhed, som ikke er lukket inde i en black box eller skaber uforklarlige eller uhensigtsmæssige sideeffekter. Vi må bare ikke regulere innovationen til døde.
Vi skal desuden bruge den digitale transformation til grøn omstilling. EU bør lægge vægt på digitalisering til at understøtte ESG-indsatserne og vejen mod cirkulær økonomi. Pålidelige, entydige og forudsigelige rammer for styringen på dette område er forudsætning for, at vi i it-branchen kan understøtte vores kunder med at leve op til lovkrav og skabe grøn omstilling.
Indre marked igen
Fuldførelsen af det digitale indre marked er en forudsætning for, at digitale forretningsmodeller kan trives og vokse eksponentielt i Europa, og det vil isoleret set gøre EU mere konkurrencedygtig. Digitalisering kan ikke løse alle Europas udfordringer alene, men den er en katalysator for økonomisk og social fremgang.
I 1980’erne manglede vores kontinent økonomisk dynamik, og det europæiske indre marked med fri bevægelighed for varer, mennesker, tjenester og kapital viste sig som en løsning. Dengang gik Europa glip af den store mulighed for at stå i spidsen for internetrevolutionen – selv om internettet havde europæiske rødder i CERN i Schweiz. I dag handler det igen om en bedre fremtid for Europa. At fremskynde det “digitale årti” og fuldende det digitale indre marked er skridt i denne retning.
EU kan give Europa førertrøjen inden for forretnings-AI.
Af Mikkel Stavnsbo, adm. direktør, SAP Danmark
Oprindelig publiceret i Børsen den 26. maj 2024.
