Når vi innoverer med data-intensive digitaliserede forretningsprocesser i både privat og offentligt regi, risikerer vi en række uheldige, diskriminerende eller direkte ulovlige sideeffekter. Derfor må den værdimæssige styring være med tidligt og frivilligt i selve udviklingsprocessen. Innovatører og it-folk har et personligt og moralsk ansvar!

Børns Vilkår foreslår, at vi her i landet opbygger et ’digitalt duelighedsbevis’. Indsatsen tænkes sat ind, når børn får deres første telefon i 2.-3. klasse. Målet er at skærpe bevidstheden om at være en god kammerat på nettet og kende trusler og rettigheder. Ideen er et svar på overgreb, krænkelser, mobning og ulovligheder begået mod børn, og den har paralleller til den lille cyklistprøve, som skal gøre børn klar til at blive sendt ud i trafikken.

Vi kan ikke vente

Hvor er det rigtigt! Vi skal arbejde bevidst med de udfordrende sider af digitaliseringen, og den række af balanceøvelser vi som individer, virksomheder og samfund befinder os i på grund af den hastige teknologiske udvikling. Netop fordi udviklingen går så hurtigt på det teknologiske område, kan vi ikke vente på en modning i lovgivning, sigtelser og domfældelser.

Etisk fokus

Herhjemme har Dataetisk udvalg kommet med en række gode forslag i retning af den selvregulerende ’soft law’, som vi kender fra corporate governance. Danske forskere har også foreslået en digital grundlov, som hovedsagelig skal have fokus på rettigheder til den digitale borger. Begge dele afspejler en global aktuel trend, et klart etisk fokus.

Verden er for alvor ved at vågne op og kigge nøgternt på effekterne i digitaliseringens kølvand. Store selskaber som SAP og de fleste andre globale tech-virksomheder opstiller etiske guidelines for den avancerede brug af data og teknologier som kunstig intelligens. Den må nødvendigvis være i menneskehedens tjeneste, understøtte menneskerettighederne og hellere end gerne bidrage til FN’s verdensmål.

Guideline fra EU

EU har også spillet ud med et forslag til etisk guideline, der handler om menneskerettigheder og den avancerede software. Et godt bud på en global standard for en menneskevenlig og samfundsmæssig positiv brug af den stærke teknologi. En blødere variant af lovkomplekset GDPR, som fastslår at hensyn til privatliv og personlige data er en integreret del af forretningsverdenen.

Tech-folket protesterer

Store tech-virksomheder har set medarbejderne protestere med masseopsigelser og demonstrationer, hvis de får kendskab til teknologiske udviklingsprojekter, som ikke støtter menneskerettighederne. Enten fordi den er designet til krig eller udemokratisk kontrol med befolkninger. Jeg mener principielt, at alle os der arbejder med fremtidens teknologi må være klar til at tage det samme personlige, etiske ansvar. Det samme ville vi gøre, hvis vi blev bedt om at lave noget ulovligt.

Vi må stille os kritiske over for at udvikle løsninger, som har negative konsekvenser for individer eller grupper i samfundet. Den avancerede og delvist selvlærende software bygger på datasæt, som vi bruger til at udvikle modeller på. Kvaliteten af data har altså en direkte konsekvens for effekten af løsningen. Er der dermed indbygget skævvridning i forhold til køn, alder, seksuel orientering, religion eller andet?

Tag et ansvar

Vi har lovgivning, selvregulering og offentlig debat til at regulere, at vi faktisk udvikler menneske-centriske løsninger med den avancerede software. Lovgivningen er for langsom, den offentlige opinion er ofte for sent og for ringe informeret, og derfor tror jeg på, at vi skal satse hårdt på den integrerede, bløde styring fra de selvsamme idefolk, innovatører, udviklere og indkøbere, som står for selve projektet. Vi har alle et ansvar, for vi former fremtidens digitale mekanismer!

Gitte Winther Bruhn, Head of Presales Program Office, SAP Nordic

Denne klumme er oprindeligt publiceret i Børsen.