Der er så mange områder af vores samfund, vi kan ændre gennem digitalisering. Jeg håber virkelig, at vi får de digitale muskler til at arbejde for bæredygtigheden. Plastikkatastrofen er et godt eksempel.
Vores tid er kendetegnet af en digital revolution, som næppe lader nogen brancher eller professioner urørt. Og vores tid er samtidig præget af de alarmerende meldinger om klima og bæredygtighed, som gør FN’s 17 verdensmål fuldstændigt centrale at arbejde efter.
Det må menneskeheden da kunne få til at spille sammen?
Selvfølgelig skal vi bruge data til at skabe mere bæredygtig og cirkulær produktion, distribution og forbrug. Jeg glæder mig over, at de unge generationer sætter formål og meningsfuldhed i top, men det haster altså også så meget, at vi alle sammen må arbejde med på den dagsorden.
Bæredygtighed på forsædet
På World Economic Forum for nylig slog gode kræfter til lyd for en re-definition af kapitalismen. Vi skal have stakeholder-perspektivet og samfundseffekten i højsædet og skrue ned for shareholder-perspektivets dominans. Med andre ord: Det kan ikke kun handle om penge. Vi skal have social og klimamæssig bæredygtighed repræsenteret på forsædet.
Og det skal vi selvfølgelig gøre med al den innovationskraft, som vi kan mobilisere.
Et personligt valg
Meget skal komme fra politisk hold, men private virksomheder spiller en helt central rolle. Det personlige valg og den personlige prioritering spiller også en rolle – ikke mindst for os i teknologi-branchen.
Vi er jo mere eller mindre i gang med en industriel revolution drevet af data, og den revolution skal altså være bæredygtig. Reelt er mange af klodens udfordringer med bæredygtighed et spørgsmål om viden og information.
Hvad har plastik i havene med it at gøre?
Plastik er et godt eksempel. På World Economic Forum viste en dugfrisk undersøgelse, at plastikforureningen i havene ligger mennesker på sinde som en stor bekymring. Se undersøgelsen her: www.weforum.org/about/a-global-study-of-public-opinion-davos-2020
Hvordan i alverden skulle plastik i havene have noget med digitalisering at gøre, kan man spørge med rette. Men problemets natur gør faktisk plastik-forureningen til et oplagt (og komplekst) problem, hvor digital innovation kan gøre en forskel.
Plastik er en samlebetegnelse for mange plastiske materialer med mange forskellige egenskaber og karakteristika. Plastik redder menneskeliv i sundhedssektoren og plastik er en af nøglerne til væksten og effektiviteten i vindmøller og solpaneler. Men plastik er ofte langt mere stabilt og mere levedygtigt end den måde, vi bruger plastik på. Mest evident som emballage i fødevarer, der jo forlænger fødevarernes holdbarhed, så de ikke går til spilde, men giver os et gigantisk affaldsproblem, hvis plastikken ikke bliver genanvendt.
Kompleks løsning
Løsningen er mangesidig. Mere genbrug, udvikling af mere nedbrydeligt (og dyrere) plasttyper, opbygning af infrastruktur til indsamling, separation og behandling, klimaeffekt medtaget allerede i produktionsleddets materialevalg og en række andre indsatser må i gang på samme tid.
Netop fordi plast er en så bred kategori vil meget handle om at kategorisere og vælge korrekt, og det aspekt vil virksomhedens gængse it-systemer være gode til. Dette har også en geografisk dimension, for det bedste materialevalg varierer med en geografis infrastruktur til at efterbehandle plastikaffaldet. Genbrugsordninger og pantsystemer på plastflasker er for øvrigt en solstrålehistorie i dette ellers noget dystre problemfelt
Aktion mod plastforurening
SAP har meldt sig ind i World Economic Forums Global Plastic Action Partnership, hvis formål er at gøre verdenshavene markant renere i 2030. Vi tror på, at vi kan gøre en forskel her, da data spiller en nøglerolle i løsningerne, og vi åbner samtidig op for en global online B2B markedsplads der forbinder emballageproducenter og producenter af forbrugsvarer til nye kilder for genanvendt plast og plastalternativer.
Helt overordnet gælder, at der er akut behov for at udvikle og implementere bæredygtige processer. Enhver it-iværksætter med kløe i innovationen bør kigge grundigt på de 17 SDG’er (Sustainability Development Goals) og de 169 indikatorer, som de er nedbrudt i. Det er der både mening og forretning i!
Af Thomas Madsen, Head of SAP Data Lab Copenhagen in the SAP Experience Center Copenhagen
Denne klumme er oprindeligt publiceret i Computerworld den 12. februar 2020.
