AI transformerer arbejde og kompetencer på mange måder. Dommedagsprofetierne skyder over målet, men AI får stor betydning for virksomheders rekrutteringsstrategier og for personlige karrierevalg. Søg endelig ind på en videregående uddannelse!
Mit første studenterjob 20 år siden havde titel af forskningsassistent. En af de centrale opgaver var at gennemgå organisationens email-indbakke om morgenen, og printe det materiale ud, som havde interesse for ledelsen eller krævede handling. Graden af ”forskningsassistance” forsvandt i printerrummets rutinearbejde: skriv ud, highlight, hæft. Og hvis det føltes trægt dengang, lyder det absurd i dag. Men kompetencen bag opgaven er alligevel værd at bide mærke i: Kritisk sans, evne til at sortere data og mod til at lave et skøn.
Mon ikke mange unge har AI i tankerne, i opløbet til kvote 2 fristen for at søge videregående uddannelse? Skal man tro Lars Seier Christensen og Martin Thorborg, er AI på vej til at kaste os ud i massearbejdsløshed. Det er en grundlæggende misforståelse af både teknologien og arbejdets natur.
Usikkerhed er normalen
Billedet af fremtidens arbejdsmarked er uklart. Vi overvurderer ofte forandring på kort sigt og undervurderer langsigtede effekter. Da jeg søgte sociologi på KU som 18-årig, var det for at arbejde med de klassiske svære spørgsmål: Hvad er viden – og hvem får lov at definere den? Hvorfor findes fattigdom stadig i en rig verden? Og hvorfor ser organisationer rationelle ud på PowerPoint, men opfører sig politisk i virkeligheden? Ingen af os havde fantasi til at se, at vores mange timer brugt på statistik og netværksteori en dag ville blive motoren bag data science, machine learning, AI og vidensgrafer.
Dengang lød det som sund fornuft for politikerne, når Dansk Industri talte for flere ingeniører og naturvidenskab, og mindre humaniora. I dag ser vi det modsatte træk: Konsulenthuse som McKinsey rekrutterer nu bevidst humanister og samfundsfaglige profiler, fordi AI gør systemforståelse, dømmekraft og evnen til at arbejde med mennesker mere – ikke mindre – værdifuld. Min egen indgang til det private blev også som managementkonsulent.
Fremtiden er ikke i bakspejlet
Dommedagsprofeterne bruger gårsdagens jobtitler til at forudsige morgendagens arbejde – og det er en dårlig vejledning for unges uddannelse og retning. For AI er ikke en “automatiseringsmaskine”, men en faktisk kollega i vidensarbejdet, der accelererer output, men kun forstår den kontekst, vi giver den – og derfor kan den ikke stå på mål for beslutningen.
Mit bedste råd er derfor enkelt: Vælg en vej, du faktisk brænder for, og som træner dig i at håndtere kompleksitet. Det er den type kompetence, der bliver mere værdifuld, jo mere AI vi får.
Det er også der, data peger hen. Et nyt IMF-studie (Bridging Skill Gaps for the Future: New Jobs Creation in the AI Age, IMF, januar 2026) viser, at når efterspørgslen efter AI-kompetencer stiger i et arbejdsmarked, falder beskæftigelsen især i jobtyper med høj AI-eksponering og lav komplementaritet – hvor teknologien i praksis kan overtage opgaver frem for at forstærke mennesket. Mit første studenterjob vil derfor næppe eksistere fremover. Omvendt finder IMF ingen statistisk signifikant effekt i job, hvor mennesker og AI i større grad komplementerer hinanden.
Konsekvensen er tosidig: Vi skal blive bedre til det, maskinerne ikke kan — dømmekraft, helhedssyn og ansvar. Og virksomheder skal lægge fokus på at udvikle talent, hvis de traditionelle junioropgaver er blandt de første, der forsvinder.
Topleder-kvalitet flytter nedad
AI er snart med i alle funktioner – finans, salg, drift, HR, indkøb – men vi kan ikke automatisere beslutninger med bind for øjnene. Når en AI-agent foreslår næste skridt, er det stadig mennesker, der står på mål for konsekvensen.
Derfor bliver det ikke nok blot at kende sit eget fag. Vi skal alle forstå lidt om data, lidt om AI, og især hvordan vores tandhjul fungerer i resten af værdikæden. Systemisk tænkning bliver et standardkrav, fordi tempoet stiger i endnu mere sammenkoblede processer. Når en beslutning træffes hurtigere, skalerer både gevinster og fejl.
AI vil ændre vores arbejde på mange måder, og vi kan ikke forudse dem alle. Men den store forandring er ikke “mindre menneske” – det er mere menneskeligt arbejde, med dømmekraft, helhedssyn, og samarbejde. Derfor: Søg ind på det du brænder for! Ikke for at konkurrere med AI, men for at lære det, den ikke kan.
Af David Pontoppidan, Head of Business AI for Nordics & Baltics, SAP
Oprindelig publiceret i Finans den 10. marts 2026.
