Bent Ditlevsen, CIO i Søstrene Grene, og Pernille Geneser, Group Chief Digital and Information Officer hos STARK, fortælller om erfaringer med store transformationer – og AI – i den nyeste episode af The Digital Edge-podcasten.
De store transformationer af it og forretning kræver et kæmpe arbejde. For ofte er systemerne og processerne blevet et virvar af løsninger og komplicerede integrationer.
Det fortæller Bent Ditlevsen, CIO i Søstrene Grene, og Pernille Geneser, Group Chief Digital and Information Officer hos STARK, om i den nyeste udgave af The Digital Edge podcasten.
De har begge været – og er delvist – midt i en række store omlægninger der blandt andet handler om at få strømlinet processer og reduceret mængden af systemer og deler derfor deres erfaringer her.
I episoden kan du desuden høre hvordan Søstrene Grene bruger AI-værktøjer til konvertering af data – og hvordan STARK Group har valgt at arbejde med AI.
Og så slutter vi af med at komme med vores bedste bud på prioriteterne hos en CIO-bot, som kan aflaste it-Danmark. Det sker ved hjælp af input fra publikum hos IT Optimiser i Skanderborg, hvor episoden er optaget.
Værter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Jesper Schleimann, der er Chief AI Officer i Europa, Mellemøsten og Afrika hos SAP.
Podcast: Du kan lytte til episoden med Bent Ditlevsen, CIO hos Søstrene Grene og Pernille Geneser, Group Chief Digital and Information Officer hos STARK her
Om podcastserien The Digital Edge
The Digital Edge er en podcast om lederskab, strategi og om at drive forretning i den hurtigt accelererende digitale tidsalder. Podcasten kan høres på iTunes, Spotify, Spreaker, Google podcasts, Podimo, Computerworlds The Digital Edge podcast website og SAPs danske nyhedsside. SAP deler også podcasten på sociale medier.