Et nyt stærkere ministerium for digitalisering er måske et udtryk for politisk vilje til at bevare sulten i paradis, men tusindvis af nye studerende på videregående uddannelser er i praksis den magiske ingrediens bag dansk digitalisering.

I disse dage vælter nye håbefulde unge ind på uddannelsesstederne for at lære og dygtiggøre sig. For mig at se er det den klart vigtigste ingrediens i Danmarks relative succes med digitalisering. Vi er sammen med vores nordiske søsterlande og enkelte andre nationer helt fremme i bussen på globalt plan, når det kommer til at bruge og skabe værdi med ny, digital teknologi.

Vi scorer ikke højest på antal og kvalitet af dataloger og it-uddannede. Nøglen er, at mødet mellem teknologi og forretning fungerer godt. Og jeg tror nysgerrighed og vilje kombineret med viden på et givent felt er afgørende. Derfor skal vi glæde os i disse dage, hvor tusindvis starter på en uddannelse. Ikke bare på datalogi men på enhver uddannelse.

Sulten i paradis

Objektivt set er Danmark i eliten på globalt plan. Det gælder i virksomheder og sågar i den offentlige sektor. Vi er villige og hurtige til at bruge nye digitale muligheder. Og så snart man tænker den tanke til ende, kommer man i kontakt med, hvor mange steder vi stadig kan blive meget meget bedre. AI banker på døren, og i bedste fald er et nyt stærkere ministerium for digitalisering et udtryk for at ruste os til dybere forandringer. Altså et skridt på vejen til at vi bevarer sulten i paradis og fastholder appetitten på forandring.

Mit håb er, at kommende generationer vil dyrke forandringspotentialet og tro på, at de kan bruge den digitale værktøjskasse til at skabe ny værdi. Danmark bliver formentligt aldrig verdensmester til at udvikle selve AI-teknologien; vores styrke er at sætte den i arbejde. Forretningsforståelse og et aktivt forhold til forretningsprocesser er vigtigt, når nysgerrigheden over for ny teknologi skal omformes til langsigtet værdi. Vi skal værne om vores egen forretning og faglighed, og tech-virksomhederne skal nok sørge for nye AI-værktøjer tæt på de arbejds- og forretningsprocesser, hvor de kan give mening.

Danmark som talentmagnet

Skattefinansieret uddannelse, sundhedssystem og et stærkt socialt sikkerhedsnet er et nordisk kendetegn, som bidrager til at vi tør mene, tænke og tale på vores arbejdspladser. En arbejdskultur, hvor hierarkiet ikke får lov at kvæle al dialog, spiller en stor rolle for vores digitale frontløberi. Globalt set snakker man om at skabe ”psykologisk sikre rum”, når man skal have teams til at yde maksimalt. Gennemsnitlige danske arbejdspladser scorer givetvis pænt højt på den dimension, og mange af vores virksomheder er blandt verdens bedste til dette.

For nylig nævnte magasinet The Economist Danmark som en magnet for højtuddannede på globalt plan. (The Economist 14. august). Baseret på en årlig rundspørge blandt 200.000 mennesker i 150 lande konkluderer The Economist, at Danmark ligger meget højt. Uden nuværende begrænsninger ville vi netto øge vores antal af højtuddannede med faktor 3,5. The Economist udvalgte alle med minimum en bachelor-grad og deres svar på spørgsmålet:  Vil du gerne flytte permanent til udlandet og i givet fald hvorhen? I absolutte tal er de store potentielle modtagerlande USA, Australien og Canada, mens Kina, Rusland og Indien ville afgive flest.

Danmarks fornemme position må hænge sammen med vores samfundsmodel og vores dygtige virksomheder. Forskerordningen betyder helt sikkert meget, og når jeg taler med kolleger fra andre lande fremhæver de tryghed og stabilitet som et argument for at arbejde i Danmark. I et uddannelsesperspektiv ville vi kapitalisere stort på et mere åbent og frit globalt arbejdsmarked for højtuddannede. For øvrigt tror jeg, at vores evne til at bruge og tilpasse os en ny digital verdensorden hjælpes på vej af nye og andre perspektiver på vores samfund og værdiskabelse.

Så endnu en gang: Gudsketakoglov for at ungdommen med nysgerrighed og ihærdighed tager fat i uddannelsessystemet!

Af Mikkel Stavnsbo, adm. direktør, SAP Danmark

Oprindelig publiceret i Finans den 16. september 2024.